Aktier kl. 9.14: Fin åbning med APM og Vestas i spidsen

Udgivet den 01-07-2013  |  kl. 09:16  |  

Stemningen på de internationale aktiemarkeder blev forbedret op til den europæiske åbning, og de store europæiske indeks åbner nu med fine stigninger, hvor det tyske Dax30-indeks stiger 0,7 pct. Det danske C20 Cap-indeks stiger 1,0 pct., til 557,6. Der er god fremgang i A.P. Møller - Mærsk og Vestas.

A.P. Møller - Mærsk-aktien stiger 1,7 pct. til kurs 41.720 kr. efter at aktien steg 0,2 pct. i fredagens sure marked. I fredags steg fragtraterne på den store handelsrute fra Asien til Nordeuropa med 174 pct. til 1409 dollar, efter at rederierne over en bred kam havde annonceret ratestigninger gældende fra den 1. juli.

Vestas leverer en flot åbning med en stigning på 1,5 pct. til kurs 82,65 kr. Den svenske vindmølleparkudvikler Eolus Vind skriver mandag morgen, at den har lagt en ordre hos Vestas. Der er tale om en mindre kontrakt på 11 vindmøller af typen V90-2,0 MW med en samlet kapacitet på 22 MW til den svenske vindmølleparkudvikler Eolus Vind. De elleve vindmøller skal installeres i løbet af foråret næste år og der er tale om en levering til to mindre projekter ved Jung-Åsa og Stenkulla i Vara Kommune og Nyckeltorp i Skara Kommune. Eolus Vind oplyser, at den her ordre er en del af en tidligere indgået rammeaftale med Vestas.

Nordea åbner 1,3 pct. højere i kurs 64,9, mens Danske Bank åbner 1,2 pct. højere i kurs 99,15 kr. Berlingske har sat fokus på banksektoren, og avisen skriver, at det danske finanstilsyn vil udsende en vejledning til, hvordan man skal forstå kravene til de nye nedskrivningsregler, men banksektoren kalder det blot yderligere stramninger. Den nye vejledning til nedskrivningsreglerne gør, at bankernes mulighed for at foretage individuelle vurderinger på kunderne indskærpes, og derfor opleves vejledningerne som en stramning. Det forklarer flere bankdirektører, der ikke ønsker at stå frem med navn, overfor Berlingske Business.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:50 Europa/lukning: Investorerne trak på skuldrene af Trump - BP i hopla
17:30 LM Wind Power lukker fabrik i Brasilien: Afskediger omkring 1000 medarbejdere
17:04 Mandagens aktier: Mærsk top toppen på feriepræget dag med nye troldtrusler
17:00 Mandagens obligationer: Donald Trump rystede igen obligationshandlerne - renten faldt
16:47 Boozt-topchef sælger aktier for 2,63 mio. kr.
15:41 USA/åbning: Stålproducenter nyder godt af forhøjet told i grøn ugestart
13:56 NKT får sænket kursmålet hos Goldman Sachs til 443 kr. fra 503 kr.
13:46 USA/tendens: Stålproducenter i fremgang efter Trums nye varslede told
13:21 McDonald's overrasker med vækst i det sammenlignelige salg trods svært hjemmemarked
12:40 Morgan Stanley: AI-hypen har spredt sig udover techsektoren
12:14 Den norske krone fortsætter opad efter uventet stigning i inflationen
12:12 Europa/aktier: BP i top på investornyt - Rockwool blander sig i bunden
11:57 JPMorgan ser aktievinderne fra Trump-regeringen have betydeligt anden profil denne gang
11:38 Obligationer/middag: Handlerne fordøjer toldnyt på nyhedstynd dag
11:29 ECB-vicechef: Trumps told vil udløse globalt udbudschok
11:26 Aktier/middag: Mærsk i top i tynd handel mens Rockwool dykker efter sænket anbefaling
10:43 Amerikanske stål- og aluminiumsproducenter i hopla efter ny toldmelding fra Trump
10:04 Jyske Bank ser stadig Danske Bank-aktien som billig efter imponerende regnskab
09:58 UBS ser aftagende indtjening for Rockwool: Sænker anbefalingen til "sælg"
09:34 BP sendes i vejret: Elliott Investment har sluttet sig til aktionærkredsen