Intermail får bankaftale på plads - aktien stiger (opd.)

Udgivet den 21-08-2013  |  kl. 15:29  |  

Post- og emballageselskabet Intermail oplyser onsdag eftermiddag i en meddelelse om en styrket kapitalstruktur og konkurrencekraft i forbindelse med, at selskabet har fået en bankaftale på plads. Selskabet har optaget et lån på 20,4 mio. kr. fra eksisterende aktionærer og nye investorer. Aktierne i Intermail stiger 14,38 pct. til 17,50 kr. under lav omsætning.

Internmail har hen over foråret og sommeren foretaget et strategisk review af selskabets forretningsmæssige situation og fremtidige vækstmuligheder samt af virksomhedens balance og kapitalstruktur.

Konklusionen herpå har været i overensstemmelse med den gældende strategiplan One InterMail, men med yderligere fokus på vækstmulighederne i kommunikationsdivisionen og en markant tilpasning af konvolutdivisionen. Formålet er at forbedre og udvikle samarbejdet med eksisterende og nye kunder inden for begge områder, skriver selskabet i meddelelsen.

Med den hurtige udvikling fra papirbaseret mod digital kommunikation og de konsekvenser, det fremover medfører for forretningsstrategien, har InterMail vurderet sine aktiviteter og balance for at sikre en korrekt værdiansættelse fremadrettet. Arbejdet med de eksakte beregninger pågår fortsat og forventes afsluttet inden udgangen af september. På nuværende tidspunkt vurderes nedskrivninger og hensættelser til tilpasning af virksomheden til fremtiden at udgøre i niveauet 40-45 mio. kr.

Når strategiplanen er gennemført, vil den få betydelige positive konsekvenser for InterMails fremtidige indtjening. For 2013/14 og fremover forventes der en væsentlig stigning i indtjening, både på EBITDA og på resultatniveau. De præcise økonomiske forventninger vil blive offentliggjort samtidig med ovennævnte balancejusteringer, forventeligt ved udgangen af september 2013, oplyser Intermail i dagens meddelelse.

Udgivet af: Aktiefokus

Seneste nyheder

17:52 Europa/lukning: Trumps toldvarsel gav trykket fredagsstemning
17:15 Fredagens obligationer: Marginale rentefald præget af Trumps toldvarsler og inflationstal
17:14 Fredagens aktier: Teknisk fremgang til Novonesis mens Trump lagde låg på stemningen
15:46 USA/åbning: Nvidia atter under pres i let rød start
15:40 Nye inflationstal baner vej for rentenedsættelse i ECB - kan ske allerede torsdag
15:03 Tørlastindeks fortsætter grøn stime med 12. dag med plus
14:25 USA/tendens: Inflationstal tager fokus inden ventet grøn start
13:24 Greenmobilitys strategiskifte gav pote i 2024: Mere vækst venter i 2025
13:09 Trump er ved at miste grebet om Wall Street: Investorer vil snart håbe på indgreb
13:05 Gubra-aktien ramt af mindre fokus på succesfuld kontraktforretning vurderer Kempen
12:59 Skakos finansdirektør takker af efter knap tre år
12:58 Europa/aktier: Trumps toldvarsel giver trykket fredagsstemning
12:19 Obligationer/middag: Små rentefald præget af Trumps toldtrusler
11:51 Aktier/middag: Småsur fredagstemning med teknisk fokus på Novonesis og Coloplast
11:40 Europæiske inflationstal til den lave side presser renterne lidt ned
11:35 Gubra sendes til tælling efter årsregnskab
10:53 GN nærmer sig laveste niveau siden 2023 på Trumps toldtrusler
09:23 Aktier/åbning: Mærsk går til bunds oven på de seneste toldtrusler fra Trump
09:17 Aarsleff-aktien falder 7 pct. efter regnskab: Indtjeningen skuffer analytikerne
08:53 Obligationer/åbning: Investorerne søger i ly for Trumps toldtrusler - renten falder