EU/aktier: Moderate fald med pres på Lloyds

Udgivet den 17-09-2013  |  kl. 14:00  |  

De tre store europæiske aktiemarkeder ligger tirsdag over middag med moderate fald efter mandag at have nået det højeste niveau i fem år. Det sker forud rentemødet i den amerikanske centralbank, hvor den ventes at reducere obligationsopkøbsprogrammet. Lloyds er en smule presset efter den britiske stat har solgt for 3,2 mia. pund aktier i den britiske storbank.

Dax-indekset falder 0,2 pct. til 8598 og Ftse-indekset taber 0,4 pct. til 6594. Det franske Cac-indeks ligger 0,3 pct. lavere i 4142.

Lloyds falder 2,4 pct. til 75,49 pence efter den britiske regering har solgt for cirka 3,2 mia. pund eller cirka 6 pct. af aktierne i den britiske storbank til institutionelle investorer gennem en accelereret bookbuilding proces for 75 pence per styk. Dermed er den britiske stats ejerandel i banken blevet reduceret til 32,7 pct. fra 38,7 pct.

Deutsche Bank stiger 1,0 pct. til 35,47 euro efter finanshuset UBS har hævet anbefalingen på aktierne i den tyske storbank til køb fra neutral med kommentaren om, at banken har nået sine mål om at nedbringe gearingen uden at sælge aktier.

For EU27 blev der i august indregistreret 0,654 mio. biler, hvilket er et fald på 5 pct. i forhold til samme periode året forinden. Franske Peugeot var blandt de hårdeste ramte med et fald i antallet af indregistrerede biler i august på 17,9 pct. til 66.948 biler. Volkswagen klarede sig en smule bedre med et fald på 11,3 pct. Peugeot falder 2,9 pct. til 12,27 euro og Volkswagen taber 1,8 pct. til 179,80 euro.

Outotec falder 2,2 pct. til 10,44 euro efter det svenske finanshus SEB Enskilda har sænket anbefalingen på den finske FLSmidth-mineudstyrskonkurrent til sælg fra hold. SEB Enskilda vurderer, at der skal opkøb og/eller store uannoncerede ordrer for at skabe vækst og øge estimaterne. Finanshuset vurderer, at Outotec fortsat er i de tidlige stadier af tilpasningen til den svagere aktivitet i minesektoren.

Hennes & Mauritz stiger 1,4 pct. til 262,90 skr. efter finanshuset Swedbank har hævet anbefalingen på aktierne i modetøjsgiganten til køb fra neutral, mens kursmålet bliver løftet til 285 skr. fra 230 skr.

Glencore Xstrata falder 2,9 pct. til 332 pence efter finanshuset UBS har sænket anbefalingen på det Schweiz-baserede mine- og råvarehandelsselskab til neutral fra køb, med kommentaren om, at værdiansættelsen vil være begrænset indtil udsigterne for kobber- og kulpriserne forbedres.

Det tyske Zew-erhvervstillidsbarometer er tirsdag formiddag blevet offentliggjort, hvor komponenten for den aktuelle situation steg til 30,6 i september sammenlignet med 18,3 i august. Her havde analytikerne ventet en langt mindre stigning til 20,0 i september.

Udgivet af: lp@netposten.dk

Seneste nyheder

14:29 USA/tendens: Rød start i sigte efter skuffelser fra Alphabet og AMD
14:19 USA: ADP-rapport viser stærkere jobvækst end ventet i januar
13:46 Europa/aktier: Regnskaber fra medicinalkæmper sørger for mindre plus
12:47 Djurslands Bank leverer overskudsrekord: 2025 byder på afmatning
12:06 Obligationer/middag: Renten følger en global rentederoute før nøgletal
12:03 Vestas' topchef er positiv på landvind i USA: "2025 bliver endnu mere travlt"
11:42 Aktier/middag: Novo og Vestas belønnes mens Demant og Pandora straffes i regnskabsstorm
10:58 Ringkjøbing Landbobanks topchef ser usikkerhed dæmpe lånelysten i 2025
10:47 Vestas-topchef har planen klar: Service skal tilbage på 25 i margin over 4-8 kvartaler
10:39 Amerikanerne kan ikke får nok af Pandora
10:26 Novos topchef om nyt vægttabshåb: Skiller sig ud som et af de bedste produkter derude
10:19 Demant-topchef ser naturlig vækstmodvind i første kvartal - vil vinde markedsandele efter
10:07 Topchef: Vestas' "storyline" begynder at hænge rigtigt godt sammen
10:02 Vestas sender stærke signaler om fremtiden - kun prognose skuffer
09:36 Novos topchef om Wegovy-salg i USA: Prognosen forudsætter væsentlig stigning
09:28 Lundbeck sigter efter vækst fra driften på 5-11 pct. i 2025 - opkøb gør indhug
09:24 Vestas genåbner pengesluserne til aktionærerne: "Afspejler selvtillid og gennemsigtighed"
09:19 Pandoras topchef holder fast i langsigtede mål trods lavere end ventet 2025-prognose
09:18 Aktier/åbning: Novo Nordisk stormer frem efter god afslutning på 2024
09:04 Novo og Zealand i store stigninger efter solide Novo-tal og investeringer