G4S: Mislykket politiaftale giver kursdyk

Udgivet den 29-01-2013  |  kl. 16:11  |  

G4S må se i øjnene, at tre potentielle kontrakter med britisk politi kan være gået i vasken.

BBC skriver, at en plan om at outsource it- og andre servicetjenester fra politiet i Bedfordshire, Cambridgeshire og Hertfordshire til G4S er faldet til jorden. De tre politimyndigheder planlægger nu i stedet at styrke samarbejdet for at sænke omkostningerne.

G4S har i forvejen en kontrakt på serviceydelser med politiet i Lincolnshire, og har tidligere været i forhandlinger med politiet i blandt andet de tre distrikter om at overtage HR-, IT-, kommunikations- og finansieringsopgaver.

I juli 2012 skrev Financial Times, at planerne var taget til genovervejning - de planer, som nu blevet droppet. Genovervejelsen i juli kom oven på de store problemer, som G4S havde med at leve op til sin kontrakt om at stille sikkerheds- og vagtfolk til De Olympiske Lege i London.

I november tabte det dansk-britiske vagtselskab desuden sin kontrakt på drift af Wolds-fængslet i East Yorkshire. Wolds-fængslet, der var en del af udbuddet om ni fængselskontrakter i Storbritannien, kom tilbage på offentlige hænder, og samtidig lykkedes det heller ikke for G4S at vinde nogle af de resterende otte fængselskontrakter, der var i udbud.

Tabet af Wolds-kontrakten udsprang ifølge BBC blandt andet af en rapport, der påpegede "klare svagheder" i fængslet, hvor der blandt andet var problemer med for mange euforiserende stoffer.

G4S-aktien faldt tirsdag eftermiddag kraftigt på nyheden fra kurs 24,40 til 23,45, men er siden klatret lidt op igen til kurs 23,97. Det svarer til et dyk på 1,3 pct. mod mandagens lukkekurs.

/ritzau/FINANS

Morten A. Rasmussen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

07:28 Vestas får sænket kursmålet til 80 kr. fra 99 kr. af Barclays
07:20 Obligationer/tendens: Lille rentefald i sigte - investorerne fordøjer rentemeldinger
06:58 Zealand får indledt dækning hos JP Morgan med anbefalingen "overvægt"
06:52 Asien: Positive takter i fortsat afdæmpet reaktion på Trump-sejr
06:49 Valuta: Dollar styrkes let oven på svær dag - fokus rettes mod Asien
06:34 Ventet rentesænkning - spændingen drejer sig om næste år
06:34 Feds Powell: Ikke brug for yderligere afkøling af jobmarkedet
06:32 USA/T-bond: Renterne faldt tilbage efter rentenedsættelse
06:32 USA/lukning: Endnu en rekorddag med Nvidia og Apple i front
06:30 Kalender med link - fredag den 8. november
19:19 KORR: Torsdagens aktier: Revanche til Trump-ramte aktier bidrog til et pænt plus i C25
17:49 Europa/aktier: Britisk telekoncern straffet for nedjustering i stigende marked
17:06 Torsdagens aktier: Ravanche til Trump-ramte aktier bidrog til et pænt plus i C25
17:02 Torsdagens aktier: Ravanche til Trump-ramte aktier bidrog til et pænt plus i C25
17:02 Torsdagens obligationer: Renteoptur gik i sig selv igen før rentemelding fra USA
16:24 Prisen på containerfragt stiger for anden uge i træk
16:13 Asetek styrtdykker på børsen ved udsigt til kapitaforhøjelse
15:41 Flere britiske rentenedsættelser i vente, mener Sydbank - men ro i december
15:39 USA/åbning: Fortsatte stigninger i mere afdæmpet marked før Fed-melding
14:28 USA/tendens: Aktiefesten efter Trumps sejr ses fortsætte forud for rentemelding