Nordeas danske topmand ny i Nykredit-topchef

Udgivet den 18-03-2013  |  kl. 10:17  |  

Nykredit har sikret sig Nordeas Michael Rasmussen som ny direktør efter Peter Engberg, der træder tilbage. Skiftet udløser en rotation i toppen af Nordea, hvor Michael Rasmussens mange kasketter skal fordeles.

Michael Rasmussen tiltræder sin stilling 1. september og bliver samtidig administrerende direktør for Nykredit Holding, Nykredit Realkredit og Foreningen Nykredit.

I Nordea bliver der rykket helt rundt efter Michael Rasmussens exit.

Lennart Jacobsen, tidligere leder af afdelingen "Implementation & Execution" i Retail Banking bliver ny direktør for hele Retail Banking samt landechef for Sverige.

Anders Jensen, leder af Banking Denmark, er ny administrerende direktør for Nordea Bank Danmark og vil repræsentere Nordea i Finansrådet, som Michael Rasmussen hidtil har gjort.

Peter Nyegaard, Chief Operating Officer i Wholesale Banking og medlem af koncernledelsen, er udnævnt til ny Country Senior Executive i Danmark og dermed den ansvarlige i koncernledelsen for Danmark.

/ritzau/FINANS

Bertil Barkholt Fruelund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

06:50 Embla Medical spår fastholdt vækst og indtjeningsgrad i 2025: Trumps told er en joker
06:43 Asien: Kinesiske kursfald men stigninger i Tokyo, Taipei og Seoul
06:34 Mærsks konkurrenter i Asien med pæn fremgang onsdag
06:34 Vestas spås baghjul på havvind, men dominans til lands
06:32 Asien: Kinesiske kursfald men stigninger i Tokyo, Taipei og Seoul
06:32 Valuta: Kinesiske investorer vender tilbage til en svækket yuan
06:32 USA/T-bond: Renter faldt efter toldlettelse og svage tal fra jobmarkedet
06:32 USA/lukning: Toldlettelse løftede aktier - Apple, Palantir og Nvidia trak op
06:30 Kalender - onsdag den 5 februar
06:30 Kalender med link - onsdag den 5. februar
17:46 Europa/lukning: Solide regnskaber overskyggede frygt for handelskrig
17:16 Den danske valutareserve faldt en smule i januar - Nationalbanken har ikke interveneret
17:04 Tirsdagens aktier: Bavarian fik på hatten efter skuffende prognose i positivt marked
17:00 Tirsdagens obligationer: Ro på rentemarkedet efter opblødning i handelskrig
15:52 Merck skaber investorpanik med stop for leverancer af kræftvaccine til Kina
15:44 USA/åbning: Wall Street åbner fladt efter udskudt handelskrig - Merck dog i markant drop
15:32 ECB's Villeroy ser sandsynlighed for flere rentenedsættelser
14:58 Nykredit får tilladelse til opkøb af Spar Nord fra Finanstilsynet
14:41 USA/tendens: Nervøse investorer holder øje med handelskrig inden store regnskaber
13:58 Nordnet om kundefavoritter: Novo og kvantecomputere stak ud i januar