NKT/Sydbank: Tennant-melding kun en kilde til let bekymring

Udgivet den 25-07-2013  |  kl. 16:59  |  

Stor tilbagegang for NKT-konkurrenten Tennant i EMEA-regionen er kun en kilde til let bekymring i forhold til NKT. Det vurderer aktieanalytiker Jacob Pedersen fra Sydbank.

- Det er vores klare indtryk, at Nilfisk Advance klarer sig bedre i Europa end Tennant. En stor del af tilbagegangen hos Tennant skyldes også svigtende salg af udendørs rengøringsmaskiner til kommuner mm. i Sydeuropa - et marked, som ikke fylder væsentligt i Nilfisk Advance-forretningen, skriver Jacob Pedersen i en kommentar.

Derfor mener han ikke, at investorer bør være så bekymrede over Tennants store tilbagegang i blandt andet Europa-regionen, hvor Nilfisk Advance har en stor del af omsætningen.

Tennant havde i andet kvartal en negativ organisk vækst i EMEA på 9,2 pct.

Analytikeren noterer endvidere, at Tennant nu venter en bruttomarginal på 43-44 pct. i år, mens det tidligere ventede en marginal på niveau med 2012 (44 pct.). Det bliver opvejet af lavere faste omkostninger. Den lavere forventning til bruttomarginalen skyldes primært et større salg til Tennants store strategiske kunder.

- Et lille pres på bruttomarginalen kan signalere, at Nilfisk Advance har haft en smule sværere ved at gennemføre de annoncerede prisforhøjelser - og vi vil holde et tæt øje på udviklingen i bruttomarginalen hos Nilfisk Advance i kvartalet, skriver Jacob Pedersen.

Tennant fastholder sine overordnede overordnede forventninger, og det indikerer, at selskabet venter væsentlig højere vækstrater i andet halvår - blandt andet som følge af nye produktlanceringer.

- Vi venter fortsat en omsætningsvækst på 2 pct. i Nilfisk Advance i år - en forventning, som Tennants meldinger fæstner vores tillid til, skriver Jacob Pedersen.

/ritzau/FINANS

Dan Petersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

14:29 USA/tendens: Rød start i sigte efter skuffelser fra Alphabet og AMD
14:19 USA: ADP-rapport viser stærkere jobvækst end ventet i januar
13:46 Europa/aktier: Regnskaber fra medicinalkæmper sørger for mindre plus
12:47 Djurslands Bank leverer overskudsrekord: 2025 byder på afmatning
12:06 Obligationer/middag: Renten følger en global rentederoute før nøgletal
12:03 Vestas' topchef er positiv på landvind i USA: "2025 bliver endnu mere travlt"
11:42 Aktier/middag: Novo og Vestas belønnes mens Demant og Pandora straffes i regnskabsstorm
10:58 Ringkjøbing Landbobanks topchef ser usikkerhed dæmpe lånelysten i 2025
10:47 Vestas-topchef har planen klar: Service skal tilbage på 25 i margin over 4-8 kvartaler
10:39 Amerikanerne kan ikke får nok af Pandora
10:26 Novos topchef om nyt vægttabshåb: Skiller sig ud som et af de bedste produkter derude
10:19 Demant-topchef ser naturlig vækstmodvind i første kvartal - vil vinde markedsandele efter
10:07 Topchef: Vestas' "storyline" begynder at hænge rigtigt godt sammen
10:02 Vestas sender stærke signaler om fremtiden - kun prognose skuffer
09:36 Novos topchef om Wegovy-salg i USA: Prognosen forudsætter væsentlig stigning
09:28 Lundbeck sigter efter vækst fra driften på 5-11 pct. i 2025 - opkøb gør indhug
09:24 Vestas genåbner pengesluserne til aktionærerne: "Afspejler selvtillid og gennemsigtighed"
09:19 Pandoras topchef holder fast i langsigtede mål trods lavere end ventet 2025-prognose
09:18 Aktier/åbning: Novo Nordisk stormer frem efter god afslutning på 2024
09:04 Novo og Zealand i store stigninger efter solide Novo-tal og investeringer