USA/T-bonds: Rentefald efter Fed-meddelelse

Udgivet den 01-08-2013  |  kl. 07:02  |  

De amerikanske obligationsrenter sluttede lavere onsdag efter en volatil dag. Stærke tal fra arbejdsmarkedet og en langt højere BNP-vækst i andet kvartal end ventet sendte renterne på himmelflugt, men den amerikanske centralbanks kommentarer efter det to dage lange pengepolitiske møde fik markedet til at falde sammen igen.

Den toneangivende amerikanske statsobligation - den 10-årige T-bond - sluttede onsdag med en rente på 2,58 pct., hvilket var 3 basispoint eller 0,03 pct.point mindre end tirsdagens slutniveau.

Dermed steg den toneangivende rente 0,09 pct.point i løbet af juli.

Torsdag morgen handles den 10-årige T-bond med en rente på 2,59 pct. på markedet i Tokyo.

Onsdag var fokus rettet mod såvel tal fra det amerikanske jobmarked som BNP-opgørelsen, mens afslutningen af Federal Reserves pengepolitiske møde og den efterfølgende meddelelse var obligationshandlernes højdepunkt.

ADP-jobrapporten viste en stigning på 200.000 job i juli, hvilket var bedre end ventet, idet økonomerne havde ventet en stigning på 180.000.

Også BNP-opgørelsen var en positiv overraskelse. BNP for andet kvartal viste en solid fremgang på 1,7 pct. mod en ventet stigning på 1,0 pct. Tallet for første kvartal blev dog samtidig nedrevideret til 1,1 pct. fra 1,8 pct.

De gode nøgletal sendte renten på den 10-årige T-bond op til 2,65 pct., mens da Federal Reserve - efter at have fastholdt såvel renten som de nuværende lempelser uændrede - påpegede, at centralbanken er parat til "at øge eller reducere tempoet" i obligationsopkøbene, alt efter hvordan udsigterne for beskæftigelse eller inflation ændres, trak investorerne renten ned igen.

- Opkøbene af obligationer vil fortsætte indtil udsigterne for arbejdsmarkedet er "forbedret betydeligt", lød det fra Federal Reserve, der ikke gav yderligere indikationer om, hvornår en reduktion kan komme på tale.

- Manglen på specifikke retningslinjer øger efterspørgslen efter statspapirer i markedet. Federal Reserve har gjort det klart, at pengepolitikken fortsat er passende på nuværende tidspunkt, siger markedsstrateg Sean Simko fra SEI Investments Co i Pennsylvania til Bloomberg News.

I dag, torsdag, kan handlere og investorer se frem til flere indikationer fra arbejdsmarkedet i form af nytilmeldte ledige samt ISM-dataene fra industrien, ligesom der i Europa er rentemøde i centralbanken ECB, mens fredag bliver højdepunkt i den resterende del af ugen med offentliggørelsen af den officielle arbejsmarkedsrapport.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

17:59 ECB's Kazaks: Usikkerheder bør holde rentenedsættelse i april i spil
17:55 Europa/lukning: Tysk kemikoncern i stort dyk på planer om aktiesalg i rødt marked
17:36 Medie: Putin er indstillet på foreløbig våbenhvile med betingelser
17:09 Fredagens obligationer: Renter faldt tilbage på dag med vigtig jobrapport
17:07 Medie: Putin er indstillet på foreløbig våbenhvile med betingelser
17:04 Fredagens aktier: Amerikansk nedtur trak danske aktier i dybet - Zealand faldt mest
16:39 Torm får skåret knap en tredjedel af kursmålet til 124 kr. af ABG
15:53 Trump truer Rusland med sanktioner og told
15:47 USA/åbning: Jobtal og toldtrusler giver rød amerikansk start - Broadcom går modsat
15:31 Amerikansk jobvækst er fortsat moderat - giver plads til lavere renter omkring sommer
14:52 Amerikansk jobvækst er fortsat moderat - og giver plads til laver renter omkring sommer
14:41 Amerikansk jobrapport viser fortsat styrke og lavere lønvækst end ventet
14:36 Amerikansk jobrapport viser fortsat styrke og lavere lønvækst end ventet
14:32 STG får sænket anbefalingen til "hold" hos Carnegie efter årsregnskab
14:25 USA/tendens: Chokket har lagt sig - prop i amerikanske aktiefald før vigtige jobtal
14:15 EU vil fremskynde gennemgang af banksektoren i frygt for amerikansk dominans
13:19 Europa/aktier: Tysk kemikoncern dykker på planer om aktiesalg i rødt marked
12:17 Obligationer/middag: Renterne dykker forud for vigtig jobrapport
12:02 Aktier/middag: Amerikansk nedtur smitter af på danske aktier - Vestas og Rockwool dykker
11:39 Saudi Aramco sænker oliepriserne i Asien inden møde i Opec