Nye økonomier oplever faldende vækst

Udgivet den 26-08-2013  |  kl. 07:04  |  

Danmark satser på at kunne sælge endnu flere varer til de såkaldte nye økonomier for at slippe ud af den økonomiske krise.

Men det er en strategisk satsning fra dansk side, som er løbet ind i problemer.

For de nye økonomier, der tæller lande som Indien, Thailand, Malaysia, Indonesien, Kina, Tyrkiet, Rusland og Brasilien, har mistet pusten og oplever nu faldende vækst.

Senest lyder alarmklokkerne fredag i Tyrkiet, hvor valutaen lira er faldet til et rekordlavt niveau i forhold til dollar.

I Brasilien meddeler nationalbanken, at den frem til nytår vil afsætte 55 milliarder dollar eller over 300 milliarder kroner for at dæmme op for det forsatte fald i valutaen real.

Indien har været gennem en endnu mere voldsom nedtur de seneste uger, og her ventes væksten at falde brat.

Det er samme tendens, der gør sig gældende i de fleste af de nye økonomier.

Det forventede modsvar vil være at lade renten stige for at forsvare valutaerne. Men det vil ske på bekostning af vækst.

Brasilien, Tyrkiet, Indien og Rusland er nogle af de lande, som lige nu oplever, at udenlandske investorer trækker sig ud.

Det kan meget vel ende med at ramme dansk eksport, hvis efterspørgslen fra de nye økonomier falder.

Det store dyr i åbenbaringen er den amerikanske centralbank, som har signaleret at den meget snart vil stoppe sine gigantiske opkøb af statsobligationer.

Opkøbene har været brugt for at holde en hånd under USA og verdensøkonomien midt under den værste økonomiske krise i mere end 80 år.

De nye økonomier har levet godt under det regimente - det har sikret rigeligt med kredit, men nu risikerer strømmen at tørre ud, og der bliver i stigende grad fokuseret på, hvor godt landene står rustet til at leve uden.

Når centralbanken i Washington overvejer at rulle sine opkøb af statsobligationer tilbage, skyldes det, at USA gradvist er ved at komme sig over den økonomiske krise.

/ritzau/

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Solide regnskaber overskyggede frygt for handelskrig
17:16 Den danske valutareserve faldt en smule i januar - Nationalbanken har ikke interveneret
17:04 Tirsdagens aktier: Bavarian fik på hatten efter skuffende prognose i positivt marked
17:00 Tirsdagens obligationer: Ro på rentemarkedet efter opblødning i handelskrig
15:52 Merck skaber investorpanik med stop for leverancer af kræftvaccine til Kina
15:44 USA/åbning: Wall Street åbner fladt efter udskudt handelskrig - Merck dog i markant drop
15:32 ECB's Villeroy ser sandsynlighed for flere rentenedsættelser
14:58 Nykredit får tilladelse til opkøb af Spar Nord fra Finanstilsynet
14:41 USA/tendens: Nervøse investorer holder øje med handelskrig inden store regnskaber
13:58 Nordnet om kundefavoritter: Novo og kvantecomputere stak ud i januar
13:26 Europa/middag: Solide regnskaber overskygger frygt for handelskrig
12:55 Merck & Co skuffer med prognosen - aktien falder 5 pct.
12:07 Obligationer/middag: Renten står i stampe inden jobvarsel
11:41 Aktier/middag: Bavarian sendt til tælling på "forsigtig" prognose i nervøst marked
11:22 DSV's topchef ser strategi sikre mindre volumentab ved Schenker-opkøb
11:14 Riksbanken-chef ser ledende rente som tilstrækkeligt lav for nu
10:53 Coloplasts topchef har koldt vand i blodet omkring mulig amerikansk told
10:45 Riksbanken-chef: Renten er formentlig sænket tilstrækkeligt nu
10:07 Bavarian Nordic arbejder for at undgå overraskelser efter aktiechok
10:05 Coloplast-topchef: Fornuftig start på året - kan med lidt held indhente det tabte i Urologi