DK/Nykredit: Ændret BNP-opgørelse vil mindske vækstgabet - NY

Udgivet den 25-11-2013  |  kl. 11:16  |  

Danmark vil hægte sig på samme metode til opgørelse af BNP, som resten af EU bruger, og det vil få stor indvirkning på både tidligere og fremtidige BNP-tal. Nykredits cheføkonom Tore Stramer vurderer, at det vil mindste vækstgabet til vores nærmeste konkurrenter.

Implementeringen vil finde sted i september 2014 og vil betyde, at BNP-væksten fra 2005-2012 vil øges med 2,1 pct.

Danmarks Statistik oplyser, at den nye opgørelsesmetode opfylder EU-kravene til BNP-opgørelser, og dermed hægter Danmark sig nu på den metode, EU vedtog i 2006, og som de lande, vi sammenligner os med, bruger. Dermed kan den nye opgørelsen lukke en del af det væksthul, der har været mellem Danmark og nogle af vores naboer.

- Den nye målemetode vil ændre på de historiske tal, og samtidig give et løft til BNP-tallene fra september 2014 og frem, som vil forære os noget BNP-vækst, der vil mindske vækstgabet til lande som Sverige og Tyskland.

Det er opgørelsen af produktionen i den offentlige sektor, der bliver ændret og løfter BNP-tallene.

- Både det offentlige forbrug, men også de offentlige investeringer, har ikke battet så meget, som de kommer til at gøre fra 2014 og frem. Det er selvfølgelig en positiv nyhed, fordi vækstpotentialet er noget større end vi havde troet, siger Tore Stramer til Ritzau Finans.

- Det betyder, at BNP med et snuptag bliver øget med knap 40 mia. kr. i efteråret 2014. Det er særligt 2011 og 2012, der bliver berørt af den nye metode, skriver Tore Stramer.

I stedet for den negative vækst på 0,4 pct. i 2012, var den økonomiske vækst således positiv med 0,2 pct., mens væksten i 2011 bliver opjusteret til med 0,6 pct.point til 1,5 pct., skriver økonomen.

Nura Deveci, fuldmægtig hos Danmarks Statistik, oplyser desuden, at EU vedtog den nye opgørelse tilbage i 2006, men at Danmarks Statistik har udskudt implementeringen af metoden.

- Grunden til, at vi har udsat den, har været, at Danmarks Statistik var skeptisk over form, om grundlaget for den nye opgørelse var tilstrækkeligt udviklet. Vi ville gerne udvikle metoden først og være sikker på, at det er pålidelige data og metoder, vi bruger, siger fuldmægtig Nura Deveci fra Danmarks Statistik til Ritzau Finans.

De andre lande har i modsætning til Danmark ændret opgørelsesmetoden løbende, i takt med, at metoden blev ændret, og EU har også ændret krav undervejs, forklarer Nura Deveci.

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Novo og GSK sørgede for grøn aktiedag i Europa
17:43 KORR: Vestas foreslår udbytte for første gang siden 2021
17:04 Onsdagens aktier: Vestas og Novo skabte aktiefest på børsen
17:02 Onsdagens obligationer: Svag amerikansk erhvervstillid lagde pres på renten
15:42 USA/åbning: Skuffelser fra Alphabet og AMD giver rød aktiestart
14:29 USA/tendens: Rød start i sigte efter skuffelser fra Alphabet og AMD
14:19 USA: ADP-rapport viser stærkere jobvækst end ventet i januar
13:46 Europa/aktier: Regnskaber fra medicinalkæmper sørger for mindre plus
12:47 Djurslands Bank leverer overskudsrekord: 2025 byder på afmatning
12:06 Obligationer/middag: Renten følger en global rentederoute før nøgletal
12:03 Vestas' topchef er positiv på landvind i USA: "2025 bliver endnu mere travlt"
11:42 Aktier/middag: Novo og Vestas belønnes mens Demant og Pandora straffes i regnskabsstorm
10:58 Ringkjøbing Landbobanks topchef ser usikkerhed dæmpe lånelysten i 2025
10:47 Vestas-topchef har planen klar: Service skal tilbage på 25 i margin over 4-8 kvartaler
10:39 Amerikanerne kan ikke får nok af Pandora
10:26 Novos topchef om nyt vægttabshåb: Skiller sig ud som et af de bedste produkter derude
10:19 Demant-topchef ser naturlig vækstmodvind i første kvartal - vil vinde markedsandele efter
10:07 Topchef: Vestas' "storyline" begynder at hænge rigtigt godt sammen
10:02 Vestas sender stærke signaler om fremtiden - kun prognose skuffer
09:36 Novos topchef om Wegovy-salg i USA: Prognosen forudsætter væsentlig stigning