Råvarer: Kun mindre prisudsving efter Fed-beslutning

Udgivet den 19-12-2013  |  kl. 07:02  |  

De internationale råvaremarkeder er torsdag morgen påvirket af den amerikanske centralbanks beslutning om at starte nedtrapningen af de kvantitative lempelser fra januar. Prisudviklingen er dog begrænset og skyldes i vid udstrækning en styrkelse af dollar.

Den amerikanske centralbank - Federal Reserve - tog onsdag første stridt til at afvikle det 85 mia. dollar store månedlige obligations-opkøbsprogram. Centralbankens pengepolitiske komite, Federal Open Market Commitee, besluttede i første omgang at reducere programmet til 75 mia. dollar per måned fra januar og pointerede, at afviklingen vil strække sig over hele 2014.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster torsdag morgen 109,40 dollar mod en pris på 109,30 dollar onsdag ved 17-tiden. En tønde af den amerikanske referenceolie, West Texas Intermediate, koster samtidig 98,05 dollar, hvor den onsdag eftermiddag stod i 97,70 dollar per tønde.

- Fed har givet en blåstempling af væksten gennem denne beslutning. Set fra et teknisk synspunkt, er West Texas intermediate ved at støde på modstand, siger chefstrateg Michael McCarthy fra CMC Markets i Sydney til Bloomberg News.

På guldmarkedet har FOMC-beslutningen givet anledning til prisfald. Det skal ses i sammenhæng med den styrkelse af dollar, som er et resultat af FOMC-mødet i USA.

- Vi ville have forventet, at prisen ville falde mere end det er tilfældet. Markedet havde indregnet, at det ville have været en større neddrosling og investorerne er meget komfortable med 10 mia. dollar, siger råvareanalytiker David Lennox fra Fat Prophets i Sydney til Bloomberg News.

En troy ounce guld koster torsdag morgen 1220 dollar mod 1228 dollar onsdag eftermiddag.

På kobbermarkedet er investorerne også fanget af FOMC-mødet og den efterfølgende dollarstyrkelse.

Et ton kobber koster torsdag morgen 7284 dollar mod 7293 dollar onsdag.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

06:13 Asien: Generelle kursfald forud for amerikanske inflationsdata
17:59 Scandinavian Tobacco Group Q3: Ser nu for første gang omsætning på over 9 mia. kr.
17:58 Europa/aktier: Største nedtur i bredt europæisk indeks siden 5. august
17:55 Unibrew OVERBLIK Q3: Leverer bedre end ventet organisk vækst
17:53 Scandinavian Tobacco Group oppræciserer forventningerne til 2024
17:41 Unibrew skruer en smule op for prognosen til 2024
17:17 Unibrew skruer en smule op for prognosen til 2024
17:06 Tirsdagens aktier: Pandora og FLSmidth var lyspunkter i dystert dansk aktiemarked
17:02 Tirsdagens obligationer: Tysk økonomi i slæbesporet smittede af på renterne
16:46 Tørlastindekset Baltic Dry stiger for sjette dag i træk
15:48 USA/åbning: Honeywell i vejret i overordnet afdæmpet men let stigende marked
15:43 Tidligere Fed-chef Mester ser færre rentesænkninger næste år efter Trump-sejr
15:36 Aktivistinvestor Elliott har opbygget aktiepost på 5 mia. dollar i Honeywell
14:58 KORR: MT Højgaard opjusterer: Udsigt til bedste driftsresultat i fem år
14:44 Genmab får skåret kursmål med 10 pct. af Deutsche Bank
14:44 Industriglomeratet Schouw nedjusterer og afsøger børsnotering af datterselskab
14:38 Trumps sejr giver færre rentenedsættelser fra Fed spår Jyske Bank
14:31 USA/tendens: Rekordkurs kan blive sat på pause trods ventet plus til Home Depot
14:28 Schouw nedjusterer på grund af usikker global økonomi og geopolitiske spændinger
14:23 Schouw undersøger mulighed for børnotering af fiskefoderselskabet Biomar