Mærsk/Macquarie: Allianceafslag vil ikke ryste - medie

Udgivet den 10-02-2014  |  kl. 08:53  |  

Uanset om den store alliance mellem Maersk Line og verdens andet- og tredjestørste containerrederi bliver godkendt af myndighederne eller ej, så er danskerne på vej imod at løfte indtjeningen betragteligt.

Det vurderer Macquaries ifølge shippingavisen Lloyds List.

Det bebudede samarbejde mellem Maersk Line, CMA CGM og MSC - den såkaldte P3-alliance - er i øjeblikket under granskning af de relevante myndigheder, som blandt andet skal se på, om samarbejdet er konkurrenceforvridende.

Branchens tre største rederier vil indgå et driftssamarbejde på de store øst-vest-ruter mellem Asien, Europa og USA.

I en analyse skriver Macquarie, at Mærsk-aktien er faldet omkring 9 pct. de seneste uger. Ifølge finanshuset skyldes det blandt andet bekymring omkring, hvorvidt alliancen vil blive godkendt.

Men Macquarie mener, at investorerne undervurderer Maersk Lines evne til at tjene penge - også uden en blåstempling af samarbejdet.

- Hvis P3 bliver godkendt, peger vores analyse på, at det gennemsnitlige antal fragtede containere per skib for Maersk Line vil stige fra de nuværende 9300 tyvefodscontainere (teu) til 14.200 teu ved udgangen af 2015 på ruter mellem Asien og Europa, vurderer Macquarie.

- Men selv hvis P3 ikke godkendes, vil gennemsnittet stige til tæt på det samme - 14.100 teu - da leveringen af Maersk Lines Triple-E-skibe gør det muligt at reducere flåden på Asien-Europa fra 83 til bare 55 skibe. I begge scenarier estimerer vi en reduktion i Asien-Europa-omkostningerne på omkring 1,1 mia. dollar, hvoraf det meste burde gå til bundlinjen, lyder det.

Det australske finanshus har et kursmål for Mærsk-aktien på 85.000 kr. Det er det næsthøjeste kursmål fastsat af analytikerkorpset for aktien. Kun SEB har med 88.000 kr. et højere kursmål.

Aktien endte fredag i 62.400 kr.

/ritzau/FINANS

Peder Top Poulsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

17:55 Europa/lukning: Byggekæde og våbenproducent var yderpoler på grøn dag
17:07 Tirsdagens aktier: Novo trak eliteindeks ned - rekorder til C25 sat på pause
17:00 Tirsdagens obligationer: Lille rentestigning frem mod amerikansk rentemelding
16:22 Citi udpeger ny chipdarling: Analog Devices tager førstepladsen fra Micron
15:49 Vestas-rival stiger for syvende dag i træk: Storbank anbefaler nu "køb"
15:38 USA/åbning: Intel i ny optur i de første handler - indeks på rekordjagt
15:18 Amerikansk industriproduktion havde mere fart på end ventet i august
14:56 Chefstrateg: Fremgang i detailsalget rykker næppe ved lempelsesomfang i Federal Reserve
14:39 De amerikanske forbrugere spenderede lidt mere i august
14:12 Nykredit om amerikansk rentesænkning: Serie af lempelser på 25 basispoint forventes
14:01 USA/tendens: Håb om lavere renter holder humøret oppe - Microsoft belønnes for aktiekøb
13:31 Tysk vindauktion af landmølleprojekter overtegnet for første gang siden 2022
13:26 Europa/aktier: Godt humør frem mod amerikanske tal med chokoladeproducent i top
12:50 Europa/aktier: Godt humør frem mod amerikanske med chokoladeproducent i top
12:34 Mærsk har fragtet gods gennem Rusland trods internt forbud
12:29 Investeringsstrateg peger på favoritter inden ny fase med rentenedsættelser
11:56 Gaspriser stiger fra syv ugers lavpunkt: Højt lagerniveau i Europa før fyringssæson
11:53 Obligationer/middag: Rente i ro forud for temperaturmåling på amerikanske forbrug
11:41 Aktier/middag: DSV i fremgang på efterdønninger men fokus er på Fed
11:26 Roblon tæt på nulresultat i tredje kvartal - fastholder årsprognosen