IEA spår højere oliepris og lavere produktion uden for Opec

Udgivet den 16-01-2015  |  kl. 11:27  |  

Det Internationale Energiagentur, IEA, forudser nu, at lande, der står uden for Organisationen af Olieeksporterende Lande, Opec, vil skrue lidt ned for hanerne i 2015 og dermed medvirke til, at olieprisen retter sig oven på den seneste tids fald.

Det skriver Bloomberg News.

IEA har skåret sine 2015-estimater for olieudbuddet fra ikke-Opec lande med 350.000 tønder om dagen. Det er den første reduktion af estimaterne, siden det første 2015-estimat blev annonceret i juli. Omkring halvdelen af sænkningen skyldes lavere forventninger til olieproduktionen i Columbia. Derimod er estimatet for olieproduktionen i USA kun justeret marginalt.

Den lavere oliepris har ifølge IEA fået olieselskaber til at forsinke eller aflyse nye projekter, da de ikke længere er økonomisk bæredygtige.

Dermed er der også udsigt til en bedring af priserne, måske ikke på den korte bane, men meget tyder på, at tendensen vil vende, påpeger IEA.

Prisen på en tønde nordsøolie, Brent, stiger fredag formiddag 3,1 pct. til 49,74 dollar. Det er dog fortsat en halvering af prisniveauet siden september sidste år. Da olieprisen var lavest i denne uge, kostede en tønde Brent bare 46,4 dollar.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Tags:  Råvarer❯ 

Seneste nyheder

17:44 Europa/aktier: Rockwool endte i toppen af let stigende Stoxx 600
17:05 Trump Medias revisor anklages for omfattende svindel af de amerikanske børsmyndigheder
17:04 Fredagens aktier: Positiv ugeafslutning efter jobtal, regnskaber og Rockwool-opjustering
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald tiltog i styrke efter jobtal fra USA
16:15 Rockwool i stærk start på 2024: Estimaterne skal op, mener Jyske
15:32 USA/åbning: Jobtal giver ekstra vitaminboost til amerikanske aktier fra børsstarten fredag
14:57 Økonomer om amerikanske jobtal: Opbremsning er et skridt i den rigtige retning
14:54 Valuta: Dollar svækkes efter opbremsning i jobskabelsen i USA
14:37 C25 går lodret op og renter ned efter svage jobtal fra USA
14:35 Amerikansk rapport viser lavere jobskabelse og lønstigninger end ventet
14:00 USA/aktier: Apple står til stor gevinst fra start - jobtal er dagens joker
13:49 Rockwool opjusterer forventningerne til 2024 efter stærkt kvartal
13:17 Pandoras bestyrelsesformand sælger aktier for knap 5,7 mio. kr.
13:04 Ørsteds bestyrelsesformand købre aktier for knap en halv mio. kr.
13:01 Novo Nordisk og Mærsk stopper samarbejde med Copenhagen Pride
12:48 Europa/aktier: Danske selskaber i top og bund i stigende Stoxx 600
12:22 Obligationer/middag: Renterne er trukket lidt ned før jobtal fra USA
11:49 Danske Banks aktie presses ekstra af skuffelse over kommentarer om aktietilbagekøb
11:48 Aktier/middag: Danske Bank og Novo trækker C25 i rødt
10:49 ALK's topchef om optimeringsplan: Skal sikre råderum til investeringer og bedre bundlinje