Politisk støtte til udkantsdanmark

Udgivet den 16-06-2015  |  kl. 07:00  |  

mark, hus (Boligsiden.dk)

Vi skal have flere til at flytte på landet og blive i landområderne. Her har partierne fælles fodslag, når det kommer til spørgsmålet om, hvad vi skal stille op med landzonerne og den affolkning, der finder sted. Men partierne griber problematikken forskelligt an, viser Boligsiden.dk’s rundspørge til de 10 opstillede politiske partier.

 

På spørgsmålet om man skal hjælpe udkantsdanmark økonomisk for at gøre områderne attraktive for tilflyttere, bevæger svarene sig fra socialdemokraternes meget konkrete ønske om at justere udligningsordningen, så 400 millioner kroner flyttes fra by til land, til mere generelle forslag om bedre infrastruktur, liberalisering af planloven og forskellige måder at øge antallet af arbejdspladser i landområderne.

 

”Alle partierne har ideer til, hvordan man styrker landområderne. Det er nok ikke for meget at sige, at der i disse områder ligger et stort vælgergrundlag, som ingen ønsker at fraskrive sig ved bombastiske udmeldinger om fx at skrue ned for udligningsordningen. Samtidig er der fokus på det, der også optager befolkningen mest, nemlig transport og arbejdspladser”, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.

 

Boligkøberne ønsker bedre transport, arbejdspladser og internet

En undersøgelse blandt brugerne på Boligsiden.dk viser tydeligt, hvad der for boligkøberne er den største udfordring ved at bosætte sig på landet. 24 procent svarer, at transportmulighederne, herunder at det er for dyrt og svært at pendle, er den altovervejende årsag til, at landkommunerne bliver valgt fra. 16 procent synes, der bliver for langt til venner og familie, og 14 procent er bange for, at det bliver svært at få job i nærområdet. For 10 procent stopper drømmen om at flytte på landet ved den dårlige mobil- og internetdækning.

 

”Udfordringen ved at bo om landet kredser alle omkring arbejde. Det er svært at få job i nærheden, og der er langt at pendle, mens der kan være udfordringer ved distancearbejde, hvis internetforbindelsen er for langsom eller for ustabil og mobildækningen dårlig. Det her er dog problemer der ville kunne løses, men man skal ikke overse den menneskelige faktor: At det betyder meget for os at bo i nærheden af venner og familie”, siger Birgit Daetz.

Alle partierne er enige om at yde støtte til nedrivning af boliger i landområderne. Med Alternativet som eneste undtagelse er alle partierne også enige om at beholde befordringsfradraget. Kun Alternativet ønsker at sænke det på sigt. På spørgsmålet, om udlændige skal kunne købe sommerhuse i Danmark, svarer kun Liberal Alliance og Alternativet ja, mens de resterende partier siger nej. Dermed bliver det ikke udlændige, der kommer til at befolke sommerhusområderne i den nære fremtid.

 

Sådan gjorde vi

Vi har stillet de 10 opstillede partier 11 boligpolitiske spørgsmål på mail, og alle partierne har besvaret spørgsmålene skriftligt i perioden 1. – 10. juni 2015. Se spørgsmålene og partiernes svar her

 

På Boligsiden.dk stillede vi i perioden 8. – 12. juni spørgsmålet: ”Hvad afholder dig fra at bo på landet?” 1.348 svarede, og svarene fordelte sig sådan her:

Hvad afholder dig fra at bo på landet (Boligsiden.dk)

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:52 Europa/lukning: Trumps toldvarsel gav trykket fredagsstemning
17:15 Fredagens obligationer: Marginale rentefald præget af Trumps toldvarsler og inflationstal
17:14 Fredagens aktier: Teknisk fremgang til Novonesis mens Trump lagde låg på stemningen
15:46 USA/åbning: Nvidia atter under pres i let rød start
15:40 Nye inflationstal baner vej for rentenedsættelse i ECB - kan ske allerede torsdag
15:03 Tørlastindeks fortsætter grøn stime med 12. dag med plus
14:25 USA/tendens: Inflationstal tager fokus inden ventet grøn start
13:24 Greenmobilitys strategiskifte gav pote i 2024: Mere vækst venter i 2025
13:09 Trump er ved at miste grebet om Wall Street: Investorer vil snart håbe på indgreb
13:05 Gubra-aktien ramt af mindre fokus på succesfuld kontraktforretning vurderer Kempen
12:59 Skakos finansdirektør takker af efter knap tre år
12:58 Europa/aktier: Trumps toldvarsel giver trykket fredagsstemning
12:19 Obligationer/middag: Små rentefald præget af Trumps toldtrusler
11:51 Aktier/middag: Småsur fredagstemning med teknisk fokus på Novonesis og Coloplast
11:40 Europæiske inflationstal til den lave side presser renterne lidt ned
11:35 Gubra sendes til tælling efter årsregnskab
10:53 GN nærmer sig laveste niveau siden 2023 på Trumps toldtrusler
09:23 Aktier/åbning: Mærsk går til bunds oven på de seneste toldtrusler fra Trump
09:17 Aarsleff-aktien falder 7 pct. efter regnskab: Indtjeningen skuffer analytikerne
08:53 Obligationer/åbning: Investorerne søger i ly for Trumps toldtrusler - renten falder