USA/aktier: Frygtindeks i højeste niveau siden 2011

Udgivet den 24-08-2015  |  kl. 08:42  |  

Frygten på det amerikanske aktiemarked er steget ganske betragteligt, og fredag lukkede det såkaldte frygtindeks - VIX-indekset - i det højeste niveau siden slutningen af 2011 efter en stigning på små 50 pct.

VIX-indekset steg helt præcist med 46,5 pct. til 28,03 fredag og er i august steget med over 100 pct. Størstedelen af stigning kom i sidste uge, da indekset steg fra knap 13 til fredagens slutniveau. Der er tale om den største månedlige stigning siden 1990.

VIX-indekset lå ellers frem til slutningen af juni typisk på værdier mellem 12 og 14, hvilket er meget lavt.

Indekset var kun over 20 i tre perioder siden 1. januar sidste år. Det var i februar og oktober 2014 samt i i december-januar - ellers har det ligget under 15 det meste af 2014 og i år.

Da krisen i Grækenland i slutningen af juni begyndte at komme op til overfladen steg VIX-indekset op mod 20, hvorefter aftalen med kreditorerne bragte indekset tilbage til omkring 12.

Finanskrisen tilbage i 2008 bankede indekset helt op, og usikkerheden om væksten tilbage i 2011 fik ligeledes indekset til i en længere periode at ligge med værdier på 30 eller højere.

Før finanskrisen i 2008 havde indekset typisk værdier på omkring 10-20 - ligesom i dag.

Under finanskrisen, efter Lehman Brothers' krak i 2008, steg indekset fra omkring 20 til niveauer på 60-80 og toppede den 20. november 2008 i 80,86.

VIX-indekset viser forventningerne til udsvingene (volatiliteten) på aktiemarkedet i USA, hvor høje værdier indikerer stor nervøsitet blandt investorer og lave mindre nervøsitet. Indekset handles på børsen i Chicago fra kl 15.30-22.15 dansk tid.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Seneste nyheder

07:50 Japansk Ambu-konkurrent imponerer med overskuddet i andet kvartal
07:46 Chemometec får løftet anbefaling til "hold" fra "sælg" hos Nordea
07:28 Vestas får sænket kursmålet til 80 kr. fra 99 kr. af Barclays
07:20 Obligationer/tendens: Lille rentefald i sigte - investorerne fordøjer rentemeldinger
06:58 Zealand får indledt dækning hos JP Morgan med anbefalingen "overvægt"
06:52 Asien: Positive takter i fortsat afdæmpet reaktion på Trump-sejr
06:49 Valuta: Dollar styrkes let oven på svær dag - fokus rettes mod Asien
06:34 Ventet rentesænkning - spændingen drejer sig om næste år
06:34 Feds Powell: Ikke brug for yderligere afkøling af jobmarkedet
06:32 USA/T-bond: Renterne faldt tilbage efter rentenedsættelse
06:32 USA/lukning: Endnu en rekorddag med Nvidia og Apple i front
06:30 Kalender med link - fredag den 8. november
19:19 KORR: Torsdagens aktier: Revanche til Trump-ramte aktier bidrog til et pænt plus i C25
17:49 Europa/aktier: Britisk telekoncern straffet for nedjustering i stigende marked
17:06 Torsdagens aktier: Ravanche til Trump-ramte aktier bidrog til et pænt plus i C25
17:02 Torsdagens aktier: Ravanche til Trump-ramte aktier bidrog til et pænt plus i C25
17:02 Torsdagens obligationer: Renteoptur gik i sig selv igen før rentemelding fra USA
16:24 Prisen på containerfragt stiger for anden uge i træk
16:13 Asetek styrtdykker på børsen ved udsigt til kapitaforhøjelse
15:41 Flere britiske rentenedsættelser i vente, mener Sydbank - men ro i december