Ny direktør i forbindelse med generationsskifte i SKAKO

Udgivet den 26-11-2015  |  kl. 13:00  |  

Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S                                                      

GlobeNewswire

                                                            Faaborg, den 26. november 2015

                                                                                                                    Selskabsmeddelelse nr. 11/2015

 

  Planlagt direktørskifte i SKAKO Vibration A/S gennemføres pr. 1. januar 2016

 

Bestyrelsen for SKAKO Vibration A/S har i dag udpeget direktør Lionel Girieud (44) som ny administrerende direktør i SKAKO Vibration A/S pr. 1. januar 2016.

 

Direktør Lionel Girieud er allerede medlem af direktionen, og i forbindelse med det planlagte generationsskifte fratræder direktør Carl Christian Graversen (60) som administrerende direktør i SKAKO Vibration A/S ved udgangen af 2015. 

 

Carl Christian Graversen fortsætter som direktør i SKAKO A/S, hvor han skal arbejde med strategiske muligheder i overensstemmelse med SKAKO’s vækststrategi indtil udgangen af juli 2017, hvor han fylder 62 år.

 

Direktør Lionel Girieud er fransk, bosiddende i Strasbourg og uddannet ingeniør. Han startede som salgsingeniør i det franske datterselskab SKAKO Vibration SA i 1996. I 2002 blev Lionel Girieud udnævnt til salgschef i SKAKO Vibration SA, og i 2005 fulgte udnævnelsen til administrerende direktør for SKAKO Vibration SA.

 

Bestyrelsesformand Kaare Vagner glæder sig over, at SKAKO med Lionel Girieud får en stærk international chef ind på en toppost i SKAKO koncernen og lægger ikke mindst vægt på Lionel Girieuds store succes i de nord-afrikanske lande, hvor der er konstateret et betydeligt vækstpotentiale for SKAKO Vibrations produkter. SKAKO Vibration har i de sidste 5 år været præget af stærk vækst på såvel omsætning som indtjening. Således er omsætningen vokset fra 114,5 mio. kr. til 179,6 mio. kr. i perioden 2009 -2014.

 

SKAKO koncernen har dermed fuldført det planlagte generationsskifte, der blev påbegyndt med ansættelsen af CFO Henrik Funk (51) og efterfulgt af udnævnelsen af Søren Pedersen (52) til administrerende direktør i SKAKO Concrete A/S.

 

”Vi er nu fornuftigt på vej igennem vores turnaround og er derfor ganske tilfredse med, at vi nu på øverste ledelsesniveau har fået sat et stærkt og dynamisk, men også erfarent hold, der skal sikre de kommende års indtjeningsvækst”, slutter bestyrelsesformand Kaare Vagner.

 

Med venlig hilsen

SKAKO A/S

 

Kaare Vagner

Bestyrelsesformand

 

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Kinesisk medvind trak Moncler op og Stoxx 600 i rekord
17:03 Fredagens aktier: Lunkne forventninger til Novo trak C25 i rødt
17:01 Fredagens obligationer: Nyt om inflationen i Europa og USA sendte renten ned
16:53 Trump lover at samarbejde med Ukraine og Rusland om at slutte krig
16:15 Bavarian får sænket kursmålet til 260 kr. fra 300 kr. hos Nykredit
16:03 USA: Michigan-indekset steg mere end ventet i september
15:41 USA/åbning: S&P 500 tilbage på rekordsporet efter afdæmpede prisstigninger
15:35 Svigt hos skattevæsenet får rolle i straffesag om udbytteskat
15:26 USA/BI: Nye inflationstal retfærdiggør Federal Reserves store rentenedsættelse
14:27 Lundbeck vil forstå kronisk nervesygdom bedre med nyt studie
14:25 USA/tendens: Beskedne fald i sigte efter ugens tredje rekord
13:27 Skako-kontrakt endelig bekræftet af marokanske OCP
13:25 Europa/aktier: Moncler anfører Stoxx 600 på rekordkurs
12:58 Novo sendt til bunds af JPMorgan: Analytikere ser risiko for Wegovy-skuffelse
12:21 KORR: LVMH knytter bånd til Moncler og sender aktien til vejrs
12:16 LVMH knytter bånd til Moncler og sender aktien til vejrs
12:05 Obligationer/middag: Pænt inflationsdyk i Europa tynger renten inden nyt fra USA
11:52 Aktier/middag: Kinesisk medvind til Carlsberg trumfes af tungt fald i Novo
11:15 Lave inflationstal fra Frankrig og Spanien øger væddemål på rentenedsættelse i oktober
11:11 Alm. Brand udpeges som muligt opkøbsmål for Gjensidige af Danske Bank