DSV, 628 - DSV gennemfører købet af UTi Worldwide Inc

Udgivet den 22-01-2016  |  kl. 12:55  |  

Selskabsmeddelelse nr. 628

DSV koncernen (DSV) har i dag købt den amerikanske virksomhed UTi Worldwide Inc. (”UTi”). UTi er en global leverandør af transport og logistikløsninger med 21.000 ansatte i 58 lande. Kombinationen af de to virksomheder vil skabe et af verdens stærkeste transport- og logistiknetværk

DSV har i dag gennemført den tidligere annoncerede aftale om at købe UTi (selskabsmeddelelse nr. 614).

Administrerende direktør Jens Bjørn Andersen udtaler:
Vi er stolte af at kunne byde kunder og UTi-medarbejdere velkomne til DSV. Jeg er helt sikker på, at sammenlægningen af de to selskaber vil blive en succes; og med vores fælles netværk vil vi være i stand til at skabe spændende nye muligheder for både kunder og medarbejdere. Vi skal nu i gang med integrationsprocessen, samtidig med at vi holder fokus på fortsat at levere høj service til alle vores kunder. I takt med at processen skrider frem, vil DSV og UTi’s kommercielle aktiviteter blive forenet og markedsført som DSV.”

Med hovedkontor i Californien, USA, er UTi en global, asset-light transport- og logistikvirksomhed med en estimeret årlig omsætning på USD 3,5 mia. UTi tilbyder totalløsninger indenfor transport og logistik, herunder luftfragt, søfragt, distribution, tolddeklarering og kontraktlogistik.

Som tidligere annonceret har transaktionen en enterprise value på ca. USD 1,35 mia.

Transaktionen forventes at bidrage til en stigning i resultatet per aktie i år 2 efter transaktionens gennemførelse. På længere sigt forventes overskudsgraderne, inden for de respektive forretningsområder, at kunne løftes hen imod DSV's nuværende niveau.

Nærmere detaljer om transaktionen vil blive kommunikeret i forbindelse med offentliggørelsen af DSV's årsrapport 10. februar 2016.                   

Spørgsmål rettes til Flemming Ole Nielsen, Investor Relations Director, tel.43 20 33 92.

Med venlig hilsen
DSV A/S

 

Vedhæftede filer:

628 - Meddelelse (22.01.2016) - DSV gennemfører købet af UTi Worldwide Inc.pdf

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

10:43 Amerikanske stål- og aluminiumsproducenter i hopla efter ny toldmelding fra Trump
10:04 Jyske Bank ser stadig Danske Bank-aktien som billig efter imponerende regnskab
09:58 UBS ser aftagende indtjening for Rockwool: Sænker anbefalingen til "sælg"
09:34 BP sendes i vejret: Elliott Investment har sluttet sig til aktionærkredsen
09:32 GN har fået skåret kursmålet til 210 kr. fra 230 kr. hos Danske Bank
09:22 Netcompany går frem efter køb af SDC - spået opkøbskandidat slår bak
09:21 Aktier/åbning: Sænket anbefaling sender Rockwool til bunds og C25 ned
09:01 Obligationer/åbning: Renterne slår kontra fra start - toldnyheder i fokus
08:52 Cheføkonom: Imponerende udvikling for dansk eksport i 2024
08:32 Rockwool sænkes til "sælg" hos UBS
08:28 Aktier/tendens: Nyt hug til Ørsted og Netcompany-køb tager fokus før ventet grøn start
08:19 Netcompany køber it-selskabet SDC for 1 mia. kr.
08:08 Netcompany køber it-selskabet SDC for 1 mia. kr.
08:02 Inflationen i Danmark aftog pænt i januar
07:33 Obligationer/tendens: Ro på renterne efter bevægelig fredag - markedet afventer toldordrer
07:26 Ørsted får sænket sin anbefaling til "sælg" hos tysk storbank
07:19 Råvarer: Oliepriserne stiger på nye amerikanske toldsatser
06:37 Asien: Truende global handelskrig får investorerne til at holde vejret
06:35 Kinesisk nytår øgede forbrugerpriserne - producentpriser peger på fortsat vækstafmatning
06:34 Mærsk får sænket anbefalingen til "hold" hos Morningstar