Entreprenante syriske flygtninge løfter Tyrkiets økonomi -citat

Udgivet den 17-05-2016  |  kl. 09:04  |  

En bølge af flygtninge udnytter, at det er relativt let at drive virksomhed i Tyrkiet samt de muligheder, landet har for entreprenører.

Det gavner Tyrkiets økonomi. Siden 2011 er 4000 nye virksomheder blevet stiftet af syrere eller syrere med tyrkiske partnere - og antallet stiger. De fleste syriske flygtninge lever uden for flygtningelejrene, nogle i dyb fattigdom, men mange stammer fra middelklassen med egne opsparinger eller mulighed for at låne.

Det skriver Financial Times.

Ifølge Economic Policy Research Foundation, en tænketank baseret i Ankara, blev 1600 virksomheder i 2015 oprettet af syriske flygtninge, og i de tre første måneder af i år har yderligere 590 virksomheder set dagens lys. Tænketankens chef, Guven Sak, sammenligner de 2,7 mio. syriske flygtninge i løbet af de seneste fem år med vandringen af landarbejdere til byerne - et klassisk udviklingstrin ofte forbundet med en stigning i landenes indkomster.

- Der er nu nok bevis for, at de syriske flygtninge gør noget positivt og bidrager til den tyrkiske økonomi. (...) Det er mange forskellige slags mennesker, som kommer med en vis form for opsparing og har fundet ud af måder at investere den på, siger Guven Sak, chef for tænketanken Economic Policy Research Foundation.

Mange af de syriske nyankomne mangler tyrkiske sprogkundskaber, og den tyrkiske ledighed er allerede på 11 pct. Nogle tyrkiske arbejdstagere klager over, at de bliver underbudt af flygtningene. Det store spørgsmål er derfor, hvordan den tyrkiske økonomi, som voksede med 5,7 pct. i sidste kvartal af 2015, vil håndtere det store demografiske skift og de nye udfordringer.

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Tags:  Newspaper - Internat❯ 

Seneste nyheder

17:52 Europa/lukning: Bilsektoren fik skrammer efter nedjustering fra Mercedes-Benz
17:16 Chemometec byder på belgisk selskab: Har tre uger til gennemsyn og endelig beslutning
17:08 Fredagens obligationer: Ugen bød på rentehop trods stor rentenedsættelse i USA
17:07 Fredagens aktier: Novo trynet oven på lunkne vægttabsdata - NNIT nævnt som opkøbsmål
17:03 Coloplast-formand sælger aktier for 178 mio. kr.
16:38 Novo-analytiker kalder kursfald "betydelig overreaktion"
16:09 Novos resultater med vægttabshåb er OK men ikke prangende - aktien falder
16:08 Novo præsenterer resultater med vægttabshåb: Skal arbejde mere med optimal dosis
16:02 Forbrugertilliden i eurozonen er mindre negativ
15:44 Novos resultater med vægttabshåb er OK men ikke prangende - aktien falder
15:36 USA/åbning: Fedex styrtdykker og Trump Media presses ned på rød fredag i USA
15:05 Novo-aktie dykker efter nye data for tablet
15:04 Novo præsenterer resultater med vægttabshåb: Skal arbejde mere med optimal dosis
14:31 USA/tendens: Nedtur i sigte - Fedex styrtdykker og pres på Trump Media
14:27 Trump Media på vej mod endnu en bundrekord
13:35 USA's centralbank risikerer at blive brugt politisk efter rentenedsættelse før valg
13:06 Europa/aktier: Nedjustering fra Mercedes-Benz tynger bilsektoren
13:04 Nordea er igen ramt af tekniske problemer: Kunder kan ikke komme på netbank
12:23 General Motors tilbagekalder over 449.000 biler efter fejl med bremsevæskeindikator
12:08 Obligationer/middag: Renten på vej til lille hop over ugen efter renteafgørelse i USA