USA: Beskæftigelsesrapport skuffer i august
Den amerikanske beskæftigelsesrapport viser, at beskæftigelsen uden for landbruget voksede med 151.000 personer i august.
Det var dermed dårligere end ventet, da der blandt økonomerne var forudset en stigning på 180.000 personer ifølge et estimat indsamlet af Bloomberg News.
I forbindelse med rapporten for august er beskæftigelsen uden for landbruget i juli desuden oprevideret til 275.000 personer fra tidligere 255.000 personer.
Beskæftigelsen i den private sektor voksede med 126.000 ansatte i måneden mod en ventet stigning på 180.000. Også her er der sket en oprevidering i forhold til beskæftigelsen i juli, da der kom 225.000 nye personer i arbejde mod tidligere rapporteret 217.000 personer.
Samlet udviklede arbejdsløsheden sig fladt og endte på 4,9 pct. fra 4,9 pct. måneden før. Økonomerne havde ventet et fald i arbejdsløsheden til 4,8 pct.
/ritzau/FINANS
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1189
- næste ›