Onsdagens aviser med Mærsk, Dong og Novo Nordisk

Udgivet den 22-02-2017  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

MÆRSK OG DONG FORHANDLER OM SVÆR NORDSØFUSION

En ny dansk oliegigant kan være på vej. Dong Energy og A.P. Møller-Mærsk forhandler om en fusion mellem de to koncerners olieaktiviteter. KPMG-rådgiver ser det som et perfekt match, men også som en vanskelig opgave. Dong og Mærsk er tavse om forhandlinger, hvor skattefradrag for milliarder er en joker. (Forside, side 6-7)

MOBILEPAY SKYDER GANG I PRISKRIG PÅ BETALINGER

Danske Banks betalingsløsning, Mobilepay, sætter sine priser massivt ned som led i betalingsvirksomhedens kamp for at blive udbredt til endnu flere virksomheder. Mange firmaer vil spare op mod 85 pct. i gebyrer for at tage imod betaling. (Side 9)

JYSKE BANK MENER VÆKST I BOLIGLÅN VIL FLADE UD

Realkreditudlånet i Jyske Bank er steget, og markedsandelen vil fortsat stige men ikke i helt samme tempo spår ordførende direktør, Anders Dam, der tirsdag kunne præsentere en vækst i realkreditudlånet på 11 pct. til 277 mia. kr. (Side 10)

DLG TJENER REKORDMANGE PENGE TIL DANSKE LANDMÆND I UDLANDET

Grovvarekæmpen DLG har fået sit bedste resultat nogensinde. Koncernchef Kristian Hundebøll har solgt fra og effektiviseret, så bundlinjen i 2016 blev på 570 mio. kr. Effektivisering og opkøb for 2 mia. kr. skal løfte den med yderligere 50 pct. over fem år.

BERLINGSKE BUSINESS

KAPITALFONDSEJET TAXIKÆMPE KLAR TIL DANSK STOROFFENSIV

Topchefen for det svenske taxiselskab Cabonline, Thomas Ekman, er klar med den store pengepung for at komme ind på det danske taximarked. (Forside, side 3)

NOVO NORDISK SKYDER STORSTILET USA-KAMPAGNE I GANG

Novo Nordisk skal vende skuden i USA og har blandt andet skudt gang i en omfattende TV-reklamekampagne, hvor tre fiktive personer lovpriser den langtidsvirkende insulin Tresiba. Novo bruger årligt omkring 500 mio. kr. på reklamer rettet direkte mod amerikanske forbrugere. (Side 4-5)

JYSKE BANK VIL IKKE VÆRE FØRST MED NEGATIVE RENTER

Private bankkunder kan snart komme til at betale for at have penge i banken, men Jyske Banks topchef, Anders Dam, garanterer, at banken ikke går forrest. (Side 8)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

JYSKE BANK HAR FÅET 70.000 NYE BOLIGKUNDER PÅ TRE ÅR

Jyske Bank har på godt tre år fået 70.000 nye boligkunder. Den øverste chef, ordførende direktør Anders Dam, forventer endda yderligere tilgang, når lempeligere regler træder i kraft. (Forside, side 4-5)

DLG KLAR TIL OPKØB FOR MILLIARDER

Efter en bølge af frasalg og en årelang hestekur er DLG nu tilbage i topform. DLG har opbygget en finansiel styrke, der gør det muligt for grovvaregiganten at ekspandere og gå på opkøbsjagt. (Side 4)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Tags:  newspaper❯ 

Seneste nyheder

17:44 Europa/lukning: Delivery Hero strøg til bunds i fladt Europa - fransk lettelse aftog
17:06 Mandagens aktier: Carlsberg belønnet for britisk køb mens Mærsk hang i bremsen
17:00 Mandagens obligationer: Stilhed før inflationstunge dage - renten veg en anelse
16:48 Demant får højere anbefaling hos amerikansk finanshus
16:38 Parken bekræfter bud på islandsk angriber - men der pågår lige nu ingen forhandlinger
16:35 Investeringsstrateg: Danskernes yndlingssektor har det svært op til amerikansk valg
16:24 Skybrud og kraftigt sommerblæsevejr gav færre skader end frygtet
16:19 Tysk madleveringsselskab risikerer milliardbøde
16:05 Nato fortsætter oprustning men befolkninger er skeptiske
15:57 Biden sender brev ud med klar besked om fortsat kandidatur
15:41 USA/åbning: Lunken start med fortsat rekordjagt - Morphic tordner op efter Lilly-køb
15:23 Helle Thornings mand Stephen Kinnock får ministerpost
14:41 Tysk fagforeningschef forudser størst jobtab hos DB Schenker ved DSV som ny ejer
14:11 USA/tendens: Rekordretræte i sigte - fokus på Boeing og rekorder til Apple og Meta i sigte
13:29 Udsigt til fred i Gaza sender Mærsk-aktier 10 procent ned
13:27 Valuta: Fransk valg holder hånden under euro
13:17 Eli Lilly køber amerikansk medicinalselskab - aktie brager op
13:16 KORR: Sydbank om Carlsbergs opkøb: Britvic er et godt køb men ikke et røverkøb
12:59 Frankrigs Macron beder Attal blive som premierminister
12:30 Europa/aktier: Fransk medvind til aktier - britisk forsikringsselskab i top på bud