Salgstiden på lejligheder rammer 100 dage

Udgivet den 16-07-2017  |  kl. 06:00  |  

Lejligheder i København (Foto: Boligsiden.dk)Det kræver en smule mindre tålmodighed at sælge sin lejlighed end tidligere. Nye tal fra Boligsiden.dk viser, at salgstiden for ejerlejligheder er faldet fra maj til juni måned, hvor det i gennemsnit tog 100 dage at få lukket en handel. På en måned er salgstiden på landsplan faldet 6,4 procent, og hen over det seneste år lyder faldet på fire procent.

"Den korteste salgstid finder vi i Region Hovedstaden, hvor det i juni ikke tog mere end to måneder at sælge en ejerlejlighed. I regionen er det kommuner som Tårnby og Fredensborg, der med landets absolut korteste salgstider på henholdsvis 30 og 33 dage er med til at trække gennemsnittet gevaldigt ned," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Længst tid tager det i Region Syddanmark, der både dækker det sydlige Jylland og Fyn. Her lyder den gennemsnitlige salgstid på 155 dage. Det svarer til omkring fem måneder, hvilket ifølge Birgit Daetz er ganske fornuftigt for regionen, der desuden er det område, hvor salgstiden er faldet mest. Det gælder hele 16,9 procent siden maj måned, og 12,2 procent siden samme tidspunkt i 2016.

Salgstid for ejerlejligheder juni 2017:

  Salgstid i dage Ændring pr. måned Ændring pr. måned
Hele landet 100 -6,4 % -4 %
Region Hovedstaden 61 -3,7 % -6,4 %
Region Midtjylland 127 -5,9 % -1 %
Region Nordjylland 102 1,7 % 16,3 %
Region Sjælland 153 3,7 % 1,9 %
Region Syddanmark 155 -16,9 % -12,2 %

(Kilde: Boligsidens Markedsindeks Juni 2017)

Er du interesseret i at se, hvor lang salgstiden er i din kommune? Så klik dig ind på Boligsidens Markedsindeks og få overblikket.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

14:53 Danske Bank får påbud efter Finanstilsynet har været på inspektion i Sverige
14:21 USA/tendens: Makro tager over, og plusser sættes på pause.
14:10 Europa/aktier: Sigter mod rekordlukning efter fjerde plusdag i træk
14:04 Bavarian ramt af dårlig timing: Uændret prognose bør dæmpe bekymringerne mener Sydbank
13:29 Uber skuffer med bookingerne: Aktien falder 9 pct. i formarkedet
12:57 Valuta: Svensk krone i vælten efter rentenedsættelse
12:37 Obligationer/middag: Rentero med let stigende tendens
12:05 GN/CEO: Der kan være mere upside i headsets - men fokus er på at fastholde markedsandelen
11:39 Aktier/middag: Dyr regnskabstung dag for Bavarian og NKT
11:03 Lollands Bank følger budgettet og fastholder forventningerne
10:24 Bavarian ramt af høj efterspørgsel på rejsevaccine: "Vi er blevet fanget af egen succes"
10:16 Torm kan hurtigt ændre sejlruter hvis der kom våbenhvile - men skal være helt sikker
09:43 Svensk centralbank sænker renten
09:42 Bavarian-aktien i stort dyk efter regnskab - finanshus minder om muligheder forude
09:21 DFDS-topchef: Vi er "on track" med årsforventningerne - toplinjevækst vil nå indtjeningen
09:12 Aktier/åbning: Bavarian sendes til bunds efter skuffende regnskab - Novo holder C25 oppe
09:05 NKT topchef med rekordstor ordrebog: Giver god sigtbarhed for indtjeningen
09:03 Bioportos omsætningsfremgang drevet af stærk vækst for NGAL-test i USA
08:46 Obligationer/åbning: Renterne vender til lille stigning efter fire dages fald
08:41 Skjern Bank hjulpet af højere renter og stor kundetilgang