Fra Nordjylland til hovedstaden: Her er landets dyreste villaveje

Udgivet den 25-10-2017  |  kl. 06:00  |  

Villavej (Foto: Boligsiden.dk)Bor du i Nordjylland, skal du køre bilen mod Nørregade i Løkken, hvis du vil se den dyreste villavej i landsdelen. Holder du derimod til i København by, er det boligsælgerne på C.F. Richs Vej på Frederiksberg, der sidder på de dyreste boliger i området. Det viser en opgørelse fra Boligsiden.dk over de dyreste villaveje i landets 11 landsdele. Opgørelsen er baseret på salgspriser på landets villahandler i perioden fra 2015 og frem til i dag.

"Når vi ser på det samme parameter i alle landsdele, kan vi ikke kun sammenligne top og bund. Vi får også de dele af landet med, som normalt går under radaren, fordi de ofte placerer sig i midterfeltet. Og det giver god mening, for det er mindst ligeså interessant for boligejerne at se, hvordan deres egen bolig ligger prismæssigt i forhold til det område, de selv bor i - også selvom man ikke bor i et af de områder, der eksempelvis prismæssigt springer mest i øjnene," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Forskel på 53.374 kroner

Sammenligner man kvadratmeterprisen på de 11 villaveje, er der store forskelle. Den dyreste, som ligger i Klampenborg nord for København, er over fem gange så dyr som den billigste, der findes på Bornholm. I kroner og ører lyder forskellen på 53.374 kroner for en enkelt kvadratmeter.

Fælles for alle landsdelene er, at den gennemsnitlige kvadratmeterpris for et hus i de respektive landsdele generelt ligger et godt stykke under priserne på de dyreste villaveje. Eksempelvis er kvadratmeterprisen på den dyreste vej i Vest- og Sydsjælland 21.090 kroner, hvor den gennemsnitlige pris pr. kvadratmeter for solgte huse i hele landsdelen er 8.880 kroner. Det viser tal for boligsalget i september måned.

Vil du se, hvad den gennemsnitlige kvadratmeterpris for huse er i din landsdel, region eller kommune, kan du klikke dig ind på Boligsidens Markedsindeks, hvor du kan se prisudviklingen tre år tilbage. Gå til Markedsindekset her.

De dyreste villaveje i de 11 landsdele:

Landsdel Vejnavn Postnummer Salgspris pr. kvm.
Københavns omegn Taarbæk Strandvej 2930 Klampenborg 65.647 kr.
København by C.F. Richs Vej 2000 Frederiksberg 54.046 kr.
Nordsjælland Dronninggårds Allé 2840 Holte 50.979 kr.
Østjylland Ole Rømers Gade 8000 Aarhus C 50.871 kr.
Østsjælland Ventegodtsvej 2680 Solrød Strand 35.067 kr.
Nordjylland Nørregade 9480 Løkken 32.737 kr.
Fyn Langelinie 5230 Odense M 26.906 kr.
Sydjylland Strandpromenaden 6710 Esbjerg V 24.095 kr.
Vest- og Sydsjælland Bakkekammen 4300 Holbæk 21.090 kr.
Vestjylland Nørremøllevej 8800 Viborg 18.967 kr.
Bornholm Vang 3790 Hasle 12.273 kr.

(Tabellen viser dyreste villavej pr. landsdel for solgte villaer i årene 2015, 2016 og 2017. Opgørelsen er baseret på tal trukket 17/10-2017. Kilde: Boligsiden.dk)

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

14:29 USA/tendens: Rød start i sigte efter skuffelser fra Alphabet og AMD
14:19 USA: ADP-rapport viser stærkere jobvækst end ventet i januar
13:46 Europa/aktier: Regnskaber fra medicinalkæmper sørger for mindre plus
12:47 Djurslands Bank leverer overskudsrekord: 2025 byder på afmatning
12:06 Obligationer/middag: Renten følger en global rentederoute før nøgletal
12:03 Vestas' topchef er positiv på landvind i USA: "2025 bliver endnu mere travlt"
11:42 Aktier/middag: Novo og Vestas belønnes mens Demant og Pandora straffes i regnskabsstorm
10:58 Ringkjøbing Landbobanks topchef ser usikkerhed dæmpe lånelysten i 2025
10:47 Vestas-topchef har planen klar: Service skal tilbage på 25 i margin over 4-8 kvartaler
10:39 Amerikanerne kan ikke får nok af Pandora
10:26 Novos topchef om nyt vægttabshåb: Skiller sig ud som et af de bedste produkter derude
10:19 Demant-topchef ser naturlig vækstmodvind i første kvartal - vil vinde markedsandele efter
10:07 Topchef: Vestas' "storyline" begynder at hænge rigtigt godt sammen
10:02 Vestas sender stærke signaler om fremtiden - kun prognose skuffer
09:36 Novos topchef om Wegovy-salg i USA: Prognosen forudsætter væsentlig stigning
09:28 Lundbeck sigter efter vækst fra driften på 5-11 pct. i 2025 - opkøb gør indhug
09:24 Vestas genåbner pengesluserne til aktionærerne: "Afspejler selvtillid og gennemsigtighed"
09:19 Pandoras topchef holder fast i langsigtede mål trods lavere end ventet 2025-prognose
09:18 Aktier/åbning: Novo Nordisk stormer frem efter god afslutning på 2024
09:04 Novo og Zealand i store stigninger efter solide Novo-tal og investeringer