Nedslaget på lejlighedskøb i København stiger

Udgivet den 12-11-2017  |  kl. 06:00  |  

Fra september til oktober er nedslaget på ejerlejlighedskøb steget 10 procent på landsplan. Og i Region Hovedstaden, der nu har oplevet en stigning i fem måneder i træk, kan boligkøberne glæde sig over, at rabatten er steget med 9,8 procent i samme periode.

Og zoomer man yderligere ind på lejlighedshandlerne i Københavns Kommune, er der tale om en stigning på knap 11 procent. Det viser nye tal fra Boligsidens Markedsindeks.

"Årsagen skal blandt andet findes i de seneste års store prisstigninger. Når nedslaget stiger, indikerer det enten, at interessen for boligkøb falder, eller at prissætningen er blevet lige vel optimistisk. Og sidstnævnte udgør en faktor nu. Der er dog dele af hovedstaden, herunder Frederiksberg, hvor køberne fortsat oplever, at det økonomiske forhandlingsrum bliver stadigt mindre, så markedet er ingenlunde på vej i dvale," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Det øgede nedslag på ejerlejligheder er en landsdækkende tendens, der ses i samtlige regioner. Størst er det i Region Sjælland, der i særligt høj grad har oplevet prisstigninger i 2017. Her lyder stigningen på nedslaget den seneste måned på 22,1 procent.

Nedslag på ejerlejlighedshandler - oktober 2017

Region Nedslag i kr. pr. kvm Ændring seneste måned Ændring seneste år
Hele landet 558 kr. 10 % 3,1 %
Region Hovedstaden 642 kr. 9,8 % 7,2 %
Region Midtjylland 545 kr. 6,8 % 0,3 %
Region Nordjylland 482 kr. 17,5 % 18,2 %
Region Sjælland 410 kr. 22,1 % -10,8 %
Region Syddanmark 438 kr. 6,8 % -9,6 %

(Kilde: Boligsidens Markedsindeks)

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:52 Europa/lukning: Trumps toldvarsel gav trykket fredagsstemning
17:15 Fredagens obligationer: Marginale rentefald præget af Trumps toldvarsler og inflationstal
17:14 Fredagens aktier: Teknisk fremgang til Novonesis mens Trump lagde låg på stemningen
15:46 USA/åbning: Nvidia atter under pres i let rød start
15:40 Nye inflationstal baner vej for rentenedsættelse i ECB - kan ske allerede torsdag
15:03 Tørlastindeks fortsætter grøn stime med 12. dag med plus
14:25 USA/tendens: Inflationstal tager fokus inden ventet grøn start
13:24 Greenmobilitys strategiskifte gav pote i 2024: Mere vækst venter i 2025
13:09 Trump er ved at miste grebet om Wall Street: Investorer vil snart håbe på indgreb
13:05 Gubra-aktien ramt af mindre fokus på succesfuld kontraktforretning vurderer Kempen
12:59 Skakos finansdirektør takker af efter knap tre år
12:58 Europa/aktier: Trumps toldvarsel giver trykket fredagsstemning
12:19 Obligationer/middag: Små rentefald præget af Trumps toldtrusler
11:51 Aktier/middag: Småsur fredagstemning med teknisk fokus på Novonesis og Coloplast
11:40 Europæiske inflationstal til den lave side presser renterne lidt ned
11:35 Gubra sendes til tælling efter årsregnskab
10:53 GN nærmer sig laveste niveau siden 2023 på Trumps toldtrusler
09:23 Aktier/åbning: Mærsk går til bunds oven på de seneste toldtrusler fra Trump
09:17 Aarsleff-aktien falder 7 pct. efter regnskab: Indtjeningen skuffer analytikerne
08:53 Obligationer/åbning: Investorerne søger i ly for Trumps toldtrusler - renten falder