Tilstandsrapporten er afgørende for boligkøbet

Udgivet den 16-02-2018  |  kl. 06:00  |  

Foto: Boligsiden.dk

Der er et hav af ting at tage stilling til, når du skal købe nyt hus. Når du endelig har fundet drømmeboligen, er der alle detaljerne, der kan blive afgørende for, om dit navn kommer på postkassen eller ej. Det gælder blandt andet energirapporten, tilstandsrapporten og elrapporten, der løfter sløret for, hvor meget arbejde og hvor mange penge du skal poste i huset. Men hvilken rapport har størst betydning for boligkøberne?

En ny afstemning blandt brugerne på Boligsiden.dk viser, at særligt én rapport har ekstra stor betydning. Hele 86 procent af de over 1.000, der har afgivet svar, siger, at tilstandsrapporten er vigtigst, når de skal købe hus. For otte procent gælder det, at energirapporten har hovedfokus, mens tre procent mener, at husets eltilstand er vigtigst at få afdækket.

"Det er ikke overraskende, at tilstandsrapporten har førsteprioritet hos flertallet. Det er her, man får løftet sløret for, om der venter virkelig store udgifter i forbindelse med købet. Hvis der eksempelvis er graverende revner i soklen, eller taget skal skiftes, kan det slå luften ud af budgettet," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

På kort og lang sigt

Ifølge Birgit Daetz er de to andre rapporter dog også vigtige at forholde sig til - dog af hver sin årsag. For mens elrapporten kan rumme presserende udbedringer, er energirapporten i højere grad en guide, der kan gavne på længere sigt.

"Er der ulovligt el i dele af huset, er det vigtigt at få det udbedret med det samme, idet der kan være brandfare forbundet med farlige installationer. Og hvis uheldet skulle være ude, kan det få store økonomiske konsekvenser alt afhængigt af, hvordan du er forsikret," siger Birgit Daetz, og fortsætter:

"Med energirapporten får du en oversigt over, hvilke forbedringer du kan lave på huset for at minimere energiforbruget. Det kan eksempelvis være etablering af forsatsruder i et gammelt hus eller ydermursisolering. Med andre ord vil rapportens konklusioner sjældent få indflydelse på, om du kan flytte ind i huset, men følger du anvisningerne, kan du spare store summer på den lange bane og ikke mindst øge boligens værdi til, når du igen skal sælge."

Sådan gjorde vi:
Afstemningen er foretaget blandt brugerne på Boligsiden.dk i perioden 10. januar til 24. januar 2018. I alt er der afgivet 1.055 svar til spørgsmålet: "Hvilken rapport er vigtigst, når du køber hus?" Svarene fordeler sig således:

Hvilken rapport er vigtigst, når du køber hus?

 

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

18:00 Svitzer/Citi: Indleder dækning med "køb"
17:54 Europa/lukning: Kundeservicekoncern toppede i misfornøjet marked
17:35 STG's forventning om vækstopsving i andet kvartal giver fastholdt prognose
17:27 Genmabs bundlinjen bugner efter store finansindtægter - Darzalex sender toplinjen frem
17:04 Torsdagens aktier: Nedtur til Novo og Mærsk på hæsblæsende regnskabsdag med GN i front
17:01 Torsdagens obligationer: Renterne faldt en smule inden vigtigt jobtal fredag
15:40 USA/åbning: Endelig konklusion på Powells kommentarer giver grøn start
14:35 Aktiechef om ISS-fald: Det er gået op for markedet at aktien ikke er en nytårsraket
14:24 USA/tendens: Lettelse at spore efter Powells afvisning af renteforhøjelse
13:15 Valuta: Yen svækkes igen fra styrket niveau efter mistænkt intervention
13:04 Alm. Brand Groups topchef om flot kvartal: Prognosen tipper måske lidt mod den høje ende
12:26 Mærsk-topchef har svært ved at se aktietilbagekøb vende tilbage i år
12:03 Europa/aktier: Powell-kommentarer og regnskaber holder markedet på tæerne
11:48 Obligationer/middag: Renterne siver fortsat frem mod tal fra USA
11:43 Mærsk-topchef kigger stadig på mulighed for at købe DB Schenker
11:37 Aktier/middag: Novo og Mærsk trækker C25 ned trods GN i topform
11:31 Novo går efter endnu en vigtig godkendelse til Wegovy i juli
10:16 Vestas-topchef er "meget komfortabel" med forventningerne efter første kvartal som planalgt
10:12 Havvind hjalp Ørsted til positiv overraskelse i første kvartal
10:11 Novos kassemester: Vi kan virkelig lide hvad vi ser for Wegovy i USA