Vilde boliger: Se Danmarks 10 dyreste landejendomme
90 millioner kroner. Det er udbudsprisen på Danmarks dyreste bolig til salg lige nu. Men der er hverken tale om københavnsk liebhaveri eller en nordsjællandsk luksusvilla, men derimod en landejendom i Faaborg. Og selvom prisen på det sydfynske gods Nakkebølle er en ganske unik størrelse på det danske marked, er listen over de 10 dyreste landejendomme en særdeles dyr omgang med priser fra 26 millioner kroner.
Selvom boligpriserne i hovedstadsområdet oftest løber med opmærksomheden, er Fyn i fokus, når talen falder på landejendomme. For med en pris på 49,8 millioner kroner indtager Rosenkilde Gods ved Middelfart andenpladsen over de dyreste salgsemner i boligkategorien.
"Der er nogle helt andre ting på spil i forhold til prissætning, når vi taler om landejendomme sammenlignet med ejerlejligheder og villaer. Bosætter du dig på et gods, er det netop ikke bylivet og den centrale beliggenhed, der trækker. En faktor der under normale omstændigheder har den primære indflydelse på, hvad man kan sælge for. Naturen, jorden og historien udgør et andet og mere afgørende fundament ved landejendomme," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.
Næsten 10 gange så dyr
Det er over 20 år siden, Nakkebølles nuværende ejer overtog stedet, og dengang var prisen mildest talt en kende mere appetitlig. I 1997 blev ejendommen solgt for den nette sum af 9.500.000 kroner.
"I de fleste handler med den her slags ejendomme følger der et krævende renoveringsarbejde med. Og det er ikke for alle, når vi taler om boligarealer på over 1.000 kvadratmeter. Det unikke ved Danmarks dyreste landejendom er netop, at den er blevet renoveret under det nuværende ejerskab, så den fremstår moderne, men stadig ligeså eventyrlig som de historiske rammer. Det er blandt andet det, man får for de 90 millioner, som for de fleste er et absurd stort beløb."
På top 10 er også fire jyske ejendomme med beliggenhed ved Odder, Kolding, Sommersted og Hjallerup. De resterende fire emner på listen er beliggende i Nordsjælland. Se alle boligerne herunder:
Top 10 - dyreste landejendomme
Østergyden 3A, Åstrup, 5600 Faaborg
Kontantpris: 90.000.000 kr.
Areal: 1124 m²
Vær.: 16
M²-pris: 104.167 kr.
Se bolig
Strib Landevej 101, Staurby, 5500 Middelfart
Kontantpris: 49.800.000 kr.
Areal: 775 m²
Vær.: 13
M²-pris: 64.258 kr.
Se bolig
Kattehalevej 16, 3460 Birkerød
Kontantpris: 35.000.000 kr.
Areal: 420 m²
Vær.: 12
M²-pris: 79.909 kr.
Se bolig
Lyngvejen 1, Dyngby, 8300 Odder
Kontantpris: 34.000.000 kr.
Areal: 284 m²
Vær.: 9
M²-pris: 123.188 kr.
Se arkiv
Plejeltvej 20, Havreholm, 3100 Hornbæk
Kontantpris: 32.000.000 kr.
Areal: 444 m²
Vær.: 7
M²-pris: 73.733 kr.
Se bolig
Hylkedalvej 130, Seest, 6000 Kolding
Kontantpris: 31.000.000 kr.
Areal: 433 m²
Vær.: 12
M²-pris: 69.196 kr.
Se bolig
Sandbjergvej 2, 2970 Hørsholm
Kontantpris: 29.500.000 kr.
Areal: 249 m²
Vær.: 6
M²-pris: 82.402 kr.
Se bolig
Revsøgårdvej 8, Revsø, 6560 Sommersted
Kontantpris: 28.700.000 kr.
Areal: 580 m²
Vær.: 5
M²-pris: 57.400 kr.
Se bolig
Tylstrupvej 41, Ravnstrup, 9320 Hjallerup
Kontantpris: 27.000.000 kr.
Areal: 521 m²
Vær.: 4
M²-pris: 53.785 kr.
Se bolig
Højlundevej 16, Uvelse, 3540 Lynge
Kontantpris: 26.750.000 kr.
Areal: 760 m²
Vær.: 10
M²-pris: 73.691 kr.
Se bolig
Tags: Bolig❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1181
- næste ›