Tirsdagens danske avisuddrag med Novo Nordisk, Bavarian Nordic og Arla

Udgivet den 13-03-2018  |  kl. 07:13  |  

BØRSEN:

REGERINGEN KLAR TIL AT SKÆRE MASSIVT I DR

Regeringen lægger op til at sende et sparekrav på 16-18 pct. afsted mod DR's generaldirektør, Maria Rørbye Rønn. (forsiden og side 14-16)

ÆRKERIVAL I PRISKRIG PÅ NOVOS HJEMMEBANE

Franske Sanofi går i kødet på Novo Nordisk med sin lancering af diabetesmidlet Suliqua i Danmark. Midlet er 18-38 pct. billigere end Novos pendant. (side 6-7)

DANSKE BANKER SÆLGER LUXEMBOURGSK KAPITALFORVALTER - SCORER 400 MIO. KR.

På 20 år har flere danske banker opbygget Valueinvest Assest Management, der har 30 mia. under forvaltning, i Luxembourg. Nu sælges selskabet til den australske finansgigant Macquarie med pæn fortjeneste. (side 9)

FAMILIE VIL SÆLGE DANSK DESIGNPERLE FRA 1979

Familien Hansen, der stiftede Menu i 1979, er på vej til at sælge virksomheden. Flere designfirmaer er i høj kurs blandt kapitalfonde. (side 10)

BAVARIAN FIK AKTIETÆSK: "VI VAR IKKE GODE NOK"

Biotekselskabets aktie fik årets andet slag, da det præsenterede årsregnskabet. Det er ikke resultaterne, men ledelsen selv der er grunden, mener direktør. (side 11)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV:

DEN STØRSTE RIVAL BLÆSER ARLA BAGLÆNS

Den hollandske mejerigigant Royal Frieslandcampina (RFC) tjener år efter år mange flere penge end Arla. De seneste fem år har dette efterslæb kostet danske mælkeproducenter 4 mia. kr. (forsiden og side 6-7)

PANDORA SKIFTER UD I TOPPEN - IGEN

Smykkekoncernen vil øge salget online og kaprer derfor ny direktør i USA til den opgave. Derfor fratræder Pandoras marketingsdirektør efter kun to år på posten. (side 3)

REVISOR AFVISER FORKLARING I SCHLÜTER-SAGEN

En revisor fra JS Revision vidnede mandag stik imod Johan Schlüters forklaring om hans viden om regnskabsrod i forvaltningen af Copydan-millioner. (side 4-5)

BERLINGSKE BUSINESS:

BESKÆFTIGELSESREKORD PÅ STÆRKT FORANDRET JOBMARKED

Det danske jobmarked har ændret sig dramatisk på ti år. Over 70.000 job er forsvundet i industrien, og masser af nye er kommet til inden for service og i det offentlige. Alligevel ventes automatisering at sætte mere fart på jobforandringerne de næste ti år (forsiden og side 3)

PRESTIGEPROJEKT I PROBLEMER: COOP ER LØBET TØR FOR PENGETØRSTIGE IVÆRKSÆTTERE

Efter knap et år med crowdfunding har Coop rejst 11 mio. kr. til lokale fødevareproducenter. Men siden juli er det kun blevet til én million kr., for Coop er løbet tør for mad-iværksættere, der vil låne kapital af andelskoncernens medlemmer. (side 4-5)

KØB EN MURSTEN I EN EJENDOM: STARTUP VIL DEMOKRATISERE BOLIGMARKEDET

Crowdfunding skal udfordre det eksisterende realkreditsystem og give flere adgang til boligmarkedet. Med den agenda har opstartsvirksomheden Brickshare netop rejst 10 mio. kr. (side 12-13)

/ritzau/FINANS

Ditte Rieland Hansen

Seneste nyheder

11:27 Obligationer/middag: Øgede geopolitiske spændinger sender renten ned
11:18 Aktier/middag: Ruslands sabelraslen sender aktierne i rødt
10:39 Dansk cannabisaktie buldrer op med udsigt til permanent medicinsk cannabisordning
10:21 Tysk industrikoncern stiger efter "respektabelt" resultat i svært markedsmiljø
10:08 Schweizisk rival til Demant og GN vokser pænt i svært marked - men driften halter
09:54 Schweizisk rival til Demant og GN vokser pænt i svært marked - men drifter halter
09:36 Rockwool får løftet kursmålet hos Danske Bank inden regnskab
09:22 Silkeborg IF Invest stiger 16 pct. efter salg af fodboldklubben til udenlandske ejere
09:12 Aktier/åbning: Coloplast topper lysegrønt C25 fra start efter løftet anbefaling
09:02 Silkeborg IF Invest sælger 80 pct. af fodboldklubben Silkeborg IF
08:51 Obligationer/åbning: Renterne slår bak fra start efter amerikansk mandagsdyk
08:26 Rockwool får sænket anbefalingen hos Jyske: Opsvinget i byggeriet lader vente på sig
08:25 Aktier/tendens: Demant og GN får opmærksomhed med rivalregnskab før ventet lysegrøn start
08:25 Super Micro Computers bragede op efter Nasdaq-notering blev reddet i sidste øjeblik
07:55 Høreapparatproducenten Sonova voksede på opkøb og positiv modtagelse af nye produkter
07:21 Råvarer: Norske forsyningsafbrydelser sender oliepriserne op
07:14 Obligationer/tendens: Udsigt til rentefald efter amerikansk dyk mandag
06:41 Asien: Varierende plusser - men Fastlandskina står uden for
06:32 Asien: Varierende plusser - men Fastlandskina står uden for
06:32 Valuta: Gevinster trækkes i land efter to ugers "Trump-handel" - dollar svækkes igen