Sådan sparer du 60 procent på sommerhuskøbet

Udgivet den 22-05-2018  |  kl. 06:00  |  
Flexbolig på Holmsland Klitvej i Hvide Sande. Foto: Danbolig

Flexbolig på Holmsland Klitvej i Hvide Sande. Foto: Danbolig

Flexbolig. Det lyder måske en lille smule støvet, men faktisk er det et ord, der er ekstremt godt at kende, hvis du er på jagt efter et billigt sommerhus, hvor der er plads til, at hele familien kan overnatte.

En flexbolig er et helårshus, hvor bopælspligten er ophævet, så man kan bruge huset præcis ligesom et sommerhus. Udregninger fra Boligsiden.dk viser, at selvom flexboliger kan bruges på nøjagtig samme måde som sommerhuse, så er de mellem 45 og 60 procent billigere end andre sommerhuse alt efter, hvor i landet boligen ligger.

"Lige nu er der 741 boliger, der annonceres som flexboliger, og dykker man ned i dem, vil man finde ud af, at man både kan få opfyldt drømmen om et stort sommerhus med plads til hele familien og samtidig spare rigtig mange penge," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Mest at spare i Jylland

Lige nu er der flexboliger til salg i syv ud af landets 11 landsdele. Det er de huse, der indgår i Boligsiden.dk's analyse, der viser, at der er mest at spare i landsdelene Nordjylland og Sydjylland, hvor prisforskellen er over 60 procent.

"Ordningen er især fordelagtig i de landsdele, hvor nogle huse er svære at sælge. De bliver attraktive for andre købere, når man ophæver bopælspligten, for så kan huset bruges som bolig nummer to. Og når man så også ser forskellen på en flexbolig og et sommerhus i det samme område, så er der flere købere, der får råd til at købe," siger Birgit Daetz.

Hvis du vil finde en flexbolig, der passer til dig, kan du finde dem alle her. Du kan også gå på jagt efter drømmevillaen, der passer perfekt til dine sommerhusønsker og dernæst selv søge flexboligtilladelse hos kommunen. Husk dog, at du i købsaftalen skal indskrive et forbehold for, at kommunen godkender ansøgningen.

Til at inspirere dig har vi fundet en flexbolig i hver af de syv landsdele, der er med i analysen. Disse flexboliger er alle minimum 200 kvadratmeter og koster maksimum to millioner kroner.

Kannikegårdsvej 54, Poulsker, 3730 Nexø

Kontantpris: 1.895.000 kr.
Areal: 241 m²
M²-pris: 7.863 kr.
Se bolig

Immerkærvej 1, Korinth, 5600 Faaborg

Kontantpris: 1.800.000 kr.
Areal: 293 m²
M²-pris: 5.980 kr.
Se bolig

Jelstrupvej 95, Jelstrup, 9480 Løkken

Kontantpris: 525.000 kr.
Areal: 204 m²
M²-pris: 2.536 kr.
Se bolig

Hjembækvej 62, Sangstrup, 8500 Grenaa

Kontantpris: 1.195.000 kr.
Areal: 249 m²
M²-pris: 4.596 kr.
Se bolig

Rugmarken 4, Loddenhøj, 6200 Aabenraa

Kontantpris: 1.945.000 kr.
Areal: 242 m²
M²-pris: 7.312 kr.
Se bolig

Viemose Gade 52, 4771 Kalvehave

Kontantpris: 1.399.000 kr.
Areal: 237 m²
M²-pris: 5.664 kr.
Se bolig

Holmsland Klitvej 45A, Sdr Lyngvig, 6960 Hvide Sande

Kontantpris: 1.995.000 kr.
Areal: 239 m²
M²-pris: 12.018 kr.
Se bolig

Kvadratmeterpriser for flexbolig og sommerhuse

Landsdel Flexbolig (kvm-pris) Sommerhus (kvm-pris) Forskel i pris (procent)
Nordjylland 5.767 kr. 15.295 kr. 62 %
Sydjylland 6.773 kr. 17.182 kr. 61 %
Vestjylland 6.527 kr. 13.556 kr. 52 %
Vest- og sydsjælland 7.121 kr. 14.599 kr. 51 %
Østjylland 8.884 kr. 17.997 kr. 51 %
Bornholm 7.611 kr. 14.892 kr. 49 %
Fyn 9.687 kr. 17.834 kr. 46 %

(Tabellen viser kvadratmeterprisen for boliger i udbud, hvor ordet flexbolig indgår i salgsopstillingen, samt kvadratmeterpriser for sommerhuse. Kun de landsdele med minimum 10 flexboliger er med i tabellen. Kilde: Boligsiden.dk)

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:44 Europa/aktier: Rockwool endte i toppen af let stigende Stoxx 600
17:05 Trump Medias revisor anklages for omfattende svindel af de amerikanske børsmyndigheder
17:04 Fredagens aktier: Positiv ugeafslutning efter jobtal, regnskaber og Rockwool-opjustering
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald tiltog i styrke efter jobtal fra USA
16:15 Rockwool i stærk start på 2024: Estimaterne skal op, mener Jyske
15:32 USA/åbning: Jobtal giver ekstra vitaminboost til amerikanske aktier fra børsstarten fredag
14:57 Økonomer om amerikanske jobtal: Opbremsning er et skridt i den rigtige retning
14:54 Valuta: Dollar svækkes efter opbremsning i jobskabelsen i USA
14:37 C25 går lodret op og renter ned efter svage jobtal fra USA
14:35 Amerikansk rapport viser lavere jobskabelse og lønstigninger end ventet
14:00 USA/aktier: Apple står til stor gevinst fra start - jobtal er dagens joker
13:49 Rockwool opjusterer forventningerne til 2024 efter stærkt kvartal
13:17 Pandoras bestyrelsesformand sælger aktier for knap 5,7 mio. kr.
13:04 Ørsteds bestyrelsesformand købre aktier for knap en halv mio. kr.
13:01 Novo Nordisk og Mærsk stopper samarbejde med Copenhagen Pride
12:48 Europa/aktier: Danske selskaber i top og bund i stigende Stoxx 600
12:22 Obligationer/middag: Renterne er trukket lidt ned før jobtal fra USA
11:49 Danske Banks aktie presses ekstra af skuffelse over kommentarer om aktietilbagekøb
11:48 Aktier/middag: Danske Bank og Novo trækker C25 i rødt
10:49 ALK's topchef om optimeringsplan: Skal sikre råderum til investeringer og bedre bundlinje