Genmab/Sydbank: Et positivt signal i fastholdt Darzalex-prognose

Udgivet den 14-11-2018  |  kl. 17:45  |  

Genmabs regnskab for tredje kvartal bød ikke på de store overraskelser, men dog lidt flere uannoncerede milepælsbetalinger og driftsudgifter end ventet.

Det vurderer senioranalytiker i Sydbank Søren Løntoft Hansen, som ser et lille positivt signal i Genmabs fastholdte prognose for markedssalget af Darzalex.

- Jeg havde også ventet, at de ville fastholde forventningerne, men set i lyset af de lidt skuffende salgstal fra Johnson & Johnson (Genmabs licenspartner på Darzalex, red.) for tredje kvartal, så kunne der måske være lidt usikkerhed omkring, at de ville nedpræciserer forventningerne til markedssalget for Darzalex.

- Så det ser jeg egentlig som et positivt signal, om end jeg stadigvæk forventer, at Darzalex-markedssalget vil lande i den nedre del af forventningsintervallet, siger Søren Løntoft Hansen.

Markedssalget af Darzalex ventes dermed fortsat at lande på 2,0-2,3 mia. dollar for 2018, mens royalty-betalingerne fra salget ventes at give Genmab 1,75 mia. kr. i kassen.

Selve regnskabstallene for tredje kvartal landede i store træk tæt på Sydbank-analytikerens forventninger.

- Toplinjen er måske en lille spids bedre end jeg havde ventet.

- Selskabet fik en stor milepælsbetaling i forbindelse med godkendelsen af Darzalex i førstelinjebehandling i Europa, men derudover er der lidt flere uannoncerede milepælsbetalinger og lidt større refusionsindtægter end jeg havde ventet, siger Søren Løntoft Hansen.

Driftsomkostningerne var samtidig lidt højere end ventet hos Sydbank-analytikeren.

- Men i det store hele så lander driftsresultatet en lille bitte smule over det, som jeg havde ventet. Så ingen store udsving i forhold til det ventede, og det er der naturligt heller ikke i forbindelse med Genmabs regnskaber efterhånden, hvor vi jo får salget af Darzalex offentliggjort i forbindelse med Johnson & Johnsons regnskaber, siger Søren Løntoft.

Han mener ikke, at regnskabet bør give anledning til større kursudsving for Genmabs aktie, som onsdag lukkede 1,2 pct. lavere i 924 kr. forud for regnskabets offentliggørelse.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

18:00 Svitzer/Citi: Indleder dækning med "køb"
17:54 Europa/lukning: Kundeservicekoncern toppede i misfornøjet marked
17:35 STG's forventning om vækstopsving i andet kvartal giver fastholdt prognose
17:27 Genmabs bundlinjen bugner efter store finansindtægter - Darzalex sender toplinjen frem
17:04 Torsdagens aktier: Nedtur til Novo og Mærsk på hæsblæsende regnskabsdag med GN i front
17:01 Torsdagens obligationer: Renterne faldt en smule inden vigtigt jobtal fredag
15:40 USA/åbning: Endelig konklusion på Powells kommentarer giver grøn start
14:35 Aktiechef om ISS-fald: Det er gået op for markedet at aktien ikke er en nytårsraket
14:24 USA/tendens: Lettelse at spore efter Powells afvisning af renteforhøjelse
13:15 Valuta: Yen svækkes igen fra styrket niveau efter mistænkt intervention
13:04 Alm. Brand Groups topchef om flot kvartal: Prognosen tipper måske lidt mod den høje ende
12:26 Mærsk-topchef har svært ved at se aktietilbagekøb vende tilbage i år
12:03 Europa/aktier: Powell-kommentarer og regnskaber holder markedet på tæerne
11:48 Obligationer/middag: Renterne siver fortsat frem mod tal fra USA
11:43 Mærsk-topchef kigger stadig på mulighed for at købe DB Schenker
11:37 Aktier/middag: Novo og Mærsk trækker C25 ned trods GN i topform
11:31 Novo går efter endnu en vigtig godkendelse til Wegovy i juli
10:16 Vestas-topchef er "meget komfortabel" med forventningerne efter første kvartal som planalgt
10:12 Havvind hjalp Ørsted til positiv overraskelse i første kvartal
10:11 Novos kassemester: Vi kan virkelig lide hvad vi ser for Wegovy i USA