Onsdagens aviser med SAS, Lundbeck og Bording
BØRSEN
SAS RUSTER SIG TIL KONKURSBØLGE I 2019
Høje brændstofpriser, handelskrig og brexit vil knække nakken på flere flyselskaber efter nytår. Det forudser viceadminmistrerende direktør i SAS, Lars Sandahl Sørensen, der ser en kynisk konsolideringsbølge, hvor de, der er store og stærke nok, venter på, at de andre går under. (Forside, side 6-7)
ADFORM UDSKYDER IGEN BØRSNOTERING
Selskabet Adforms børsnotering er udskudt på ubestemt tid. Hvis noteringen skal lykkes, bør Adform komme med noget nyt, ifølge investeringsøkonom. (Side 9)
TILSYNSFORMAND AFVISER KENDSKAB TIL UDBYTTEFINTE
Formanden for Finanstilsynet, David Lando, afviser al kendskab til Nordeas udbyttefinte i ny redegørelse, der kaster ansvaret videre til Nykredit. (Side 4)
CHEFEXIT SÆTTER LUNDBECKS PIPELINE UNDER EKSTRA PRES
Mens Lundbeck vil fokusere mere på egen udvikling af ny medicin, gør forskningsdirektøren klar til at lade sig pensionere til nytår. (Side 16)
DARZALEX TREDOBLER ANDEL AF KRÆFTFRIE I STUDIE
Genmabs kræftmiddel Darzalex viser positive resultater. Ifølge læge bør man overveje at ændre den fremtidige behandling af knoglemarvskræft. (Side 17)
BERLINGSKE BUSINESS
SAS SLÅR PASSAGERREKORD - MEN DYSTRE UDSIGTER LURER FORUDE
Selv om luftfartsselskabet SAS tirsdag kunne præsentere et af de på papiret bedste resultater i lang tid, kan de gode tider vel vise sig at være hurtigt overstået. (Side 2)
FORSIKRINGSSELSKAB MED I SAG OM HACKING OG INDUSTRISPIONAGE
Et stort dansk forsikringsselskab er stævnet sammen med Ritzau i en sag om hacking og industrispionage. Ritzau brugte forsikringsselskabets login til at få adgang til en konkurrerende virksomheds platform. (Side 6)
STATEN KAN SELV AFGØRE ØRSTEDS MILLIARDSALG
I sidste ende kan staten selv afgøre, hvilket bud på elselskabet Radius man vil nikke ja til, vurderer ekspert. Kommer der et højt udenlandsk bud på Radius, kan det blive en svær balanceagt for topchef Henrik Poulsen, lyder vurderingen. (Side 8-9)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
SAS RUSTER SIG TIL BARSKE TIDER
Usikkerheden hersker i en trængt luftfartsindustri, mener koncerndirektør i SAS Lars Sandahl Sørensen,. Selskabet har leveret det bedste årsresultat i flere årtier, men tør ikke love fortsatte milliardoverskud. (Forside, side 6-7)
TOPCHEF AFVISER ET NYT LEDELSESTOMRUM I LUNDBECK
Den erfarne forskningsdirektør Anders Gersel forlader Lundbecks topledelse. Selv om afløseren ikke er fundet, mener topchef Deborah Dunsire ikke, at Lundbeck går ind i en periode med endnu et vakuum på ledelsesgangen. (Side 4)
BØRSNOTERING AF ADFORM UDSKUDT PÅ UBESTEMT TID
Adform, der laver digital infrastruktur til reklamebranchen, skulle have været på børsen onsdag. Børsnoteringen er i 11. time afblæst på ubestemt tid. Aflysningen kommer, efter at Adform tidligere måtte sænke udbudsprisen. (Side 9)
BORDING SATSER PÅ IVÆRKSÆTTERE
Tech-iværksættere skal kickstarte væksten i et af Nordens førende marketingselskaber, Bording Group. Selskabet vil investere et stort tocifret millionbeløb i opkøb af iværksættere de kommende år. (Side 10)
/ritzau/FINANS
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1190
- næste ›