Fredagens aviser med Danske Bank, Santa Fe og TDC
BØRSEN
POLARIS TÆT PÅ AT KØBE DEL AF DANICA FOR MILLIARDER
Den danske kapitalfond Polaris ser ud til at vinde kampen om Danica Pensions svenske forretning. Polaris har ifølge Børsens oplysninger afgivet et bud på mere end 2 mia. kr. til Danica-ejeren Danske Bank. Polaris har ingen kommentarer. (Forside, side 6-7)
MILLIONINVESTERING SKAL FÅ FITNESS.DK TILBAGE I FORM
Fitness.dk's nye ejer, Sats, vil i løbet af 2019 smide yderligere 80 mio. kr. i kæden. Sats lurer ligeledes på en mulig børsnotering af hele selskabet. (Side 8)
AKTIONÆRFORENING VIL HAVE PLACERET ANSVAR FOR HVIDVASK
Karsten Dydbvad overtager efter planen formandsposten i Danske Bank fredag. For at genopbygge tilliden bør banken rydde "ordentligt op," siger aktionærforening. (Side 10)
INVESTORER BAKKER OP OM NY DANSKE BANK-FORMAND
A.P. Møller Holding har med 21 pct. af aktierne i Danske Bank orkestreret en udskiftning på formandsposterne i banken. Dansk Industris direktør, Karsten Dybvad, foreslås som ny formand, og A.P. Møller Holding har fået opbakning af pensionskæmperne ATP og PFA. (Side 10)
KAPITALFOND SENDER FRAGTFIRMA PÅ BØRSEN TRODS URO
Den danske kapitalfond Polaris har ladet sit selskab Jetpak børsnotere i Stockholm trods det urolige marked. Men det var bedre end at sælge, siger partner. (Side 12)
TOPCHEF BESKYLDES FOR DÅRLIG AKTIONÆRPLEJE
Santa Fe-topchef Martin Thaysen har lavet "dårlig aktionærpleje," efter at selskabet foretog to frasalg 12 dage efter en krisemelding, lyder kritikken fra aktieanalytiker. (Side 20)
BERLINGSKE BUSINESS
DANSKE BANK-SKANDALEN BREDER SIG TIL STORBANKER VERDEN OVER
Globale storbanker trækkes nu ind i Danske Banks hvidvaskskandale. En stor del af de lyssky milliarder fra mistænkelige kunder vandrede nemlig også gennem disse banker. (Forside, side 6-7)
HUAWEI-SAG KAN BLIVE EN BOMBE UNDER TDC
Amerikansk anholdelsesordre på den kinesiske mobilgigants Huawei's koncernfinansdirektør kan blive en alvorlig trussel mod selskabets ekspansion verden over. Bølgerne kan ramme danske TDC og udløse en kæmpe ekstraregning. (Side 4)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
BESTSELLER SER BÆREDYGTIGHED SOM EN GOD FORRETNING
Modeselskabet Bestseller vil tage et større ansvar i den globale modebranches indsats for klima, miljø og produktionsforhold. Det skal samtidig sikre både fortsat vækst og salg til mere bevidste forbrugere. (Forside, side 8-9)
DANMARKS STØRSTE ANLÆGSPROJEKT KAN MISTE SIKKERHEDSNET
Finansieringen af danmarkshistoriens største anlægsprojekt kan komme under pres af en EU-sag om statsstøtte. Det er ikke usandsynligt, at Femern-projektet får annulleret de statsgarantier, der fungerer som finansielt sikkerhedsnet under tunnelprojektet til 53 mia. kr. (Side 12-13)
/ritzau/FINANS
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1187
- næste ›