7 ud af 10 vil betale mere for en lejlighed, hvis den har altan

Udgivet den 19-02-2019  |  kl. 06:00  |  
Lejligheder med altan. Foto: Boligsiden.dk.

Lejligheder med altaner. Foto: Boligsiden.dk.

Det er ren nydelse at sidde på sin egen altan, nyde byens larm, få sol i ansigtet og drikke et glas rosé. I hvert fald hvis man skal tro 70 procent af brugerne, der har deltaget i en ny afstemning på Boligsiden.dk. De er nemlig villige til at betale flere penge for en lejlighed, hvis den har en altan.

"At få en altan står øverst på rigtig mange lejlighedskøberes ønskelister. Men jeg er overrasket over, at der er så mange brugere, der er villige til at betale mere for de lejligheder, der har dem. Jeg ville have troet, at flere ville svare, at de ikke ville betale ekstra for det," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Blot en fjerdedel af brugerne svarer i afstemningen, at det er fedt, hvis en lejlighed har en altan, men at de ikke vil give mere for den af den grund. Den fjerdedel kan være dem, der er nået længst i købsfasen.

"Når man står over for et boligkøb, er det ofte drømmene, der styrer i starten af forløbet, hvor det er gratis at lave en lang ønskeliste. Når man så har mødet i banken, får man et realitetstjek, og så er der risiko for, at man bliver mindre rundhåndet med, hvad man vil betale, og at nogle need to haves bliver forvandlet til nice to haves."

Altan er det mest søgte ord

Hvornår altanen vipper fra altafgørende til luksusgode er individuelt fra køber til køber. Det afspejler sig også i svarene i afstemningen. 23 procent vil give op til 50.000 kroner mere for en lejlighed med altan, mens 47 procent vil slippe op mod 100.000 kroner mere.

"Fordelingen indikerer for mig, at drømmene betyder meget for køberne, og at altanen konkurrerer helt oppe i toppen på den prioriterede ønskeliste. Lige under beliggenhed og pris," siger Birgit Daetz.

Ifølge en opgørelse fra Boligsiden.dk var altan da også det mest brugte søgeord i fritekstsøgningen i 2018 efterfulgt af elevator, garage og havudsigt.

"Vil man bo i byen, er det for de fleste helt umuligt at få havudsigt. Man kan sige, at altanen er lejlighedens svar på husets havudsigt. Med en altan får man det udeareal, som andre flytter i hus uden for byerne for at få."

Se alle ejerlejligheder til salg, hvor ordet altan indgår i salgsopstillingen.

Afstemningens resultater
Fra den 26. januar til den 5. februar spurgte vi brugerne på Boligsiden.dk: "Hvad betyder det for dit lejlighedskøb, hvis der er altan?" Vi fik 1.379 svar, hvoraf 212 svarede, at de ikke vil købe lejlighed. Dem sorterede vi derfor fra, hvorfor diagrammet herunder er baseret på 1.167 svar.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Danske og britiske selskaber i fokus på rød dag - Demant i bund
17:04 Onsdagens aktier: Bankerne og Pandora klarede frisag på dag inden regnskabsstorm
17:00 Onsdagens obligationer: Handlerne vågner op til melding fra Federal Reserve
16:39 Amerikanske råolielagre steg overraskende i sidste uge
16:03 Færre ledige stilliger på det amerikanske jobmarked i marts
15:47 Svitzer-topledelse køber aktier for samlet 2,9 mio. kr.
15:39 USA/åbning: Pfizer i optur på opjustering i blandet start på rentemødedag
15:36 Amerikansk apotekerkæde banker ned med 19 pct. efter nedjustering
15:06 Estee Lauder står til dyk efter forventning om lavere salg
14:34 Stærk amerikansk beskæftigelsesrapport i april - byggesten til fastholdt rente
13:45 Valuta: Dollar i stærkeste niveau siden november forud for rentemelding
13:28 USA/tendens: Pfizer i fokus efter opjustering på ellers afventende dag
13:04 Novos Ozempic og Rybelsus bliver mindre tilgængeligt i Danmark
12:58 Pfizer opjusterer indtjeningsforventningerne efter stærkt første kvartal
12:28 Spansk storbank klar med bud på rival - tilbyder præmie på 30 pct.
12:08 Europa/aktier: Sydbank i toppen af ferietynd handel - Novo synker mod bunden
11:47 Aktier/middag: Banker trækker op på stille og sur dag
11:41 Sydbank-topchef om Coop Bank: "Vi kigger på alt hvad der er på markedet"
11:23 Sydbank/CEO: Øvrige basisindtægter på øget udlån kompenserer for rentepres
10:10 Bitcoin rammer laveste niveau i to måneder