Tirsdagens aviser med Novo Nordisk, Nordea og Parken

Udgivet den 05-03-2019  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

NOVO VIL REDDE SYMPHOGEN MED MILLIARDSTØTTE

Efter et børsflop er Symphogen i akut pengemangel. Flere i ejerkredsen afviser at skyde mere kapital i biotekselskabet, der brænder et trecifret millionbeløb af om året. Det får Novo Holdings til at stå i spidsen for en ny milliardindsprøjtning. (Forside, side 6-7)

THOMAS BORGEN CENTRAL I NYT SØGSMÅL OM HVIDVASKSAGEN

En forening af utilfredse aktionærer har indleveret det første danske gruppesøgsmål mod Danske Bank og tidligere topchef Thomas Borgen. (Side 8)

NORDEA VAR AKTIV I GLOBALT HVIDVASK-NETVÆRK

Den nordiske storbank var et ud af 75 selskaber i et internationalt netværk, hvor over 30 mia. kr. strømmede igennem, viser ny undersøgelse. (Side 10)

DFDS MISTER TOPCHEF

DFDS' topchef, Niels Smedegaard, har sagt op, fordi han følte, at timingen var rigtig. Finansdirektør rykker op og sikrer kontinuitet. (Side 12)

HEMPEL FÅR HISTORISK STOR BØDE I SAG OM BESTIKKELSE

Bagmandspolitiet har besluttet, at skibsmalingkoncernen Hempel skal betale en bøde på 220 mio. kr. til de tyske myndigheder i en sag om bestikkelse for 94 mio. kr. (Side 14)

BERLINGSKE BUSINESS

HUNDREDVIS AF LYSSKY MILLIONER STRØMMEDE GENNEM NORDEA-FILIAL

Gennem et årti har Nordeas Vesterport-filial i København været knudepunkt for hundredvis af skattely- og skuffeselskaber for blandt andet russiske oligarker, som har foretaget transaktioner med henblik på mulig hvidvask. (Forside, side 6-12)

AMERIKANSK KONKURRENT ØGER PRESSET PÅ NOVO MED BILLIG INSULIN

Novo Nordisks amerikanske ærkerival Eli Lilly er på vej på markedet med et langt billigere alternativ til selskabets supersællert inden for hurtigtvirkende insulin, Humalog. Produktet konkurrerer direkte med Novos Novolog. (Side 5)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

HEMPEL PARAT MED MILLIARDER TIL OPKØB

Efter en årrække med svagt faldende omsætning satser malingkoncernen Hempel nu på for alvor at skyde væksten op i turbofart. (Forside, side 4)

LARS SEIER KØBER LUNS AF PARKEN

Tidligere Saxo Bank-direktør Lars Seier har købt over en femtedel af Parken Sport & Entertainment. Koncernen havde underskud i 2018. (Side 4)

BRYGGERIGIGANTER RIDER HVER SIN VEJ PÅ DEN GRØNNE BØLGE

Royal Unibrew og Carlsberg har valgt forskellige strategier, når det gælder om at være bæredygtig. (Side 8-9)

NORDEA INDBLANDET I MISTÆNKELIGE TRANSAKTIONER

Storbanken Nordea har været involveret i massevis af mistænkelige transaktioner gennem mere end et årti. Filialen ved Vesterport i København har angiveligt været centrum for en stribe suspekte transaktioner. (Side 9)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder

12:11 Obligationer/middag: Lille rentestigning på afgørende valgdag
11:59 Vestas-topchef om truslen fra Kina: Billig importeret energi kommer med nogle betingelser
11:52 Aktier/middag: Nyhedsspeederen i bund men især Vestas og Ambu i bakgear
11:38 Boozt-topchef ser bredt sortiment sikre væksten i svagt marked for modetøj
11:15 Coloplast-topchef ser tilbage på et godt år trods udfordringer i Urologi
11:03 Ørsteds topchef fremhæver god pris og stærk efterspørgsel i britisk frasalg
10:59 Coloplast trykkes tilbage efter regnskab: Overskudsgraden er håret i suppen
10:58 Vestas-topchef før præsidentvalget i USA: Vi har arbejdet med begge sider i 30 år
10:46 Ambu-topchef: Momentum fra fjerde kvartal og 2023/24 ses fortsætte i det nye år
10:07 Ambu skuffer med fjerde kvartal og prognose skuffer og får en gevaldig kurssnitter
10:03 Vestas-topchef: Genopretning af serviceindtjeningen er ikke et quickfix
09:44 Columbus fortsætter positiv udvikling fra stigende efterspørgsel trods svære markedsvilkår
09:26 Ørsted OVERBLIK Q3: Indtjeningsoverraskelse drevet af tilbageførte hensættelser
09:20 Aktier/åbning: Regnskaber på stribe får negativ modtagelse og giver dybrød start
09:05 Boozts bundlinje skrumper trods vækst i omsætning og kunder
08:53 Coloplast-topchef får lavere lønpakke efter mindre bonus
08:45 Obligationer/åbning: Renter åbner i ro - investorerne afventer amerikansk præsidentvalg
08:40 Vestas OVERBLIK: Garantihensættelser og pres på serviceindtjening trækker ned
08:39 Aktier/tendens: Regnskabssæson i højt gear med Coloplast, ISS, Ørsted og Vestas
08:20 Ørsted tjener markant flere penge end ventet