Tirsdagens aviser med Mærsk, Lego og Ambu

Udgivet den 21-05-2019  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

MÆRSK TABER HAVNETERRÆN TIL KINESISKE RIVALER

Et strategiskifte i Danmarks største shipping-koncern har vendt op og ned på magtbalancen i det globale kapløb om at tilbyde størst terminalkapacitet. Balancen er tippet, og kineserne vinder frem på bekostning af Mærsk. (Forside, side 6-7)

STARK KLAR TIL FLERE OPKØB EFTER MILLIARDHANDEL

Med købet af en tysk konkurrent er Stark Group nu den næststørste forhandler af byggematerialer i Europa. Topchefen er klar til flere opkøb. (Side 10)

INTERNATIONAL NETHANDEL PRESSER LEGOS KOPIKAMP

Den danske legetøjsgigant Lego fører hver år mellem 25 og 50 retssager mod virksomheder, der menes ulovligt at kopiere Legos produkter. De verdensomspændende muligheder for at handle på nettet gør problemet større. (Side 12)

AMERIKANSKE LÆGER KAN BREMSE AMBUS VÆKSTHÅB

De amerikanske læger vil ikke tage Ambus nyeste væksthåb i brug, før det er gennemtestet, selv om myndighederne siger god for produktet over sommeren. (Side 14)

BERLINGSKE BUSINESS

LAGKAGEHUSET HAR NÅET MILLIARDMILEPÆLEN

Lagkagehuset øgede sidste år salget med 20 pct. og har nu både butikker i Danmark, England og USA. Men den hurtige vækst koster på indtjeningen. (Forside, side 6)

PRESSET SPIES-EJER TVUNGET TIL AT FORHANDLE MED KORTUDBYDER

I kølvandet på et stort milliardunderskud forhandler et af verdens største og ældste rejseselskaber, Thomas Cook, der blandt andet ejer Spies, med en nordisk betalingskortleverandør. (Side 8-9)

DANSKE REDERIER ANLØB AMERIKANSK HAVNE 5454 GANGE I 2018

De danske rederier er de senere år vokset flere steder i verden, hvor aktiviteten i især USA, Asien og i flere europæiske lande er steget. Men politisk usikkerhed og truende handelskrige kan stoppe de senere års fremgang. (Side 14)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

STARK-KÆDEN OVERTAGER 5000 ANSATTE I MILLIARDHANDEL

Byggevarekæmpen Stark Group vokser til dobbelt størrelse. Koncernen har opkøbt de tyske aktiviteter i byggemateriale-virksomhed Saint Gobain. En historisk milepæl, siger Starks topchef om milliardopkøbet. (Forside, side 4)

DANSK BYGGERI FORBEREDER SIG PÅ EN OMBREMSNING

Dansk Byggeri vurderer, at byggebranchen har passeret toppen af opsvinget og nu kan se frem til en nedgang. Det kan være et varsel om, at dansk økonomi er på vej ned i gear, vurderer flere økonomer. (Side 6-7)

OFFSHORE-OPSVING KAN SENDE INDUSTRIIKON I ARMENE PÅ NY EJER

Kapitalfonden Nordic Capital overvejer at sælge Bladt Industries, der har skuffet i en årrække, men står over for et årti med massiv vækst inden for havvind. Koncernen er storleverandør til Vestas. (Side 8)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Tags:  Shares❯  newspaper❯ 

Seneste nyheder

17:44 Europa/aktier: Rockwool endte i toppen af let stigende Stoxx 600
17:05 Trump Medias revisor anklages for omfattende svindel af de amerikanske børsmyndigheder
17:04 Fredagens aktier: Positiv ugeafslutning efter jobtal, regnskaber og Rockwool-opjustering
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald tiltog i styrke efter jobtal fra USA
16:15 Rockwool i stærk start på 2024: Estimaterne skal op, mener Jyske
15:32 USA/åbning: Jobtal giver ekstra vitaminboost til amerikanske aktier fra børsstarten fredag
14:57 Økonomer om amerikanske jobtal: Opbremsning er et skridt i den rigtige retning
14:54 Valuta: Dollar svækkes efter opbremsning i jobskabelsen i USA
14:37 C25 går lodret op og renter ned efter svage jobtal fra USA
14:35 Amerikansk rapport viser lavere jobskabelse og lønstigninger end ventet
14:00 USA/aktier: Apple står til stor gevinst fra start - jobtal er dagens joker
13:49 Rockwool opjusterer forventningerne til 2024 efter stærkt kvartal
13:17 Pandoras bestyrelsesformand sælger aktier for knap 5,7 mio. kr.
13:04 Ørsteds bestyrelsesformand købre aktier for knap en halv mio. kr.
13:01 Novo Nordisk og Mærsk stopper samarbejde med Copenhagen Pride
12:48 Europa/aktier: Danske selskaber i top og bund i stigende Stoxx 600
12:22 Obligationer/middag: Renterne er trukket lidt ned før jobtal fra USA
11:49 Danske Banks aktie presses ekstra af skuffelse over kommentarer om aktietilbagekøb
11:48 Aktier/middag: Danske Bank og Novo trækker C25 i rødt
10:49 ALK's topchef om optimeringsplan: Skal sikre råderum til investeringer og bedre bundlinje