USA/T-bond: Rentefald på ny handelsbekymring

Udgivet den 22-05-2019  |  kl. 22:10  |  

Nye rentefald var onsdag på menuen, da ny handelsnervøsitet sendte investorerne mod de sikre obligationsinvesteringer. Referatet af den amerikanske centralbanks seneste rentemøde, som blev offentliggjort onsdag aften, ændrede ikke på det billede.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation faldt med 4 basispoint til knap 2,39 pct. Det var samtidig også niveauet, da det danske obligationsmarked lukkede.

I løbet af onsdagen blev den tiårige rente handlet oppe i 2,43 og nede i 2,38 pct.

Renten på den kortere toårige amerikanske statsobligation faldt samtidig knap 3 basispunkter til 2,23 pct.

Ny handelsbekymring slog tonen an. Det var nyheden fra Reuters om, at USA vil sætte yderligere fem kinesiske teknologivirksomheder på sin sorte list ved siden af Huawei, hvilket vil hindre amerikanske virksomheder at handle med dem.

Det betragtes som endnu en optrapning i handelskrigen mellem de to lande, og investorerne frygter for, at det vil bremse den globale vækst yderligere.

Onsdag kom der også referat fra det seneste rentemøde i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, i starten af maj. Investorerne havde på forhånd set frem til, om der skulle være nogle antydninger af en rentesænkning på bankens program, fordi inflationen i USA er faldet i første kvartal.

Der var dog ikke meget at hente i den sammenhæng. Referatet vidnede om, at der i rentekomiteen var opbakning til synspunktet om, at Federal Reserve skal være "tålmodig" i nogen tid, ligesom bankens chefer hæftede sig ved særegne og midlertidige prisfald i forskellige varegrupper, som årsag til USA's svage inflationsudvikling.

- Det er lidt ligesom med en læge - det første man gør, er ikke at gøre nogen skade. Hvis du ikke ved præcis, hvad du skal gøre, så lad være med at gøre noget. Udskriv ikke medicin, hvis du ikke ved, hvad effekten er. Så jeg tror, det er let for dem at retfærdiggøre ikke at gøre noget i en længere periode i fraværet af nogle større forandringer i finans- eller handelspolitikken, sagde Michael Kushma, chef for renteinvesteringer hos Morgan Stanley, Bloomberg News.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  Bonds❯  Market Close❯  USA❯ 

Seneste nyheder

15:47 USA/åbning: Bøjer af efter fire dage med fremgang .
15:27 Novonesis' kassemester køber aktier for stort beløb
14:53 Danske Bank får påbud efter Finanstilsynet har været på inspektion i Sverige
14:21 USA/tendens: Makro tager over, og plusser sættes på pause.
14:10 Europa/aktier: Sigter mod rekordlukning efter fjerde plusdag i træk
14:04 Bavarian ramt af dårlig timing: Uændret prognose bør dæmpe bekymringerne mener Sydbank
13:29 Uber skuffer med bookingerne: Aktien falder 9 pct. i formarkedet
12:57 Valuta: Svensk krone i vælten efter rentenedsættelse
12:37 Obligationer/middag: Rentero med let stigende tendens
12:05 GN/CEO: Der kan være mere upside i headsets - men fokus er på at fastholde markedsandelen
11:39 Aktier/middag: Dyr regnskabstung dag for Bavarian og NKT
11:03 Lollands Bank følger budgettet og fastholder forventningerne
10:24 Bavarian ramt af høj efterspørgsel på rejsevaccine: "Vi er blevet fanget af egen succes"
10:16 Torm kan hurtigt ændre sejlruter hvis der kom våbenhvile - men skal være helt sikker
09:43 Svensk centralbank sænker renten
09:42 Bavarian-aktien i stort dyk efter regnskab - finanshus minder om muligheder forude
09:21 DFDS-topchef: Vi er "on track" med årsforventningerne - toplinjevækst vil nå indtjeningen
09:12 Aktier/åbning: Bavarian sendes til bunds efter skuffende regnskab - Novo holder C25 oppe
09:05 NKT topchef med rekordstor ordrebog: Giver god sigtbarhed for indtjeningen
09:03 Bioportos omsætningsfremgang drevet af stærk vækst for NGAL-test i USA