300.000 hushandler afslører: Lørdag er den værste ugedag for sælgere

Udgivet den 24-05-2019  |  kl. 06:00  |  
Ikke saa stort fradrag for udgifter til haandvaerker-arbejde som ventet (Boligsiden)

Lørdag er tilsyneladende ikke nogen god dag at sætte sit hus til salg på, viser opgørelse fra Boligsiden.  (Boligsiden.dk)

Er du ved at være klar til at sætte dit hus til salg, og vil du gerne finde en køber hurtigst muligt, så er det måske værd at overveje, hvilken ugedag der giver dig de bedste kort på hånden.

En opgørelse over samtlige hushandler siden 2011 viser nemlig, at der er markant forskel på salgstiderne, når man kigger på, hvilken ugedag husene er kommet på markedet.

Opgørelsen afslører, at søndag tilsyneladende er den bedste ugedag at sætte sit hus til salg. Siden 2011 har det i gennemsnit taget 161 dage at sælge huse, der er sat til salg på ugens sidste dag.

Til sammenligning har det i gennemsnit taget 217 dage at sælge huse, der er kommet på markedet på en lørdag - altså knap to måneder mere.

"Det er en bemærkelsesværdig forskel, når man tænker på, at der er solgt knap 300.000 huse i perioden, og det er svært at se, hvorfor det skulle spille nogen rolle at sætte sit hus til salg på en søndag i stedet for en lørdag. En del af årsagen skal nok findes i det faktum, at der bliver sat flere huse til salg om søndagen i hovedstadsregionen end i andre dele af landet,” siger Birgit Daetz, boligøkonom og kommunikationsdirektør ved Boligsiden.

Markant forskel i salgsprocent

Mens lørdag og søndag markerer sig i hver sin ende af spektret, så ligger de gennemsnitlige salgstider for de fem hverdage på mellem 174 (mandag) og 184 (torsdag).

Kaster man et blik på salgsprocenten, så skiller lørdag sig igen negativt ud fra resten af feltet. Således er kun lidt over halvdelen (57 procent) af alle huse sat til salg på en lørdag blevet solgt i første forsøg.

For resten af ugedagene ligger salgsprocenten over 60.

"Lørdag er tilsyneladende ikke nogen god dag at sætte sit hus til salg. Man skal dog være opmærksom på, at tallene ikke betyder, at der kun er 57 procent af husene, der er blevet solgt. Mange sælgerne har måske blot skiftet mægler og har haft mere succes derigennem," siger Birgit Daetz.

Hun understreger, at opgørelsen ikke bør være en anledning til at vente eller fremskynde indrykningen af en salgsannonce.

"Disse tal afslører, at der er en ikke uanselig forskel på salgsprocenter og salgstider på forskellige ugedage, men det er mest af alt et kuriosum, og vi kan kun gisne om, hvorfor det er sådan. Hvis jeg skulle sætte min bolig til salg i morgen, er den her statistik ikke en, der vil få mig til at ryste i bukserne," siger Birgit Daetz.

Solgte huse siden 2011 fordelt på ugedage

Ugedag Salgstid Nedslag i kroner Salgsprocent Antal solgte huse
Mandag 174 97.934 65,3 % 47.190
Tirsdag 181 100.339 64,4 % 54.354
Onsdag 182 101.795 63,8 % 55.641
Torsdag 184 103.058 63,7 % 54.111
Fredag 182 102.707 64,4 % 56.153
Lørdag 217 103.828 57,3 % 6.898
Søndag 161 118.209 65,3 % 5.973

Kilde: Boligsiden.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

18:00 Svitzer/Citi: Indleder dækning med "køb"
17:54 Europa/lukning: Kundeservicekoncern toppede i misfornøjet marked
17:35 STG's forventning om vækstopsving i andet kvartal giver fastholdt prognose
17:27 Genmabs bundlinjen bugner efter store finansindtægter - Darzalex sender toplinjen frem
17:04 Torsdagens aktier: Nedtur til Novo og Mærsk på hæsblæsende regnskabsdag med GN i front
17:01 Torsdagens obligationer: Renterne faldt en smule inden vigtigt jobtal fredag
15:40 USA/åbning: Endelig konklusion på Powells kommentarer giver grøn start
14:35 Aktiechef om ISS-fald: Det er gået op for markedet at aktien ikke er en nytårsraket
14:24 USA/tendens: Lettelse at spore efter Powells afvisning af renteforhøjelse
13:15 Valuta: Yen svækkes igen fra styrket niveau efter mistænkt intervention
13:04 Alm. Brand Groups topchef om flot kvartal: Prognosen tipper måske lidt mod den høje ende
12:26 Mærsk-topchef har svært ved at se aktietilbagekøb vende tilbage i år
12:03 Europa/aktier: Powell-kommentarer og regnskaber holder markedet på tæerne
11:48 Obligationer/middag: Renterne siver fortsat frem mod tal fra USA
11:43 Mærsk-topchef kigger stadig på mulighed for at købe DB Schenker
11:37 Aktier/middag: Novo og Mærsk trækker C25 ned trods GN i topform
11:31 Novo går efter endnu en vigtig godkendelse til Wegovy i juli
10:16 Vestas-topchef er "meget komfortabel" med forventningerne efter første kvartal som planalgt
10:12 Havvind hjalp Ørsted til positiv overraskelse i første kvartal
10:11 Novos kassemester: Vi kan virkelig lide hvad vi ser for Wegovy i USA