Fed-chef blødere i tonen: Åbner døren for lempelser

Udgivet den 04-06-2019  |  kl. 18:34  |  

Den amerikanske centralbankchef, Jerome Powell, signalerer på en konference i Chicago, at han er åben for rentenedsættelser, hvis det skulle blive nødvendigt.

Det skriver Bloomberg News.

Direktøren påpeger, at der skal holdes et vågent øje med konsekvenserne af de stigende uenigheder mellem USA og landets største samhandelspartnere, og refererende til handelsforhandlingerne og andre forhold siger han, at "vi ved ikke hvordan og hvornår disse forhold vil blive løst."

Samtidig sagde han, at banken følger den nuværende situation tæt og hvilken betydning det har for amerikansk økonomi. Centralbanken vil derfor reagere om nødvendigt for at holde opsvinget kørende og få inflationen tilbage til 2 pct.

- Vi overvåger tæt konsekvenserne af disse udviklinger for udsigterne for USA's økonomi, og, som altid, vil vi agere på passende vis for at fastholde ekspansionen med et stærkt arbejdsmarked og inflationen nær vores symmetriske mål på 2,0 pct.

Ifølge senioranalytiker i Danske Bank Mikael Olai Milhøj vidner Powells udmeldinger om en centralbankchef, der har åbnet døren på klem for pengepolitiske lempelser, da han lød en smule blødere i tonen end tidligere.

- Sammenkoblet med kommentarer fra andre ledende centralbankmedlemmer, så tolker vi det som om, at den amerikanske centralbank er ved at forberede markedet på et blødt skift i retorikken på mødet 18.-19. juni, der vil åbne op for en rentenedsættelse, sandsynligvis allerede på mødet, der afsluttes 31. juli, skriver analytikeren i en kommentar.

Mandag var det James Bullard, chef for Federal Reserve i St. Louis, som åbnede døren på klem for en rentesænkning. Det mere tydeligt end Powell.

- En nedadgående pengepolitisk rentejustering kan snart være på sin plads for at hjælpe til med at centrere inflationen og inflationsforventningerne ved målet og samtidig yde en forsikring i tilfælde af en skarpere end ventet opbremsning, sagde Bullard mandag i en tale i Chicago.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  macro❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Uønsket konkurrence pressede Delivery Hero i positivt marked
17:49 Porsches indtjening ramt af sløjt salg i Kina og opdaterede modeller
17:06 Fredagens obligationer: Luften gik af renteballonen efter inflationstal
17:05 Fredagens aktier: Mærsk sejlede forrest i lettet C25 efter inflationstal
16:29 Novos ugentlige insulin skal vurderes i USA 24. maj
16:01 USA: Michigan-indekset blev revideret ned i endelig opgørelse for april
15:35 USA/åbning: Positive regnskaber tager igen fokus efter fastholdt inflation
15:26 Tesla igen i myndighedernes søgelys: Undersøger tilbagekaldelse af 2 mio. biler
14:45 Lille aktielettelse efter uændret amerikansk kerneinflation
14:44 Valuta: Svækket yen skaber bekymring - dollar holder stand efter inflationstal
14:33 USA: Privatforbruget steg mere end ventet i marts
14:32 USA: Kerneinflation holdt niveau i marts
14:17 Aktivistinvestor øger aktiepost i ombejlede Anglo-American
13:50 USA/tendens: Stærke regnskaber fra Microsoft og Alphabet løfter humøret
13:47 Amerikanske oliekæmper falder i formarkedet efter skuffende regnskaber
13:03 Shape Robotics sikrer sig ordre på 224 mio. kr.
12:32 Coloplast er overbevist om at sårplejeprodukter lever op til nye tilskudskrav i USA
12:26 Boozt-direktør ser solskin forude efter udfordrende start på året
12:18 Europa/aktier: Thyssenkrupp topper grønt marked efter håndsrækning fra milliardær
12:04 Obligationer/middag: Renten siver fortsat inden vigtige amerikanske inflationstal