Trumps toprådgiver: Handelskrigen rammer Kina hårdest

Udgivet den 13-06-2019  |  kl. 23:39  |  

USA's præsident, Donald Trump, har gentagne gange fremført, at Kina betaler regningen for toldkrigen mellem de to lande, hvor USA gennem det seneste års tid har pålagt told på 25 pct. på kinesiske importvarer for 250 mia. dollar.

Mange har dog peget på, at regningen reelt betales af de amerikanske virksomheder, der importerer fra Kina, og i nogle tilfælde også af de amerikanske forbrugere, når erhvervslivet sender regningen videre ved at hæve priserne.

Torsdag er der et mål af erkendelse af det forhold fra Det Hvide Hus, men her mener man stadig, at det er Kina, som bærer den største økonomiske læs.

- Den økonomiske byrde vil ramme Kina mere end os, sagde Larry Kudlow torsdag ifølge Reuters.

Kudlow er præsident Donald Trumps øverste økonomiske rådgiver i sin egenskab af chef for Det Hvide Hus' National Economic Council.

USA har truet med told på 25 pct. på yderligere varer fra Kina for 300 mia. dollar, og Donald Trump truede tidligere på ugen med, at tolden kunne blive "meget mere end 25 pct.", hvis ikke han og Kinas præsident, Xi Jinping, mødes senere i juni til G20-mødet i Japan.

Amerikanerne ønsker fortsat, at det møde finder sted, men der er endnu ikke en formel kalenderaftale.

Forhandlingerne i handelskrigen mellem USA og Kina har stået stille siden maj, da USA beskyldte Kina for at trække sig fra løfter, der var afgivet tidligere i processen. Kina har dog afvist den udlægning.

Torsdag sagde Gao Feng, talsmand for den kinesiske regering, at Beijing ikke vil give sig for USA's "maksimale pres".

- Intet er aftalt, før alt er aftalt, kommenterede Gao beskyldningen om løftebrud.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  macro❯  Kina❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Uønsket konkurrence pressede Delivery Hero i positivt marked
17:49 Porsches indtjening ramt af sløjt salg i Kina og opdaterede modeller
17:06 Fredagens obligationer: Luften gik af renteballonen efter inflationstal
17:05 Fredagens aktier: Mærsk sejlede forrest i lettet C25 efter inflationstal
16:29 Novos ugentlige insulin skal vurderes i USA 24. maj
16:01 USA: Michigan-indekset blev revideret ned i endelig opgørelse for april
15:35 USA/åbning: Positive regnskaber tager igen fokus efter fastholdt inflation
15:26 Tesla igen i myndighedernes søgelys: Undersøger tilbagekaldelse af 2 mio. biler
14:45 Lille aktielettelse efter uændret amerikansk kerneinflation
14:44 Valuta: Svækket yen skaber bekymring - dollar holder stand efter inflationstal
14:33 USA: Privatforbruget steg mere end ventet i marts
14:32 USA: Kerneinflation holdt niveau i marts
14:17 Aktivistinvestor øger aktiepost i ombejlede Anglo-American
13:50 USA/tendens: Stærke regnskaber fra Microsoft og Alphabet løfter humøret
13:47 Amerikanske oliekæmper falder i formarkedet efter skuffende regnskaber
13:03 Shape Robotics sikrer sig ordre på 224 mio. kr.
12:32 Coloplast er overbevist om at sårplejeprodukter lever op til nye tilskudskrav i USA
12:26 Boozt-direktør ser solskin forude efter udfordrende start på året
12:18 Europa/aktier: Thyssenkrupp topper grønt marked efter håndsrækning fra milliardær
12:04 Obligationer/middag: Renten siver fortsat inden vigtige amerikanske inflationstal