Nordea bekræfter krav på 900 millioner fra Skattestyrelsen

Udgivet den 16-09-2019  |  kl. 19:04  |  

Skattestyrelsen har rettet et krav på omkring 900 mio. kr. mod banken Nordea. Det oplyser banken i en mail.

- Vi kan bekræfte, at Skattestyrelsen har meddelt Nordea, at styrelsen vil stævne Nordea med krav om betaling af cirka 900 mio. kr. i forbindelse med den såkaldte Hoopp-sag, siger chefjurist i Nordea Danmark Anders Holkmann Olsen i mailen.

- Vi tager denne sag meget alvorligt, og det er vores vurdering, at vi har overholdt vores forpligtelser og ikke har et ansvar i sagen.

Hoopp er en canadisk pensionskasse.

- I Nordea vil vi ikke medvirke til skatteunddragelse. Vi har løbende samarbejdet med myndighederne og stillet information om sagen til rådighed, og vi fortsætter naturligvis dialogen med myndighederne, skriver Anders Holkmann Olsen.

Nordea understreger, at der er tale om et krav rejst i forbindelse med den såkaldte blanketordning. Derudover ønsker Nordea ikke at sige yderligere om sagen.

De 900 mio. kr. er dermed en del af de milliarder af kroner, som Skattestyrelsen allerede er på jagt efter.

I alt mener Skattestyrelsen, at den danske statskasse er blevet snydt for 12,7 mia. kr. gennem blanketordningen. De penge forsøger staten nu at få hjem ved forskellige domstole.

Men Skattestyrelsen kunne mandag også fortælle, at man har gennemgået det, der kaldes bankordningen eller regnearksordningen. Her har man fundet nye beløb, der tilsyneladende er blevet udbetalt til folk, der har svindlet staten.

Ifølge DR og Børsen kan op til 940 mio. kr. være blevet udbetalt uretmæssigt gennem bankordningen - oveni de 12,7 mia. kr. gennem blanketordningen.

Mandag kunne Skattestyrelsen også oplyse, at den har fået løfte om at få adgang til 5,5 millioner nye dokumenter inden årets udgang.

De nye dokumenter har ikke ændret på, hvor meget styrelsen forventer at skulle betale i advokatregninger for at få de tabte milliarder tilbage.

Styrelsen forventer, at få mellem 5,5 og 6 mia. kr. tilbage. Indtil videre har et forlig bragt 1,6 mia. kr. i kassen. Udgifterne forventes at blive på 2,4 mia. kr.

/ritzau/

Ritzau

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:44 Europa/aktier: Rockwool endte i toppen af let stigende Stoxx 600
17:05 Trump Medias revisor anklages for omfattende svindel af de amerikanske børsmyndigheder
17:04 Fredagens aktier: Positiv ugeafslutning efter jobtal, regnskaber og Rockwool-opjustering
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald tiltog i styrke efter jobtal fra USA
16:15 Rockwool i stærk start på 2024: Estimaterne skal op, mener Jyske
15:32 USA/åbning: Jobtal giver ekstra vitaminboost til amerikanske aktier fra børsstarten fredag
14:57 Økonomer om amerikanske jobtal: Opbremsning er et skridt i den rigtige retning
14:54 Valuta: Dollar svækkes efter opbremsning i jobskabelsen i USA
14:37 C25 går lodret op og renter ned efter svage jobtal fra USA
14:35 Amerikansk rapport viser lavere jobskabelse og lønstigninger end ventet
14:00 USA/aktier: Apple står til stor gevinst fra start - jobtal er dagens joker
13:49 Rockwool opjusterer forventningerne til 2024 efter stærkt kvartal
13:17 Pandoras bestyrelsesformand sælger aktier for knap 5,7 mio. kr.
13:04 Ørsteds bestyrelsesformand købre aktier for knap en halv mio. kr.
13:01 Novo Nordisk og Mærsk stopper samarbejde med Copenhagen Pride
12:48 Europa/aktier: Danske selskaber i top og bund i stigende Stoxx 600
12:22 Obligationer/middag: Renterne er trukket lidt ned før jobtal fra USA
11:49 Danske Banks aktie presses ekstra af skuffelse over kommentarer om aktietilbagekøb
11:48 Aktier/middag: Danske Bank og Novo trækker C25 i rødt
10:49 ALK's topchef om optimeringsplan: Skal sikre råderum til investeringer og bedre bundlinje