Sydbank: Uenighed om fusion splittede bestyrelsen

Udgivet den 17-09-2019  |  kl. 23:31  |  

Det var uenighed om, hvorvidt Sydbank skulle fortsætte på egen hånd eller indgå i en sammenlægning med en anden større bank, som splittede bestyrelsen i Sydbank, og som tirsdag betød, at formanden og næstformanden sammen med to andre medlemmer valgte at tage deres tøj og gå.

Det erfarer Finanswatch tirsdag aften.

I Aabenraa har topchef Karen Frøsig tidligere ikke lagt skjul på, at Sydbank er parat til at deltage i konsolideringer med Sydbank som den fortsættende bank.

- FinansWatch erfarer dog, at sammenbruddet i Sydbanks bestyrelse mere konkret handler om uenighed om, hvorvidt man har skullet afsøge muligheder for fusioner med større danske banker, såsom Spar Nord i Aalborg og Jyske Bank i Silkeborg, skriver mediet imidlertid.

Med til billedet og den alvorlige udvikling, at fire bestyrelsesmedlemmer har taget konsekvensen af uenigheden og trukket sig, hører desuden frygten for at blive stillet til økonomisk ansvar, hvis man som bestyrelse ikke handler rettidigt. Eksemplet med søgsmål og erstatningskrav mod Danske Bank i den store hvidvaskssag og dommen tidligere i år mod den daværende ledelse i Amagerbanken, som blev pålagt at betale 225 mio. kr. i erstatning, har aktualiseret den tanke.

- Derfor har i Sydbank-bestyrelsen været bekymring for de konsekvenser, der kunne opstå, hvis man ikke handler på de muligheder, der er opstået i forhold til at fusionere med andre banker. Altså om investorer senere ville kunne komme efter bestyrelsen, hvis man ikke tog fusionshenvendelser fra andre banker seriøst, skriver Finanswatch.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Uønsket konkurrence pressede Delivery Hero i positivt marked
17:49 Porsches indtjening ramt af sløjt salg i Kina og opdaterede modeller
17:06 Fredagens obligationer: Luften gik af renteballonen efter inflationstal
17:05 Fredagens aktier: Mærsk sejlede forrest i lettet C25 efter inflationstal
16:29 Novos ugentlige insulin skal vurderes i USA 24. maj
16:01 USA: Michigan-indekset blev revideret ned i endelig opgørelse for april
15:35 USA/åbning: Positive regnskaber tager igen fokus efter fastholdt inflation
15:26 Tesla igen i myndighedernes søgelys: Undersøger tilbagekaldelse af 2 mio. biler
14:45 Lille aktielettelse efter uændret amerikansk kerneinflation
14:44 Valuta: Svækket yen skaber bekymring - dollar holder stand efter inflationstal
14:33 USA: Privatforbruget steg mere end ventet i marts
14:32 USA: Kerneinflation holdt niveau i marts
14:17 Aktivistinvestor øger aktiepost i ombejlede Anglo-American
13:50 USA/tendens: Stærke regnskaber fra Microsoft og Alphabet løfter humøret
13:47 Amerikanske oliekæmper falder i formarkedet efter skuffende regnskaber
13:03 Shape Robotics sikrer sig ordre på 224 mio. kr.
12:32 Coloplast er overbevist om at sårplejeprodukter lever op til nye tilskudskrav i USA
12:26 Boozt-direktør ser solskin forude efter udfordrende start på året
12:18 Europa/aktier: Thyssenkrupp topper grønt marked efter håndsrækning fra milliardær
12:04 Obligationer/middag: Renten siver fortsat inden vigtige amerikanske inflationstal