USA: Bankerne kaster sig over Feds likviditetsboost

Udgivet den 18-09-2019  |  kl. 19:11  |  

For anden dag i træk har Federal Reserves afdeling i New York onsdag gennemført en repo-operation, hvor landets kommercielle banker frådende har kastet sig over muligheden for ekstra kortsigtet likviditet.

Det skriver The Wall Street Journal.

For anden dag i træk tilbød Fed i New York op til 75 mia. dollar i likviditet, men bankerne bød på hele 80,1 mia. dollar - og altså 5 mia. dollar mere end loftet.

Tirsdag stillede centralbankafdelingen også 75 mia. dollar til rådighed, hvoraf de kommercielle banker gjorde brug af 53 mia. dollar. Tirsdag var første gang i ti år - siden finanskrisen - at det har været nødvendigt for Federal Reserve at gennemføre en repo-aktion.

Reporenten var dog gennem natten og frem til onsdag morgen stadig på et højt niveau - på 2,8 pct. Efter onsdagens aktion faldt den dog først til 2,6 pct. og senere til 2,25 pct., der er det øverste bånd i centralbankens toneangivende rente, fed funds rate.

Uroen omkring repoen øger spekulationerne om, at Federal Reserve, der senere onsdag ventes at sænke sin toneangivende rente, vil nedsætte den yderligere i år og måske endda genoptage sin obligationskøb i markedet for ad den vej at øge likviditeten i det finansielle system.

Reporenten, prisen for at låne kontanter i centralbanken gennem kortsigtede salg og genkøb af statsobligationer, og som kommercielle banker anvender til kortsigtet finansiering, strøg tirsdag morgen op tæt på 10 pct. - og altså til et niveau fire gange over den amerikanske centralbanks toneangivende rentes øverste bånd på 2,25 pct.

Presset på reporenten tirsdag skyldtes dog ifølge Financial Times ikke systemisk pres, som det var tilfældet tilbage i finanskrisen, men var derimod forårsaget af en teknisk udvikling, hvor store selskaber i USA skal bruge kontanter til at betale skat, samtidig med at der er et stort udbud af statsobligationer - efter at Federal Reserve gennem en længere periode og indtil for nyligt reducerede sin balance ved at sælge obligationer i markedet.

Relativt høje korte renter og lavere lange renter i USA har betydet, at især udenlandske investorer ikke anvender kortsigtede lån til at investere i amerikanske statsobligationer med længere løbetid.

- En serie skarpere end indregnet rentesænkninger fra Fed vil bringe forenden af rentekurven ned og byde udenlandske banker tilbage ind, siger Guy LeBas, chefstrateg for renteinvesteringer hos Janney Capital Management, til The Wall Street Journal.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  macro❯  USA❯ 

Seneste nyheder

12:24 Obligationer/middag: Rentestabilisering før byge af amerikanske nøgletal
11:48 Aktier/middag: Vestas trækker op og Zealand Pharma ned i tæt på fladt marked
11:29 Novo-rival har imponerende fedmedata: Men for tidligt at bekymre sig vurderer storbank
11:10 Zealand-topchef håber på 7-9 pct. vægttab i vigtigt studie - kan åbne for dialoger
10:55 Forventningerne til dansk økonomi stiger i ny prognose
10:39 Amerikansk storbank tror på Pandora - hæver kursmål og estimater
10:20 Rockwools topchef om marginprognosen for andet halvår: Den er en smule pessimistisk
10:17 WSA-chef ser nye produkter give klare markedsandele i god start på 2024
09:24 Aktier/åbning: Zealand sendes i bund i ellers optimistisk marked
09:10 Zealand Pharma ser både omsætning og omkostninger vokse i første kvartal
08:38 Obligationer/åbning: Renten tager endnu et dyk ned efter amerikanske inflationstal
08:32 MT Højgaard Q1: Andet halvår skal få prognosen i mål
08:19 Roches fedmehåb leverer signifikant vægttab i fase 1-forsøg
08:14 Zealand Pharma ser både omsætning og omkostninger vokse i første kvartal
08:00 Stor forskel på fuldførte ungdomsuddannelser
07:59 WS Audiology fortsat på vækstsporet i andet kvartal efter positive lanceringer
07:56 Køkkenkoncernen TCM Group afværger salgstilbagegang med opkøbte Aubo
07:49 Aktier/tendens: Zealand Pharma og Nilfisk i fokus i ventet grøn åbning
07:40 Råvarer: Oliepriserne stiger på langsommere amerikansk inflation og stærk efterspørgsel
06:52 Obligationer/tendens: Rentefald efter amerikansk jobrapport kom onsdag