Internationale avisuddrag med HSBC, Facebook og Osram

Udgivet den 07-10-2019  |  kl. 06:32  |  

FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM)

HSBC NEDLÆGGER OP MOD 10.000 STILLINGER I SPARERUNDE

Storbanken HSBC har startet en sparerunde, hvor der skal skæres op til 10.000 stillinger væk i den nye midlertidige topchef, Noel Quinns, forsøg på at sætte sit præg på banken. Planen er finanshusets hidtil mest ambitiøse forsøg på at reducere omkostningerne. (HSBC TO AXE UP TO 10,000 JOBS IN COST-CUTTING DRIVE)

SOCGÉN-CHEF AFVISER OPFORDRING TIL ECB OM KØB AF OBLIGATIONER

Storbanken Société Générales topchef afviser at opfordre Den Europæiske Centralbank til at købe bankobligationer, der blot støtter fallerede rivaler og forhindrer konsolidering. Han mener, at der er behov for at gøre forskel for banker med en robust forretningsmodel og dem, der bare stadig eksisterer takket være støtte fra ECB. (SOCIÉTÉ GÉNÉRALE CHIEF REJECTS CALL FOR ECB TO BUY BANK BONDS)

BRUXELLES SPØRGER IND TIL FACEBOOKS LIBRA-RISICI

EU sætter spørgsmålstegn ved Facebooks kontrol med potentielle økonomiske risici ved Libra-kryptovalutaprojektet. EU-Kommissionen er bekymret over det digitale møntprojektets mulige indvirkning på finansiel stabilitet og forbereder en revision af reguleringen af digitale valutaer. (FACEBOOK QUESTIONED BY BRUSSELS OVER LIBRA RISKS)

WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM)

UAWS AFVISNING AF TILBUD FRA GM FORLÆNGER STREJKE

Topforhandlere fra General Motors og fagforeningen United Auto Workers kæmper for at løse den længste landsdækkende strejke hos bilfabrikken i årtier. Hidtil uden succes. (UAW REJECTS OFFER FROM GM, AS SETBACK EXTENDS STRIKE)

FRYGT OVERHALER GRÅDIGHED PÅ BØRSINTRODUKTIONS-MARKEDET

Aktier i nynoterede virksomheder, der tidligere i år var de hotteste investeringer i markedet, er i brat nedtur, da investorerne nu fravælger tabsgivende startups fra Uber til Wework. (FEAR OVERTAKES GREED IN IPO MARKET)

PAYPAL TRÆKKER SIG UD AF FACEBOOKS LIBRA-BETALINGSNETWÆRK

Paypal trækker sig ud af gruppen af firmaer, der vil lancere et globalt kryptovaluta-baseret betalingsnetværk. (PAYPAL DROPS OUT OF FACEBOOK'S LIBRA PAYMENTS NETWORK)

THE TIMES (WWW.THETIMES.CO.UK)

JOHNSON I SIDSTE FORSØG PÅ AT REDDE BREXIT-PLAN

Premierminister Boris Johnson har forhandlet for at redde sin brexit-plan efter en advarsel fra EU-toppen om, at aftalen ikke ville blive godkendt på næste uges afgørende topmøde, medmindre han giver indrømmelser. (JOHNSON IN LAST-DITCH BID TO SAVE BREXIT PLAN)

THE DAILY TELEGRAPH (WWW.TELEGRAPH.CO.UK)

BLACKSTONES OVERTAGELSE AF REFINITIV FOR 22 MIA. PUND ER EN STORSATSNING PÅ STORBRITANNIEN

Kapitalfonden Blackstone har med overtagelsen af dataforretningen Refinitiv, der gør kapitalfonden til den største aktionær i London Stock Exchange, satset stort på Storbritannien, blot dage inden fristen for et nyt angreb fra Hongkongs børs. (BLACKSTONE BOSS SAYS 22 BLN. POUNDS TAKEOVER OF REFINITIV IS A 'BIG BET' ON BRITAIN)

THE GUARDIAN (WWW.THEGUARDIAN.COM/INTERNATIONAL)

OECD'S SKATTEREFORMPLANER KAN FORVÆRRE ULIGHEDEN IFØLGE ANALYSE

OECDs foreslåede reformer af internationale skatteregler vil kun generere 5 pct. af overskuddet og kan ende med at forværre den globale ulighed ifølge analyser. (OECD TAX REFORM PLANS COULD MAKE INEQUALITY WORSE, ANALYSIS FINDS)

FRANKFURTER ALLGEMEINE (WWW.FAZ.NET)

OSRAM-OVERTAGELSEN FALDER TIL JORDEN

Buddet på Osram fra østrigske AMS nåede langt fra minimumsgrænsen for accept, og nu taler begge virksomheder i stedet om at samarbejde. Når alt kommer til alt, er AMS blevet en indflydelsesrig storaktionær med en direkte ejerandel på 20 pct. af Osram. (OSRAM-ÜBERNAHME IST GEPLATZT)

DAGENS INDUSTRI (WWW.DI.SE)

ALT HANDLEDE OM AT MAKSIMERE TRANSAKTIONER IFØLGE MEDARBEJDER HOS DANSKE BANK I ESTLAND

Afdeling for ikke-estiske kunder var ifølge tidligere kundechef i Danske Banks enhed i Estland baseret på princippet om grænseoverskridende transaktioner, fordi ikke-estiske kunder betalte 90 dollar for hver eneste overførsel. (ANSTÄLLD PÅ DANSKE BANK: ALLT HANDLADE OM ATT MAXIMERA TRANSAKTIONERNA)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Tags:  Newspaper - Internat❯ 

Seneste nyheder

14:18 USA/tendens: Lettere nervøsitet frem mod Fed-møde trods positive regnskaber
13:30 Europa/aktier: Bilgiganter tynger markedet til første månedlige fald i et halvt år
13:21 Eli Lillys opjustering gøder for positive tal fra Novo spår Sydbank-analytiker
13:17 Novo nyder godt af rivals opjustering - begge aktier sendes højt til vejrs
11:45 Aktier/middag: Mærsk trækker C25 ned efter Svitzer-udskillelse - GN trækkes op af rival
11:42 Schouw opjusterer driftsforventninger efter stærk udvikling i BioMar
11:42 Økonom ser lavere renter i Europa til juni trods inflationstal med streg i regningen
11:30 Schouw Q1: Stærk udvikling i BioMar udløser opjustering på driften
11:30 Eurozonen/AL: Stemningsskift på vej - endelig økonomisk vækst er godt nyt
11:19 Obligationer/middag: Renten stiger efter inflationstal fra eurozonen
10:03 GN-rival topper i Zürich efter stærkt regnskab - gaming og headsets trækker op
09:35 Schweizisk GN-konkurrent op efter stærkt regnskab
09:28 Mangel på positive elementer kan presse Carlsberg-aktien vurderer Citi
09:24 Carlsberg topchef ser yderligere prisforhøjelser for at dække omkostninger
09:21 Aktier/åbning: Mærsk falder efter udskillelse af Svitzer - Carlsberg en lunken omgang
09:08 Sydbank fremhæver Carlsbergs gode start på 2024
08:41 Obligationer/åbning: Renten falder op til inflationstal fra eurozonen
08:34 Japansk containerrederi er tilbage med sorte bundlinjetal
08:26 Carlsberg OVERBLIK Q1: Europæiske markeder trækker samlet salgsoverraskelse
08:09 Danske ledighed uændret siden november sidste år