SAS: SF vil hente milliard til klima fra flyskat

Udgivet den 08-10-2019  |  kl. 23:01  |  

Regeringens støtteparti SF vil have klimatiltag for en ekstra milliard kroner på den kommende finanslov. Pengene skal komme fra skat på flyrejser.

Det fortæller partiets klimaordfører Signe Munk.

- Vi foreslår at indføre en flyafgift, der kan indbringe omkring en milliard kroner til den grønne omstilling.

- Det er vigtigt for SF, at vi får sat initiativer i søen allerede fra nytår. Det er ting som at få flere varmepumper, gjort elbiler mere attraktive og få omstillet industrien.

- Det er ikke nok, at man har høje ambitioner og penge til forskning. Der skal være handling, siger ordføreren.

SF vil lægge en skat på 60 kroner på flyrejser i EU, 200 kroner på mellemlange flyrejser som eksempelvis til Istanbul og 400 kroner på transkontinentale flyrejser til eksempelvis New York.

- Den sociale slagside er selvfølgelig en udfordring. Derfor lægger vi også op til at øge den grønne check med 200 kroner, så der er plads til to-tre flyrejser i Europa årligt, siger Signe Munk.

SF foreslår som del af udspillet en lavere elvarmeafgift og støtte til flere varmepumper - særligt i udkantsområder.

Partiet vil også lave en pulje på 150 millioner kroner til industrien, der skal støtte industrien i at afvikle brugen af fossile brændsler som koks, olie og kul.

- Industrien har et stort forbrug af fossil energi, men vi ved, at noget af det kan skiftes ud. Det kræver nogle investeringer på den korte bane, og der vil vi gerne give industrien en hånd, siger Signe Munk.

Hun siger yderligere, at partiet ikke kan vente til forhandlingerne om en kommende klimalov.

- Vi har en masse ting, vi ved virker. Så dem kan vi ligeså godt komme i gang med med det samme.

- Klimapolitik må ikke kun være ambitioner, de skal følges op af handling, siger ordføreren.

/ritzau/

Redaktion

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

18:00 Svitzer/Citi: Indleder dækning med "køb"
17:54 Europa/lukning: Kundeservicekoncern toppede i misfornøjet marked
17:35 STG's forventning om vækstopsving i andet kvartal giver fastholdt prognose
17:27 Genmabs bundlinjen bugner efter store finansindtægter - Darzalex sender toplinjen frem
17:04 Torsdagens aktier: Nedtur til Novo og Mærsk på hæsblæsende regnskabsdag med GN i front
17:01 Torsdagens obligationer: Renterne faldt en smule inden vigtigt jobtal fredag
15:40 USA/åbning: Endelig konklusion på Powells kommentarer giver grøn start
14:35 Aktiechef om ISS-fald: Det er gået op for markedet at aktien ikke er en nytårsraket
14:24 USA/tendens: Lettelse at spore efter Powells afvisning af renteforhøjelse
13:15 Valuta: Yen svækkes igen fra styrket niveau efter mistænkt intervention
13:04 Alm. Brand Groups topchef om flot kvartal: Prognosen tipper måske lidt mod den høje ende
12:26 Mærsk-topchef har svært ved at se aktietilbagekøb vende tilbage i år
12:03 Europa/aktier: Powell-kommentarer og regnskaber holder markedet på tæerne
11:48 Obligationer/middag: Renterne siver fortsat frem mod tal fra USA
11:43 Mærsk-topchef kigger stadig på mulighed for at købe DB Schenker
11:37 Aktier/middag: Novo og Mærsk trækker C25 ned trods GN i topform
11:31 Novo går efter endnu en vigtig godkendelse til Wegovy i juli
10:16 Vestas-topchef er "meget komfortabel" med forventningerne efter første kvartal som planalgt
10:12 Havvind hjalp Ørsted til positiv overraskelse i første kvartal
10:11 Novos kassemester: Vi kan virkelig lide hvad vi ser for Wegovy i USA