Trump fjerner sanktioner mod Tyrkiet efter våbenhvile
USA har onsdag fjernet sine sanktioner mod Tyrkiet, efter at tyrkerne har lovet at gøre en våbenhvile i det nordøstlige Syrien permanent.
Det siger USA's præsident, Donald Trump, på et pressemøde i Det Hvide Hus.
Det fremgår af det amerikanske finansministeriums hjemmeside, at sanktionerne onsdag er blevet løftet.
- Tidligere her til morgen informerede Tyrkiets regering min administration om, at de ville stoppe deres offensiv i Syrien og gøre våbenhvilen permanent, siger Trump på onsdagens tv-transmitterede pressemøde.
Sanktionerne blev indført 14. oktober som følge af den tyrkiske offensiv mod kurdere i det nordøstlige Syrien.
På et møde tirsdag i Sotji i Rusland aftalte Rusland præsident, Vladimir Putin, og Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, at militærstyrker fra de to lande vil patruljere i området sammen med syriske grænsevagter.
/ritzau/
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1178
- næste ›