Målinger spår tæt opløb: Britiske partier kæmper om hver stemme

Udgivet den 11-12-2019  |  kl. 18:17  |  

Storbritanniens partiledere holdt onsdag afsluttende valgmøder i en række forskellige byer i en hektisk afslutning på valgkampen op til torsdagens valg.

Kampen om stemmerne er blevet stadig mere intens, efter at en række af de seneste meningsmålinger tyder på et næsten dødt løb ved parlamentsvalget, som skal afslutte den lange brexitkrise.

Når valglokalerne åbnes torsdag morgen, er det tredje gang inden for fire år, at briterne går til stemmeurnerne. Valget opfattes af mange som en gentagelse af EU-folkeafstemningen i 2016, hvor et lille flertal var for en udtræden af EU.

Parlamentets splittede partier, hvoraf nogle ønsker mere uafhængighed og andre ønsker at forblive i EU, forkastede gentagne gange den skilmisseaftale, som tidligere premierminister Theresa May indgik med Bruxelles.

Efter Mays tårevædede tilbagetræden overtog Boris Johnson - tidligere London-borgmester og udenrigsminister - med et motto om at "få brexit ført ud i livet".

Et budskab, som han håber, vil sikre ham det fornødne flertal til at få den seneste version af en brexitaftale gennem parlamentet.

Ifølge en YouGov-måling står Johnsons konservative parti til at få et flertal på 28 pladser i parlamentet, som i alt har 650 pladser i Underhuset.

I en lignende måling fra 27. november stod partiet til at få et flertal på 68 pladser.

- Et konservativt flertal er det mest sandsynlige, men et parlament uden et klart flertal er stadig en klar mulighed, siger valgforskeren Matthew Goodwin fra Kents Universitet.

Hvis ingen af de to store partier får klart flertal, kan brexitkrisen komme til at fortsætte i årevis - eller brexit kan eventuelt blive helt omstødt ved en ny EU-folkeafstemning.

Valget kan også blive afslutningen på Johnsons politiske karriere, ligesom det får stor betydning for arbejderpartiets ledelse omkring Jeremy Corbyn.

Corbyn har ifølge målingerne ingen reel chance for at vinde valget.

Valgdeltagelsen har afgørende betydning ved det første britiske decembervalg i næsten et århundrede. Vejrudsigterne tyder på regn og endda sne i dele af landet på valgdagen.

/ritzau/Reuters

Redaktion

Tags:  Storbritannien❯ 

Seneste nyheder

17:43 Europa/lukning: Minekoncern steg efter analytikerros i positivt marked
17:03 Fredagens aktier: Mærsk i fremgang sikrede grønt C25 - Penneo steg over 100 pct.
17:01 Fredagens obligationer: Nyt om inflationen i Europa sendte renten ned
15:45 USA/åbning: Små plusser holder liv i største månedsplus siden februar
15:39 ECB's Villeroy: Rentenedsættelser bør fortsætte
14:23 NTG køber aktiviteterne i Thortrans under rekonstruktion
14:06 Tørlastindekset Baltic Dry falder med 4,6 pct.
13:44 USA/tendens: God stemning på halv handelsdag - største månedsplus siden februar i sigte
13:00 Pandora ser stærk slutspurt fra black friday og julesalg: Skal hente 11 mia. kr. for at nå mål
12:57 Europa/aktier: Udsigt til månedsplus trods let mismod - Direct Line fortsætter optur
12:54 Novo nærmer sig vigtige fedmedata: Britisk storbank spår knald eller fald
12:31 Cheføkonom: Dagens europæiske inflationstal taler for en stor rentenedsættelse
12:21 Tidligere Mærsk-topchef skal få Danish Crown ud af krisen
12:21 Carlsberg har afsluttet køb til 5,3 mia. kr. i Asien
11:52 Obligationer/middag: Renten fortsætter i lavere gear efter inflationsnyt
11:41 Aktier/middag: Rockwool tynget af analyser i lysegrønt C25 - Penneo fordobles efter bud
11:06 Kerneinflationen i eurozonen holder kadencen i november
09:31 Rockwool får sænket kursmål af Jyske Bank efter regnskab
09:14 Aktier/åbning: Penneo fordobles i værdi efter købstilbud fra Visma
09:04 Penneo skyder op ved åbning: Kurs fordobles efter købstilbud