USA/T-bond: Let renteløft tirsdag på pæne nøgletal

Udgivet den 07-01-2020  |  kl. 22:10  |  

De amerikanske renter tikkede tirsdag op, da investorerne varmede sig på bedre end ventede økonomiske data fra USA.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation gik derfor op med knap 2 basispoint til 1,83 pct. Det var også netop 2 basispoint mere, end da det danske obligationsmarked lukkede. Gennem tirsdagen vekslede den tiårige rente mellem 1,79 og 1,83 pct.

Renten på den kortere toårige amerikanske statsobligation var samtidig uændret i 1,55 pct., og med tirsdagens udvikling stejlede rentekurven til 28 basispoint fra 26 mandag.

- Det er godt. Det er de økonomiske data, offentliggjort tirsdag, som løfter stemningen lidt. Vi bekræftes i de grønne skud i økonomien. Data har været en blandet landhandel, men med flere gode end dårlige. Recessionsspøgelset fortrænges derfor lidt mere. Rentekurven stejler samtidig en smule, og det er fint. Vi ønsker ikke at se en hurtig stejling. Det kan være farligt, da det kan skabe bekymring hos investorerne, lyder det fra Lars Skovgaard Andersen, seniorstrateg i Danske Bank.

Rentekurven, forskellen på renten mellem den tiårige og den toårige statsobligation i USA, følges tæt af investorer og økonomer, da den gennem de seneste 50 år - syv gange i alt - har forvarslet en recession i amerikansk økonomi ved at vende rundt, eller gå i minus, således at den toårige rente har ligget over den tiårige.

Tirsdagens positive nøgletal var godt nyt både fra industrien og servicesektoren. De amerikanske indkøbschefers indeks over aktiviteten i servicesektoren, ISM non-manufacturing, steg i december til indeks 55,0 fra 53,9 måneden før. Det var bedre end ventet, da der ifølge Bloomberg News var forudset en stigning til indeks 54,5. En værdi over 50 indikerer stigende aktivitet, mens en værdi under 50 indikerer tilbagegang. Fabriksordrerne faldt samtidig i USA i november med 0,7 pct. Udviklingen var dermed ikke helt så ringe som ventet, da økonomerne ifølge Bloomberg havde spået et fald på 0,8 pct.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  Bonds❯  Market Close❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Kinesisk medvind trak Moncler op og Stoxx 600 i rekord
17:03 Fredagens aktier: Lunkne forventninger til Novo trak C25 i rødt
17:01 Fredagens obligationer: Nyt om inflationen i Europa og USA sendte renten ned
16:53 Trump lover at samarbejde med Ukraine og Rusland om at slutte krig
16:15 Bavarian får sænket kursmålet til 260 kr. fra 300 kr. hos Nykredit
16:03 USA: Michigan-indekset steg mere end ventet i september
15:41 USA/åbning: S&P 500 tilbage på rekordsporet efter afdæmpede prisstigninger
15:35 Svigt hos skattevæsenet får rolle i straffesag om udbytteskat
15:26 USA/BI: Nye inflationstal retfærdiggør Federal Reserves store rentenedsættelse
14:27 Lundbeck vil forstå kronisk nervesygdom bedre med nyt studie
14:25 USA/tendens: Beskedne fald i sigte efter ugens tredje rekord
13:27 Skako-kontrakt endelig bekræftet af marokanske OCP
13:25 Europa/aktier: Moncler anfører Stoxx 600 på rekordkurs
12:58 Novo sendt til bunds af JPMorgan: Analytikere ser risiko for Wegovy-skuffelse
12:21 KORR: LVMH knytter bånd til Moncler og sender aktien til vejrs
12:16 LVMH knytter bånd til Moncler og sender aktien til vejrs
12:05 Obligationer/middag: Pænt inflationsdyk i Europa tynger renten inden nyt fra USA
11:52 Aktier/middag: Kinesisk medvind til Carlsberg trumfes af tungt fald i Novo
11:15 Lave inflationstal fra Frankrig og Spanien øger væddemål på rentenedsættelse i oktober
11:11 Alm. Brand udpeges som muligt opkøbsmål for Gjensidige af Danske Bank