Scandinavian Tobacco Group A/S: Usikkerhed og mangel på gennemsigtighed grundet corona virus - De finansielle forventninger for helåret 2020 suspenderes

Udgivet den 19-03-2020  |  kl. 21:01  |  

 Selskabsmeddelelse

Nr. 7, 2020

  København, den 19. marts 2020

Usikkerhed og mangel på gennemsigtighed grundet corona virus - De finansielle forventninger for helåret 2020 suspenderes Scandinavian Tobacco Group har haft en god start på året, og den underliggende forretning har præsteret som forventet for 2020. Som følge af det globale udbrud af corona virus (COVID-19) og den usikkerhed og mangel på gennemsigtighed, som udbruddet har medført, finder Scandinavian Tobacco Group det rigtigst at suspendere de finansielle forventninger for 2020. I takt med, at myndigheder over hele verden implementerer foranstaltninger til at inddæmme og bekæmpe spredningen af corona virus, ser vi stadig flere restriktioner i forhold til forbrugernes bevægelsesfrihed, og det påvirker de normale indkøbs- og forbrugsmønstre. Det medfører en situation, hvor vi har betydeligt mindre gennemsigtighed i forbrugeradfærd og -forbrug, og detailkunder ændrer adfærd, da de prøver at tilpasse sig omstændighederne, der konstant ændrer sig. Da situationen udvikler sig dag for dag i landene rundt om i verden, er vi i øjeblikket ikke i stand til præcist at vurdere virkningen på kort sigt af disse forandringer på vores forretning. Vi suspenderer derfor vores finansielle forventninger for 2020, indtil vi har større afklaring af den generelle situation, markedsudviklingen og effekten på vores forretning. Vi forventer, at forbrugeradfærden vil blive normaliseret efter pandemien og anser virkningen på vores forretning for midlertidig. CEO Niels Frederiksen udtaler: "Vi har en fundamentalt robust forretning med sund indtjening og stærke cash flows. Jeg føler mig overbevist om, at vi har et godt udgangspunkt for til at håndtere de udfordringer, vi står over for, og vi bestræber os på at navigere igennem en usikker periode, hvor vi skal beskytte både vores medarbejdere, vores kunder og vores forretning". Vi forventer at give en opdatering af de finansielle forventninger for 2020, så snart vi mere præcist kan vurdere den økonomiske virkning af corona virus på vores forretning. Vi forventer fortsat at fremkomme med yderligere finansiel information om virkningen af akkvisitionen af Agio Cigars, når integrationsplanlægningen er afsluttet. Beslutningen om at igangsætte et aktietilbagekøbsprogram i 2020 til en værdi på i alt op til DKK 300 mio. er uforandret, men tidspunktet for iværksættelsen kan blive påvirket af de ovennævnte usikkerheder. Bestyrelsens forslag om en ordinær dividende for 2019 på DKK 6,10 pr. aktie er uændret. Scandinavian Tobacco Group fremlægger sit regnskab for første kvartal 2020 den 20. maj 2020.
For yderligere oplysninger kontakt venligst: Investorhenvendelser: Torben Sand, Head of Investor Relations, telefon: +45 5084 7222 eller torben.sand@st-group.com Pressehenvendelser: Simon Mehl Augustesen, Director of Group Communications, telefon: +1 484-379-8725 eller simon.augustesen@st-group.com


Vedhæftet fil

Selskabsmeddelelse nr 7 2020

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

09:30 Scandinavian Tobacco Groups markedsværdi går op i røg efter regnskab
09:20 Svitzer-topchef fastholder prognose trods stærke tal for de første ni måneder af 2024
09:09 Aktier/åbning: Royal Unibrew, STG og Lundbeck trodser rød åbning efter opjusteringer
08:48 Obligationer/åbning: Renter stiger før inflationtal fra USA
08:26 Svitzer lander et godt tredje kvartal i udskilningsår
08:08 Aktier/tendens: Royal Unibrew, STG og Lundbeck stjæler scenen med opjusteringer
07:58 Råvarer: Oliepriserne bevæger sig op men tynges af dalende efterspørgselsprognoser
07:56 Lundbeck skruer endnu en gang op for forventningerne efter godt tredje kvartal
07:22 Obligationer/tendens: Renter kan stige let før inflationtal fra USA
07:18 Tysk forsikringsselskab slår forventningerne på mere roligt kvartal vejrmæssigt
07:07 Unibrews regnskab vil blive taget godt imod vurderer finanshuset Citi
07:00 Tryg får sat kursmålet op med 5 pct. af amerikansk børshus
06:47 Asien: Generelle kursfald forud for amerikanske inflationsdata
06:34 Blandet og uens retning blandt Mærsks konkurrenter i Asien
06:34 Mac Baren redder Scandinavian Tobaccos toplinje - bedste kvartal nogensinde, siger topchef
06:34 Chef for Scandinavian Tobacco: Branche er under pres - opkøb skal drive væksten
06:32 Valuta: Investorer puster ud efter dollar- og kryptostyrkelse
06:32 Asien: Generelle kursfald forud for amerikanske inflationsdata
06:32 USA/T-bond: Renter steg inden onsdagens vigtige inflationsrapport
06:32 USA/lukning: Faldt fra rekorder efter gevinsthjemtagning - Tesla faldt - Nvidia steg