Internationale avisuddrag med Zoom, Disney og Ikea

Udgivet den 03-04-2020  |  kl. 06:32  |  

FINANCIAL TIMES (FT.COM)

JPMORGAN PÅ KOLLISIONSKURS MED DEN AMERIKANSKE REGERING OM REDNINGSLÅN

JPMorgan og det amerikanske finansministerium er på kollisionskurs over det 350 mia. dollar store nødhjælpsprogram for små virksomheder. Storbanken vil "sandsynligvis" ikke være i stand til at starte udlånene som planlagt, da både papirarbejde og vejledning mangler. (JPMORGAN ON COLLISION COURSE WITH US TREASURY OVER RESCUE LOANS)

ZOOM VIL TACKLE PROBLEMER MED BESKYTTELSE AF PERSONLIGE OPLYSNINGER

Videokonference-appen Zoom, der har haft eksplosiv vækst under coronaviruspandemien, vil anvende alle udviklingsressourcer på at tackle bekymringer om selskabets databeskyttelse, efter at europæiske og amerikanske myndigheder er begyndt at granske selskabets app. (ZOOM SHIFTS TO TACKLE PRIVACY CONCERNS AS REGULATORS CIRCLE)

TYSKE VIRKSOMHEDER I TÆNKEBOKS OM UDBYTTEPLANER

Europæiske bilproducenter med Volkswagen, BMW og Daimler i spidsen anklages for at have vist "kapitalismens grimme ansigt" ved at planlægge at udbetale 7,5 mia. euro til investorerne, mens de på samme tidspunkt er afhængige af offentlige løntilskud til at betale deres mere end 200.000 medarbejdere. (GERMAN COMPANIES IN THE DOCK OVER DIVIDEND PLANS)

WALL STREET JOURNAL (WSJ.COM)

EFTERSPØRGSEL EFTER N95-MASKER OVERSTIGER 3M'S KAPACITET

Det vil vare måneder, før producenterne kan imødekomme efterspørgslen efter masker af høj kvalitet. Efterspørgslen overstiger produktionskapaciteten hos 3M. (3M CEO SAYS DEMAND FOR N95 MASKS EXCEEDS ITS CAPACITY)

DISNEY SENDER MEDARBEJDERE PÅ ORLOV I ALLE AMERIKANSKE AFDELINGER

Walt Disney sender medarbejdere på orlov, da verdens største underholdningskoncern kæmper med effekterne fra coronavirus. (DISNEY TO FURLOUGH EMPLOYEES ACROSS ALL U.S. DIVISIONS)

AMAZON HAR ANSAT 80.000 MEDARBEJDERE UD AF DE PLANLAGTE 100.000

Amazon har øget ansættelsestempoet og planlægger at øge brugen af sikkerhedsudstyr og tage flere forholdsregler, efter at lagerarbejdere har presset virksomheden til at gøre mere for at beskytte dem. (AMAZON HAS HIRED 80,000 WORKERS OUT OF 100,000 PLAN)

THE TIMES (THETIMES.CO.UK)

INVESTORERNES ANNULLEREDE UDBYTTEBETALINGER NÅR OP PÅ 16 MIA. PUND

Virksomheder har annulleret annoncerede udbetalinger for 16 mia. pund. Kun 40 ud af 450 børsnoterede britiske virksomheder har forpligtet sig til at betale udbytte. (INVESTORS FACE DIVIDEND FAMINE AS CANCELLED PAYOUTS HIT 16 BLN. POUNDS)

THE DAILY TELEGRAPH (TELEGRAPH.CO.UK)

BANKER AFVISER BØLGE AF KRITIK OVER LIVLINELÅN

Bankernes brancheforening, UK Finance, afviser påstande om, at bankerne ikke forsøger at give statsgaranterede lån. Branchen beskyldes for at undlade at udstede nødlån hurtigt nok og lade de, der desperat mangler finansiel støtte, sejle deres egen sø. (BANKS HIT BACK AT WAVE OF CRITICISM OVER LIFELINE BUSINESS LOANS)

THE GUARDIAN (THEGUARDIAN.COM/INTERNATIONAL)

BRITISH AIRWAYS SUSPENDERER MERE END 30.000 ANSATTE

British Airways suspenderer flere end 30.000 medarbejdere fra kabinebesætninger til jordpersonale, ingeniører og medarbejdere på hovedkontoret indtil udgangen af maj i henhold til regeringens plan for selskaber, der er ramt af coronaviruspandemien. (BRITISH AIRWAYS SUSPENDS MORE THAN 30,000 STAFF WHILE HEATHROW SHUTS ONE RUNWAY)

FRANKFURTER ALLGEMEINE (FAZ.NET)

EU-KOMPROMIS OM CORONABISTAND I SIGTE

EU ønsker at nedtrappe striden om corona-foranstaltninger. Tyskland og Frankrig er enige om tre tiltag, og Holland har fremsat et kompromisforslag. Corona-obligationer er fortsat kontroversielle. (EU-KOMPROMISS ZU CORONA-HILFEN IN SICHT)

DAGENS INDUSTRI (DI.SE)

IKEA KØBER AMERIKANSK 3D-VIRKSOMHED

Ingka Investments, der hører til under Ikea-paraplyen, har købt det Silicon Valley-baserede Geomagical Labs. Dermed får Ikea adgang til 3D-teknologi, som giver kunderne mulighed for at møblere deres hjem direkte fra deres mobiltelefon. (IKEA KÖPER AMERIKANSKT 3D-BOLAG)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Tags:  Newspaper - Internat❯ 

Seneste nyheder

17:44 Europa/aktier: Rockwool endte i toppen af let stigende Stoxx 600
17:05 Trump Medias revisor anklages for omfattende svindel af de amerikanske børsmyndigheder
17:04 Fredagens aktier: Positiv ugeafslutning efter jobtal, regnskaber og Rockwool-opjustering
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald tiltog i styrke efter jobtal fra USA
16:15 Rockwool i stærk start på 2024: Estimaterne skal op, mener Jyske
15:32 USA/åbning: Jobtal giver ekstra vitaminboost til amerikanske aktier fra børsstarten fredag
14:57 Økonomer om amerikanske jobtal: Opbremsning er et skridt i den rigtige retning
14:54 Valuta: Dollar svækkes efter opbremsning i jobskabelsen i USA
14:37 C25 går lodret op og renter ned efter svage jobtal fra USA
14:35 Amerikansk rapport viser lavere jobskabelse og lønstigninger end ventet
14:00 USA/aktier: Apple står til stor gevinst fra start - jobtal er dagens joker
13:49 Rockwool opjusterer forventningerne til 2024 efter stærkt kvartal
13:17 Pandoras bestyrelsesformand sælger aktier for knap 5,7 mio. kr.
13:04 Ørsteds bestyrelsesformand købre aktier for knap en halv mio. kr.
13:01 Novo Nordisk og Mærsk stopper samarbejde med Copenhagen Pride
12:48 Europa/aktier: Danske selskaber i top og bund i stigende Stoxx 600
12:22 Obligationer/middag: Renterne er trukket lidt ned før jobtal fra USA
11:49 Danske Banks aktie presses ekstra af skuffelse over kommentarer om aktietilbagekøb
11:48 Aktier/middag: Danske Bank og Novo trækker C25 i rødt
10:49 ALK's topchef om optimeringsplan: Skal sikre råderum til investeringer og bedre bundlinje