Corona udfordrer gamle vaner på boligmarkedet

Udgivet den 25-05-2020  |  kl. 06:00  |  

Indblik er i denne uge skrevet af Per Bie, administrerende direktør i Danbolig.

Siden midten af marts måned har vores samfund været forandret. Vi har skiftet håndtrykket ud med håndsprit, vi har arbejdet mere hjemmefra, og vi har vænnet os til, at møder foregår på hver sin side af en skærm eller på behørig afstand af hinanden.

De nye sociale spilleregler har ført mange ændringer med sig. Det gælder også på boligmarkedet, hvor alt fra fremvisninger og åbne huse til salgsvurderinger og rådgivning er blevet tilpasset til den nye virkelighed med smitterisiko og afstandskrav.

Hvis jeg i starten af året var blevet spurgt, om vi snart skulle til at fremvise og vurdere boliger med en telefon i stedet for at mødes med vores kunder, havde jeg nok rystet på hovedet. Boliger skal ikke kun ses gennem en skærm; boliger skal også opleves. Og så kom corona.

Velkommen til den virtuelle virkelighed

Den 11. marts blev store dele af landet lukket ned, og der skulle hurtigt tænkes i nye baner for at mindske den fysiske kontakt og undgå smittespredning. Det betød også, at der skulle skabes nye digitale løsninger, så der fortsat kunne fremvises og vurderes boliger på en tryg og forsvarlig måde.

Allerede inden corona havde vi i Danbolig taget hul på at vise alle boliger i virtual reality, som giver oplevelsen af selv at være til stede i boligen. Men efter den 11. marts accelererede behovet for flere digitale løsninger, så man både kunne se boligen hjemmefra og samtidig have en dialog med mægleren.

Første løsning blev at tilbyde livestreaming af fremvisninger, hvor man kan følge med hjemme fra sin egen stue og stille spørgsmål til mægleren undervejs. Næste skridt blev digitale salgsvurderinger, hvor sælger via sin telefon kan vise mægleren rundt i boligen. Og møder kan nemt holdes online.

Lidt ud over det sædvanlige

Der var - og er - stadig mulighed for at få fremvisninger og vurderinger på klassisk manér og under hensynstagen til de gældende retningslinjer, men der er blevet åbnet op for at vælge et digitalt alternativ, og det er der blevet taget utroligt godt imod.

Den seneste tid har vi set eksempler på, at flere tusinde har set en enkelt fremvisningsvideo på Facebook, og selvom vi er vant til at have mange besøgende til et åbent hus, er flere tusinde onlinevisninger trods alt lidt ud over det sædvanlige.

De digitale fremvisninger har gjort det nemmere og mere tilgængeligt at få fremvist endnu flere boliger, og vores oplevelse er, at de er blevet brugt som et værktøj til på forhånd at udvælge og håndplukke de boliger, som vi gerne vil ud at se fysisk.

Ikke enten-eller, men både-og

Det er vigtigt at sige, at en digital fremvisning typisk ikke kan eller skal stå alene, når vi køber bolig. Vi har behov for at se boligen med egne øjne og selv gå rundt for at danne os et indtryk. Men digitale løsninger kan være et supplement til de fysiske - også efter genåbningen af samfundet.

I starten af året havde jeg ikke forventet, at vi skulle fremvise og vurdere boliger med en telefon, men lockdown-perioden har sat strøm til anvendelsen af de digitale løsninger og været med til at få sat dem på en formel, så de kan fungere i en ny kontekst i samspil med de fysiske. Det er ikke enten-eller, men både-og.

Nu vender vi snart tilbage til en hverdag, som minder mere om tiden før corona, og jeg ser frem til, når vi igen kan afslutte en handel med et gammeldags håndtryk. Indtil da passer vi stadig på hinanden ved at holde afstand - og ellers vi kan altid mødes i den digitale verden.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

18:00 Svitzer/Citi: Indleder dækning med "køb"
17:54 Europa/lukning: Kundeservicekoncern toppede i misfornøjet marked
17:35 STG's forventning om vækstopsving i andet kvartal giver fastholdt prognose
17:27 Genmabs bundlinjen bugner efter store finansindtægter - Darzalex sender toplinjen frem
17:04 Torsdagens aktier: Nedtur til Novo og Mærsk på hæsblæsende regnskabsdag med GN i front
17:01 Torsdagens obligationer: Renterne faldt en smule inden vigtigt jobtal fredag
15:40 USA/åbning: Endelig konklusion på Powells kommentarer giver grøn start
14:35 Aktiechef om ISS-fald: Det er gået op for markedet at aktien ikke er en nytårsraket
14:24 USA/tendens: Lettelse at spore efter Powells afvisning af renteforhøjelse
13:15 Valuta: Yen svækkes igen fra styrket niveau efter mistænkt intervention
13:04 Alm. Brand Groups topchef om flot kvartal: Prognosen tipper måske lidt mod den høje ende
12:26 Mærsk-topchef har svært ved at se aktietilbagekøb vende tilbage i år
12:03 Europa/aktier: Powell-kommentarer og regnskaber holder markedet på tæerne
11:48 Obligationer/middag: Renterne siver fortsat frem mod tal fra USA
11:43 Mærsk-topchef kigger stadig på mulighed for at købe DB Schenker
11:37 Aktier/middag: Novo og Mærsk trækker C25 ned trods GN i topform
11:31 Novo går efter endnu en vigtig godkendelse til Wegovy i juli
10:16 Vestas-topchef er "meget komfortabel" med forventningerne efter første kvartal som planalgt
10:12 Havvind hjalp Ørsted til positiv overraskelse i første kvartal
10:11 Novos kassemester: Vi kan virkelig lide hvad vi ser for Wegovy i USA