Selskabernes forventninger - mandag den 25 maj

Udgivet den 25-05-2020  |  kl. 06:30  |  

MANDAG DEN 25 MAJ

======================

NTG (Q1)

Nordic Transport Group (NTG) venter for 2020 en omsætning på 4500 - 5300 mio. kr. og et justeret EBIT-resultat på 130-180 mio. kr. I forventningerne er indregnet en kortsigtet negativ effekt på selskabets aktiviteter af udbruddet af Covid-19 og en forudsætning om, at den økonomiske aktivitet vil normalisere sig i løbet af andet halvår.

TIRSDAG DEN 26 MAJ

======================

BORDING (Q1)

Den grafiske virksomhed F. E. Bording afholder sig indtil videre fra at give forventninger til 2020 som følge af den forretningsmæssige usikkerhed, som Covid-19 pandemien har ført med sig. Det er dog ledelsens vurdering, at selskabet på grund af situationen har en betydelig risiko for at realisere et driftsunderskud (EBIT) i 2020.

DANTAX (Q3)

Dantax venter i det forskudte regnskabsår 2019/20 et underskud før finansielle poster på 1 mio. kr. efter skat. Forventningen blev nedjusteret 19. marts på grund af udbruddet af Covid-19 og de økonomiske følger heraf. De tidligere forventninger var et overskud før finansielle poster i niveauet 0-1 mio. kr. efter skat.

SP GROUP (Q1)

SP Group har valgt ikke at give nogen forventninger for den finansielle udvikling i 2020 som følge af udbruddet af coronavirus. Udbruddet har medført stor usikkerhed om selskabets aktivitetsniveau og pengestrømme, hvorfor det endnu ikke er muligt at give troværdige forventninger til omsætning og indtjening for året.

ONSDAG DEN 27 MAJ

======================

AARSLEFF (Q2)

Entreprenørvirksomheden Per Aarsleff venter i det forskudte regnskabsår 2019/20 et driftsresultat (EBIT) på 560 mio. kr. samt et salg på niveau med 2018/19, hvor det blev på 13,45 mia. kr.

LOLLANDS BANK (Q1)

Lollands Bank venter i 2020 en basisindtjening på 54-59 mio. kr. samt et resultat før skat på 54-59 mio. kr.

LUXOR (Q2)

Investeringsselskabet Luxor venter i det forskudte regnskabsår 2019/20 en basisindtjening i niveauet 33 mio. kr.

MAERSK DRILLING (Q1)

Maersk Drilling venter i 2020 et driftsresultat (EBITDA) før særlige poster på 250-300 mio. dollar - efter to nedjusteringer i løbet af året.

MATAS (Q4)

Matas har suspenderet sine hidtidige forventninger til 2019/20 som følge af betydelig usikkerhed om effekterne på omsætningen af Covid-19 udbruddet. Matas arbejder dog med to yderscenarier for omsætning og indtjening afhængig af, hvordan den sidste del af marts forløber. Hvis størstedelen af butikkerne holdes åbne, ventes en underliggende omsætningsvækst på omkring 0,5 pct. for hele 2019/20 og en EBITDA-margin før særlige poster og før effekt af IFRS 16 på over 13,5 pct. Hvis alle butikker midlertidigt er nødt til at lukke som følge af COVID-19, ventes en underliggende omsætningsvækst på omkring minus 1 pct. og en EBITDA-margin før særlige poster og før effekt af IFRS 16 på over 13 pct.

NEWCAP (Q1)

Newcap Holding har valgt ikke at offentliggøre nogen forventninger for 2020, da selskabet ikke længere har nogen kundevendte aktiviteter og koncernens earn out aftaler kan påvirkes af udefra kommende forhold, herunder covid-19.

NORDIC SHIPHOLDING (Q1)

Nordic Shipholding har valgt ikke at give nogen forventninger for 2020, da det indtil videre ikke er muligt at vurdere konsekvenserne af de lavere oliepriser og udbruddet af Covid-19.

SANISTÅL (Q1)

Sanistål venter for 2020 et driftsresultat på EBITDA-niveau i intervallet 100 til 150 mio. kr. Selskabet valgte den 26. marts som følge af udviklingen i Covid-19 pandemien at indregne en større usikkerhed i sine forventninger, der oprindelig lød på et EBITDA på 125-150 mio. kr.

SKAKO (Q1)

Skako har valgt at suspendere forventningerne til 2020 og trækker forslag om udbyttebetaling på 2,0 kr. per aktie tilbage.

TORSDAG DEN 28 MAJ

======================

A&O (Q1)

Brdr. A&O venter i 2020 et resultat før skat i niveauet 170-180 mio. kr.

BRD. KLEE (Q2)

Brd. Klee venter i det forskudte regnskabsår 2019/20 et positivt men lavere resultat end i 2018/19.

DAB (Q1)

Danske Andelskassers Bank venter i 2020 et resultat før skat i niveauet 60-180 mio. kr. Den underliggende basisindtjening ventes at lande på 135 til 175 mio. kr. Den 16. marts udvidede banken den nedre del af intervallet for resultatet før skat fra de tidligere ventede 120 -180 mio. kr. som følge af den betydelige usikkerhed, som fulgte med udbruddet af Covid-19.

FIRSTFARMS (Q1)

Firstfarms venter i 2020 et EBITDA-resultat i niveauet 80 til 105 mio. kr. og et EBIT-resultat i niveauet 30 til 55 mio. kr.

SAS (Q2)

SAS har grundet udbruddet af coronavirus suspenderet sine forventninger til hele 2019/20.

FREDAG DEN 29 MAJ

======================

ATLANTIC PETROLEUM (Q1)

Atlantic Petroleum venter i 2020 at generere et positivt cashflow, hvis olieprisen kommer over 35 dollar per tønde.

VICTORIA PROP. (Q1)

Victoria Properties venter i 2020 et resultat før skat i niveauet 0 til minus 1 mio. kr.

/ritzau/FINANS

Redaktion

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:55 Europa/lukning: Byggekæde og våbenproducent var yderpoler på grøn dag
17:07 Tirsdagens aktier: Novo trak eliteindeks ned - rekorder til C25 sat på pause
17:00 Tirsdagens obligationer: Lille rentestigning frem mod amerikansk rentemelding
16:22 Citi udpeger ny chipdarling: Analog Devices tager førstepladsen fra Micron
15:49 Vestas-rival stiger for syvende dag i træk: Storbank anbefaler nu "køb"
15:38 USA/åbning: Intel i ny optur i de første handler - indeks på rekordjagt
15:18 Amerikansk industriproduktion havde mere fart på end ventet i august
14:56 Chefstrateg: Fremgang i detailsalget rykker næppe ved lempelsesomfang i Federal Reserve
14:39 De amerikanske forbrugere spenderede lidt mere i august
14:12 Nykredit om amerikansk rentesænkning: Serie af lempelser på 25 basispoint forventes
14:01 USA/tendens: Håb om lavere renter holder humøret oppe - Microsoft belønnes for aktiekøb
13:31 Tysk vindauktion af landmølleprojekter overtegnet for første gang siden 2022
13:26 Europa/aktier: Godt humør frem mod amerikanske tal med chokoladeproducent i top
12:50 Europa/aktier: Godt humør frem mod amerikanske med chokoladeproducent i top
12:34 Mærsk har fragtet gods gennem Rusland trods internt forbud
12:29 Investeringsstrateg peger på favoritter inden ny fase med rentenedsættelser
11:56 Gaspriser stiger fra syv ugers lavpunkt: Højt lagerniveau i Europa før fyringssæson
11:53 Obligationer/middag: Rente i ro forud for temperaturmåling på amerikanske forbrug
11:41 Aktier/middag: DSV i fremgang på efterdønninger men fokus er på Fed
11:26 Roblon tæt på nulresultat i tredje kvartal - fastholder årsprognosen