Forløb af ekstraordinær generalforsamling i Dampskibsselskabet NORDEN A/S

Udgivet den 23-06-2020  |  kl. 09:19  |  

MEDDELELSE NR. 18 - 23. JUNI 2020


Den ekstraordinære generalforsamling, der blev afholdt i dag, var indkaldt med henblik på endelig vedtagelse af bestyrel­sens forslag til vedtægtsændringer, som ikke kunne vedtages endeligt på selskabets ordinære gene­ral­forsamling 12. juni 2020 på grund af manglende quorum, se selskabsmeddelelse nr. 16. De af bestyrelsen foreslåede vedtægtsændringer blev endeligt vedtaget på dagens ekstraordinære gene­ral­forsamling.

Følgende ændringer blev vedtaget:

  ·    Selskabets aktiekapital nedsættes med nominelt DKK 1.500.000 ved annullering af 1.500.000 egne aktier.
   
  Nedsættelsen af aktiekapitalen foretages til pålydende værdi.
   
  Aktierne, der annulleres i medfør af forslaget, erhvervede selskabet ved aktietilbagekøbsprogrammer af 7. november 2018 for perioden 8. november 2018-28. februar 2019 og 6. november 2019 for perioden 7. november 2019 - 28. februar 2020. Se venligst fondsbørsmeddelelse nr. 13 af 7. november 2018 og nr. 17 af 6. november 2019.
   
  Det totale beløb, aktiekapitalen reduceres med, er udregnet efter gennemsnitsprincippet og udgør DKK 258.162.450 pr. 3. marts 2020 svarende til en gennemsnitskurs på DKK 172,11 pr. aktie a DKK 1. Hele nedsættelsesbeløbet på DKK 258.162.450 er betalt til aktionærerne.
   
  Førend nedsættelsen af aktiekapitalen kan gennemføres, opfordres selskabets kreditorer til at gøre deres krav gældende som anført i § 192 i Selskabsloven. Nedsættelsen vil først blive endelig efter udløbet af anmeldelsesfristen og vil blive gennemført, under forudsætning af at bestyrelsen fortsat anser kapitalnedsættelsen for forsvarlig.
   
  ·    Bemyndigelse til forhøjelse af aktiekapitalen forlænges indtil 26. marts 2025.
   
  ·    Udbyder af ejerbogsservices er blevet tydeliggjort ved tilføjelse af selskabsnavn, Computershare.
   
  ·    Bestyrelsen er blevet bemyndiget til at beslutte, at generalforsamlinger afholdes fuldstændigt eller delvist elektronisk.
   
  ·    Selskabet har fået mulighed for at kommunikere elektronisk via e-mail eller andre digitale midler med dets aktionærer.
   
  ·    Pensionsalder for bestyrelsesmedlemmer er fjernet.
   

Vedtægterne vil blive opdateret og kan ses på Selskabets hjemmeside www.ds-norden.com.

Med venlig hilsen,

Dampskibsselskabet NORDEN A/S

Klaus Nyborg

Bestyrelsesformand

Yderligere oplysninger:
Martin Badsted, Finansdirektør, tlf.: +45 3315 0451

 

Vedhæftet fil

Nr. 18 Forløb af ekstraordinær generalforsamling 2020

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

14:43 USA/tendens: Udsigt til lavere renter giver positive investorer - plus til Paramount
14:04 NKT får grønt lys til salg af NKT Photonics af Erhvervsstyrelsen
13:55 NKT får grønt lys til salg af NKT Photonics af Erhvervsstyrelsen
13:20 Europa/aktier: Tysk fragtselskab under pres før regnskab - GN vinder frem i grønt Europa
11:42 Obligationer/middag: Rentefald fortsætter efter fald i europæiske producentpriser
11:34 Aktier/middag: Demant er bundprop i fladt C25 efter skuffende regnskab
11:19 Mærsk ser omvej uden om Afrika æde store dele af industriens kapacitet
11:05 Eurozonens producentpriser faldt mere end ventet i marts
10:29 Jysnek Bank kalder Danske Bank-kursfald fredag for "overdreven reaktion på udlodning"
10:08 ALK får lagt 25 pct. oven i kursmålet hos Danske Bank
09:19 Demants topchef: Både markedet og os selv er kommet lidt langsomt i gang i detail
09:13 Aktier/åbning: Demant sendt til bunds efter skuffende opdatering
08:52 Obligationer/åbning: Renten falder fra start - fokus på amerikanske taler
08:50 Analytiker ser Demant-aktien underpræstere mandag efter afdæmpet start på året
08:07 Aktier/tendens: Skuffende takter fra Demant - løftede kursmål efter fredagens regnskaber
08:00 Antallet af tvangsauktioner er fortsat lavt i april
07:58 Demants vækst skuffer lidt - detailforretning er kommet langsomt ud af starthullerne
07:31 Demant fastholder forventningerne efter første kvartal
07:04 Råvarer: Oliepriserne står i stampe på usikkerhed om konflikten i Gaza
06:55 Sådan går det Mærsks asiatiske peers mandag