DS: Industriens forventninger fortsat knap så negative
København--31. marts--NetPosten--Den sammensatte konjunkturindikator, der sammenfatter industriens forventninger til de kommende 3 måneder, er steget en smule, fra -18 til -16, fra februar til marts 1999, oplyste Danmarks Statistik onsdag.
Forventningerne i industrien er således fortsat relativt negative, men har udviklet sig i positiv retning siden december 1998.
Det fremgår af barometret, at industrien i marts/maj 1999 forventer stigende produktion og faldende salgspriser i forhold til december/februar 1998/99. Produktionen ventes at stige i virksomheder, der repræsenterer 25 pct. af beskæftigelsen i industrien, mens 16 pct. venter en faldende produktion.
Netto forventer 9 pct. en stigende produktion
pct. (netto) forventer faldende salgspriser
Udviklingen i produktionen i marts/maj 1999 bedømmes generelt positivt i industriens hovedsektorer. Udviklingen i salgspriserne bedømmes kun positivt i fremstilling af varige- og ikke-varige forbrugsgoder.
De samlede ordrebeholdninger og eksportordrebeholdninger, målt i varemængder, bedømtes at være markant mindre end normalt. Færdigvarelagrene bedømtes at være betydeligt over det normale.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1178
- næste ›